
Vandbæreren er født i perioden 21. januar til 19. februar
Horoskop udarbejdet af Astrolog Adrian Duncan, AstroWOW
I tiden i begyndelsen af maj venter en periode, der sætter et særligt fokus på hemmelige, såvel som professionelle anliggender. Her vil du opleve en spændende udvikling, der har forbindelse til forandringer i familien, og du vil tillige opleve en særlig konstruktiv periode arbejdsmæssigt, som især har forbindelse til økonomisk stabilitet. En kollega, der står dig nær, kan meget vel være med til at bringe velstand.
Den konstellation der i maj overskygger alt, er Plutos placering i Vandbærerens tegn. Planeten vil om et par måneder gå retrograd tilbage til Stenbukken, og først vende tilbage til Vandbæreren hen mod slutningen af 2023. Men i maj omkring nymånen den 20., venter begyndelsen på en periode, som på en eller anden måde vil markere transformation. På dette tidspunkt er både Mars og Jupiter på vej mod nye tegn, og deres energier vil i den forbindelse smelte sammen med Plutos. Netop dette varsler den første vigtige transformation af en helt ny epoke i dit liv.
Maj er også en oplagt periode, når det kommer til at gennemføre nogle ændringer i hjemmelivet. Det drejer sig særligt om forandringer, der lige nu kan bidrage til en intens stemning, men som vil være gunstige på lang sigt. I den forbindelse vil du sandsynligvis løbe ind i en, der forsøger at gennemtrumfe ting med en autoritær opførsel, og det er bestemt ikke noget du bifalder.
Du skal nok også indstille dig på, at der her i maj kan være udsigt til nogle særlige udfordringer. Det handler formentligt om, at der opstår problemer med nogle uundgåelige forandringer. Andre mennesker, og især dine kollegaer, fornemmer at der er krise på vej og føler sig muligvis truet på deres overlevelse. Denne krisestemning vil blæser over, og herefter vil du være i stand til at fokusere på at skabe dit eget solide fundament.
Analyse af dit horoskop
Mød astrologen og bestil dybtgående astrologisk analyse af dit horoskop AstroWOW
De er også født i Vandmandens tegn:
Amal Ramzi Clooney, Charles Dickens, Roosevelt, Mozart, Boris Jeltsin, Anne Marie Helger, Paul Newman, Bridget Fonda, Edward Burns, Oprah Winfrey, Tom Selleck, Gene Hackman, Phil Collins, Vanessa Redgrave, Justin Timberlake, Lisa Marie Presley, Ayn Rand, Farrah Fawcett, Alice Cooper, Bob Marley, Nick Nolte, Mia Farrow, Jennifer Aniston, Burt Reynolds, Peter Gabriel, John McEnroe, Michael Jordan, Paris Hilton, John Travolta og Matt Dillon.
Horoskop for Vandbæreren i april 2023
April markerer begyndelsen på en ny æra, som vil strække sig over de kommende 20 år. Allerede i begyndelsen af måneden, træder Pluto nemlig ind i Vandbærerens tegn, hvor den i mange år frem, vil befinde sig.
Nøjagtig hvilken indflydelse denne konstellation vil få for dig, viser sig i løbet af de næste to til tre måneder. Helt overordnet vil dette betyde forandringer i livsstilen, hvor du fremover vil stræbe efter at være mere autentisk, og er mindre villig til at indgå kompromiser, end tidligere.
Det der i første omgang vil optage dig mest, er de ting der foregår i hjemmelivet. Allerede i begyndelsen af april venter den første udfordring, der vil vise, hvor villig du er til at være fleksibel og indgå kompromisser.
Disse personlige udfordringer vil blive yderligere testet omkring solformørkelsen den 20. april. Her kan det dreje sig om at finde muligheder og kompromisser, i forbindelse med nogle livsstilsændringer, du ønsker at foretage. Måske vil du føle dig endda opleve at føle dig ekstra udfordret, fordi du samtidig skal indstille dig på at udskifte alt det gamle velkendte med nyt.
Du bør i den forbindelse tage et grundigt kig på din økonomi og finde ud af, hvor der kan spares, så du har midlerne til at foretage forandringerne. Måske kan der arbejdsmæssigt vise sig at være nogle muligheder, for her kan et samarbejde med en dygtig og yderst motiveret kollega være vejen frem.
Indstil dig på, at livsstilsændringer ikke ændres fra den ene dag til den anden. Hjælp dig selv gennem processen ved at lægge en realistisk plan.
Horoskop for Vandbæreren i marts 2023
Marts bliver en særlig måned for Vandbæreren, som vil være påvirket af to planeters bevægelser. For det første forlader Saturn Vandbæreren, og da Saturn er stærkt forbundet med Vandbæreren, vil det betyde, at du nu vil have fokus på dit selvværd og dine ressourcer. Det vil i vid udstrækning handle om privatøkonomi, og om, hvordan hvilke indsatser, der skal gøres for at du de kommende år kan konsolidere din økonomi. I midten af marts, bør du lige være opmærksom på og sørge for, at du ikke vildledes af andres økonomiske idéer.
For det andet går Pluto ind i dit tegn i slutningen af marts, hvor den vil opholde sig de kommende 20 år. Det må siges at være et langvarigt ophold, men også et super positivt besøg. Her kan du nemlig se frem til en periode, hvor nye tendenser vil bidrage til personlig udvikling og vækst – og ikke mindst den måde hvorpå du præsenterer dig selv for verdenen. Pluto vil således bidrage til øget tilfredshed, styrke dig, gøre dig mere modstandsdygtig, og samtidig mere autentisk med mod til at sige til og fra.
