"Bekymringen for vores kæledyr er et udtryk for det bånd, der har udviklet sig mellem mennesker og deres kæledyr, og det understreger den betydningsfulde rolle vores dyr har fået i vores liv," mener Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.
"Det kan måske være overraskende for nogen, at så mange kæledyrsejere er mere bekymrede for deres kæledyr, end de er for deres tobenede familiemedlemmer. Men det understreger den betydningsfulde rolle vores kæledyr spiller i vores daglige liv, hvor bekymringen ofte er et resultat af det bånd, der udvikler sig mellem mennesker og deres kæledyr," mener Lotte Evers, der selv både hunde- og katteejer.
Hun tilføjer: "Der også et element af ansvar involveret. Når man beslutter at dele sit liv med en hund eller kat, påtager man sig ansvaret for dens velfærd, hvilket inkluderer at sørge for dens fysiske og mentale sundhed."
Flere bekymringer omkring hunden end omkring kattens trivsel
Som svar på Agrias undersøgelse udtrykker 56 procent af de danske kæledyrsejere, at det, de er allermest bekymrede om i forhold til deres kæledyr, er, om deres dyr er syge eller har smerter. De efterfølgende tre største bekymringer for danske kæledyrsejere er koncentreret om deres dyrs mentale sundhed, herunder dyrets adfærd og om dyret evt. kan være understimuleret. På femtepladsen over kæledyrsejernes største bekymringer er fedme.
Agrias undersøgelse viste desuden, at størstedelen af dem, der udtrykker bekymring over deres kæledyr, tilhører den yngste gruppe af dyreejere, dvs. personer i alderen 18 til 39 år. Denne demografi viser bl.a. næsten dobbelt så stor bekymring om, hvorvidt deres hunde eller katte er understimulerede som dyreejerne i de øvrige aldersgrupper.
Undersøgelsen konkluderer også, at katteejere bekymrer sig generelt en smule mindre end hundeejerne, men årsagerne til bekymringerne er de samme, uanset om husstanden har en kat eller en hund.
Her søger vi råd
Når der er brug for gode råd, er det dyrlægen, der er kæledyrsejernes foretrukne rådgiver. Syv ud af ti dyreejere i alderen 18 – 54 år henvender sig primært til deres dyrlæge, når bekymringer opstår.
Måske ikke så overraskende er de ældste dyreejere, i alderen 55 – 74 år, de mest autoritetstro: Her er det hele 86 procent, der primært henvender sig til deres dyrlæge frem for at søge råd andetsteds. Mange, specielt i den yngste gruppe, søger desuden vejledning fra venner og familie, mens det er bemærkelsesværdigt, at det overvejende er de 40-54-årige samt i højere grad katteejerne frem for hundeejerne, der foretrækker at søge information online. Derudover bruger omkring hver tiende digitale dyrlægetjenester, og ca. 5 procent rådfører sig med deres dyrs opdrætter.
"Det bedste man som kæledyrsejer kan gøre, hvis man er bekymret, er at tage kontrol over sin bekymring ved at lære at aflæse dyrenes adfærd, og derefter implementere de tiltag, man vurderer kan være nødvendige i den givne situation og søge hjælp og vejledning, hvis man er i tvivl," siger Lotte Evers.
Dét bekymrer vi os om
Her får du danske kæledyrsejeres fem største bekymringer – og Lotte Evers´ råd til, hvad du kan gøre for at mindske din bekymring og give dit dyr større livskvalitet:
- Helt op til 57% bekymrer sig om, hvorvidt deres dyr er sygt eller har smerter
"Naturligvis kan vores kæledyr blive syge eller have ondt. Hvis der ikke er fysiske tegn, vil hunden eller katten ofte ændre adfærd," siger Lotte Evers.
Hvis du lærer de tidlige tegn på ændring i dit dyrs fysiske og mentale tilstand, er det typisk nemmere at håndtere bekymringen. Hunde er ofte gode til at fortælle, hvis de ikke har det godt. Små tegn, du kan være opmærksom på, er:
- om hunden trækker sig fra familien eller ændrer adfærd overfor hundevennerne.
- om den er mere passiv, når den er vågen, eller den sover mere end normalt.
- om den piser og drikker hunden som den plejer.
"Ændret appetit er endnu et tegn på, at noget ikke er helt i orden," forklarer Lotte Evers.
Katte kan være sværere at læse. Dels fordi vores udekatte tilbringer mange af deres vågne timer udendørs, dels fordi katte bevidst undgår at vise sig svage.
"Syge eller skadede katte bliver som regel mindre aktive og kan miste interessen for lege og fysisk kontakt, de sover mere, og deres sociale adfærd kan ændre sig - enten vil de helst være tæt på deres mennesker hele tiden, eller også går de væk og vil være i fred. Andre tegn kan være, at katten går fra maden eller pludselig bliver urenlig."
- 30% er bekymrede for deres dyrs mentale sundhed, 27% for understimulering og 16% for adfærdsproblemer
"En aktiv hund er en glad hund. Det samme gælder i vidt omfang for katten. Forskellige hunderacer er oprindeligt fremavlet til at hjælpe mennesket med at udføre forskellige opgaver - fælles for dem alle er, at de ønsker at udføre et job, og de ønsker at have et positivt samarbejde og nærvær fra deres mennesker." siger Lotte Evers, og forklarer, at hunde, der ikke får trænet hjernen nok, får for lidt motion eller for lidt opmærksomhed fra ejeren, kan blive understimulerede og heraf følger ofte adfærdsproblemer.
"Katten er ikke samarbejdende på samme måde, men katte, der ikke har adgang til. udendørsaktiviteter eller daglig hjernegymnastik, er mere tilbøjelige til at blive understimulerede end katte, der har mulighed for at vælge, hvordan de kommer og går. For katte, der kun bor indendørs, bør katteejeren tage ansvar for at sikre, at de har adgang til aktivitet og stimulering, f.eks. i form af kradsestolper, planlagt legetid med familien og aktiveringslegetøj," siger Lotte Evers.
- 14% er bekymrede for, om deres dyr er overvægtigt
"Som hund, så ejer, siger et ordsprog om hunden. Men det gælder faktisk også for katten, for ligesom vi mennesker kan både hund og kat nemt komme til at tage et par kilo på, hvis de i en periode lever lidt for mageligt og bevæger sig mindre," siger Lotte Evers og fastslår, at overvægt hos vores kæledyr er et stigende problem, og risikoen for at udvikle sundhedsmæssige problemer stiger i takt med at vægten stiger.
"Præcis som hos mennesker lever overvægtige hunde og katte ofte kortere liv og er i større risiko for alvorlige følgesygdomme hjertekarsygdomme, diabetes og slidgigt," siger Lotte Evers og tilføjer:
"Det kan være svært at give en tommelfingerregel for, hvor meget den enkelte hund eller kat bør veje, for idealvægten varierer afhængig af race og størrelse. Derfor er det bedste, du kan gøre, hvis du vil vurdere dit dyrs 'tykkelse', er at se og mærke på dyret: Hvis du ikke kan mærke ribbenene og se en let markeret talje, vejer dit dyr sandsynligvis for meget. Alternativt må du have hunde eller katten en tur på vægten, så du kan følge udviklingen lidt mere nøje."
