_________________________________________
Hej brevkasse
Jeg går med en masse i mit hoved for tiden, og har virkelig brug for et råd. Min kæreste og jeg har været sammen i næsten halvandet år, og flyttede sammen for 4 måneder siden. Han er 37 og jeg er 23. Jeg er ufatteligt glad for ham, og er derfor begyndt at tænke på at jeg gerne vil have børn med ham. Han siger dog nu, at han ikke vil have flere. Han har allerede to, som vi har hver anden weekend, plus det løse.
Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal håndtere dette. Jeg er flyttet fra Sjælland til Jylland, for at være med ham. Vi bor tæt op af hans ex og børnene for hans skyld, hvilket ikke er lige nemt, da jeg både er psykisk syg og ikke kender nogen herovre.
Oven i det er jeg forvirret over at han opfordre mig til og tænder på at jeg er sammen med andre mænd ...
Jeg føler mig virkelig ussel. Jeg kan bruges til alt mulig andet, men ikke til at få hans børn ...
Tror du der er håb for at han ombestemmer sig og gerne vil have børn med mig?
_________________________________________
Kære forvirrede pige.
Jeg haster med at svare dig da jeg oplever, at du befinder dig i en for dig helt uholdbar situation. Du skriver at du lever sammen med en mand, som du er ufattelig glad for, og at han er den mand, som du gerne vil have børn med.
Det der skinner tydeligst igennem i dit brev er, at du i din forblændelse af ham har opgivet alt for at være sammen med ham, for at bo i nærheden af hans børn og ekskone. For at føje hans ønsker, er du flyttet fra Sjælland til Jylland væk fra familie og venner og det miljø du kender. Du er kun 23 år og oven i købet er du psykisk syg. Det fremgår ikke af det du skriver hvilken psykisk lidelse du lider af, men under alle omstændigheder vil jeg antage, at din psykiske lidelse gør dig sårbar og måske også skrøbelig. Et sårbart sind vil gøre dig endnu mere udsat, i den situation du befinder dig i uden dit oprindelige netværk, og i et samliv med en mand der misbruger dig.
Jeg opfatter dit brev sådan, at du drømmer om et normalt familieliv med den mand, som du du ufattelig glad for. Et normalt familieliv med børn, kunne være den ramme, du mener at have behov for, for at føle dig tryg og elsket.
Men den mand du havde håbet at danne en far, mor og børn familie med, har allerede den familie han ønsker. I har hans børn en del af tiden, noget som sikkert er meget krævende for dig, med den alder og baggrund du har.
Den mand som betyder alt for dig misbruger dig mod din vilje, han tænder på at se dig sammen med andre mænd. Jeg fordømmer ikke, at han har disse lyster, men at han bruger dig til noget, som er ubehagelig for dig og som får dig til at føle dig ussel. At bruge dig til at få afløb for sine egne lyster, som din kæreste gør, tyder på, at han ikke har den store forståelse og indføling for dig og det liv, du har brug for. I din forblændelse af ham, har du ladet ham at misbruge dig, selvom du føler det som et overgreb, der får dig til at føle dig ussel og uden hensyn til at du ikke er psykisk rask.
Som svar på dit spørgsmål til mig, hvorvidt jeg tror han vil ombestemme sig omkring at få børn sammen med dig, må jeg, udfra det du skriver om jeres forhold, sige nej. Jeg tror ikke han ændrer mening om dette emne. Han har jo allerede alt hvad han har brug for, og nu oven i købet en kæreste, han kan bruge til sine særlige lyster.
Mit råd til dig vil være, at du i fremtiden nægter at være sammen med andre mænd, hvis du ikke selv har lyst. Når det at være sammen med andre mænd får dig til at føle dig ussel, må du uanset konsekvenserne sige et klart nej, for ikke psykisk, at gå helt i stykker.
Mit bedste råd til dig vil være at erkende, at den mand du som du er så ufattelig glad for, næppe er den mand du håber og drømmer om. Og at han er ikke den mand, der kan give dig det liv, du har brug for.
Mit råd er også, at det bedste du kan gøre i den situation du er havnet i, er så hurtig som muligt at fortælle ham at I ikke har de samme ønsker for et samliv. Du bør meget alvorligt overveje, mens du endnu kan handle, at flytte tilbage til det netværk du har haft og som forhåbentlig kan hjælpe dig med at komme videre. Du er kun 23 år og kan sagtens nå at finde en mere passende partner, der vil behandle dig godt og omsorgsfuldt, så du kan få et godt liv.
Næste gang du møder en mand du bliver glad for, er det vigtigt at du inden I flytter sammen, får afklaret hvilke forventninger I har til et samliv. Du skulle nødig begå den sammen fejl igen bare i en anden udgave.
Jeg ønsker virkelig for dig at du er istand til klart at se den situation du står i og at du stadig har de fornødne kræfter og mod til at handle.
Mange kærlige og varme tanker til dig.