De sidste 10 dage af marts er dedikeret til tiltag, der bidrager til ny viden og fremmer dine kommunikations evner. Her kan du muligvis have held til at involvere dig i berigende uddannelsessammenhænge, og måske også få udvidet din horisont gennem rejser og samvær med spændende mennesker.
Månedshoroskop for: Februar 2023
Om to måneder går Saturn, som har været i Vandbæreren i over to år, videre ind i Fiskenes tegn. Dette giver dig et lille vindue til at færdiggøre nogle langsigtede initiativer, som i de senere år har givet dig nye visioner og nye mål for fremtiden.
Du har måske været igennem en periode, hvor du har haft tendens til unødige bekymringer omkring udsigten til en eller anden form for katastrofe. Disse irrationelle tanker synes forstærket i begyndelsen af februar, men når vi når længere hen på måneden, er der udsigt til at de svinder. Således går det midt i februar op for dig, at du i virkeligheden har rigtig meget held og lykke i livet.
Når kommunikationens og sociallivets planet, Merkur, træder ind i dit tegn den 11., så er der udsigt til begyndelsen på en helt fantastisk periode, hvor du kan have glæde af at tage kontakt til venner, der sprudler af idéer og initiativer.
Samtidig venter en tid som er optimal for mere samvær med venner, din partner eller en potentiel partner, hvis du er single. Du vil mærke venners opbakning omkring dig, og her er alle muligheder for at få tingene gjort. Det vil give dig en særlig tilfredshed – ikke mindst fordi tingene foregår på dine præmisser.
Det gode selskab og jeres kommunikation får et ekstra boost hen mod slutningen af måneden, da du får lejlighed til at være sammen med spændende og intelligente mennesker.
Der venter også behageligt samvær med naboer, søskende og lærere, og du vil endelig have mod på at smide de sidste gamle bekymringer, tage fuld kontrol over dit liv og nyde tilværelsen.
Månedshoroskop for: Januar 2023
I begyndelsen af januar bevæger Venus ind i dit tegn, og der opstår en særlig harmoni mellem Venus, Jupiter og Mars. Det betyder at du får en rigtig god start på det nye år. Fx kan det for er det for den enlige Vandbærer være en tid, der byder på dating og romantik, hvilket skyldes at Venus og Mars repræsenterer kærligheden.
Den er også en særlig dejlig tid for Vandbærerens forhold til voksne børn, især hvis det handler om at nogle af jer er vendt tilbage efter en tid, hvor vedkommende har været bortrejst eller optaget af andre gøremål.
Drag fordel ved denne Venus-Jupiter-Mars kombination, da der er meget at vinde – især hvis du er parat til at tage nogle chancer.
Måske kan en rejse give dig mulighed for at tilbringe tid sammen med nogle spændende mennesker, der vil stimulere dig mentalt og kulturelt …
Omkring nymånen, der falder i dit tegn den 21. januar, vil du have en følelse af at guderne er på din side, og du vil føle optimisme ved udsigten til en tid, hvor du kan tilbringe tid sammen med mennesker, der både er sjove og spændende at være sammen med, og som samtidig kan støtte dig, når du får brug for det.
Den sidste del af januar vil være præget af udvikling omkring sociale relationer, som fx familien, hvor gruppedynamikken er vigtig. En god ven eller et familiemedlem stiller op, og sammen kan i takle eventuelle udfordringer, der måtte følge i kølvandet. Væbn dig med tålmodighed, for de eventuelle forandringer, der er i vente, vil formentlig først falde helt på plads i marts.
Månedshoroskop for: December 2022
Du får en dejlig start på december, ikke mindst når det kommer til dit forhold til familie og venner. Måske befinder du eller nogen i din omgangskreds sig i et følelsesmæssigt drama, for i december er tiden præget af kærlighed og romantisk tiltrækning mellem mennesker.
De mange følelser har dog trange kår, hvilket blandt andet kan betyde, at de mennesker, der har stærke ønsker om at være sammen, er tvunget til at være adskilt. Men selvom du måske selv er ramt, så har du alligevel overskud til at støtte og give andre, der er ramt af frustration, nogle gode råd med på vejen.
I perioden frem til midten af måneden er du, rent socialt, i topform, og du vil nyde julens sammenkomster, familien, børnene og vennerne. Og hvis det er aktuelt for dig, så vil en romantisk get-away også være en dejlig oplevelse.
December byder muligvis også på en særlig varm oplevelse, da én du har tabt kontakten til, opsøger dig. Måske skyldtes uenigheder, at I ikke har set hinanden længe, men nu er der mulighed for at få repareret et gammelt venskab.
I sidste halvdel af december vil du befinde dig i en rar og mere rolig periode, hvor du sætter pris på alenetid og på at dyrke og pleje aktiviteter og relationer, som virkelig betyder noget for dig. Tendens til at trække sig lidt fra sociallivet fortsætter mellem jul og nytår, hvor du mærker fordelene ved afsondrethed, naturen og dit åndelige liv.
Månedshoroskop for: November 2022
I begyndelsen af november bevæger Saturn sig i retning af Vandbæreren, hvilket peger på, at november er et godt tidspunkt til at få samlet op på ting. Måske har der været projekter, der ganske vist har været succesfulde, men som samtidig har været kilde til stress, hvilket har påvirket dit privatliv.
Det er vigtigt at du overvejer, hvordan du vil takle fremtidige projekter uden at de skal ende med at være en byrde for dig, for frem til marts 2023 kan der være rigeligt med krævende projekter.
I november handler det om at have fokus på udvikling, der kan have positiv indflydelse på din karriere og/eller privatlivet. Det er en vigtig periode, hvor det især handler om arbejdsmæssigt at planlægge langsigtet, og tage højde for den konstante forandring der foregår i familien.
Omkring måneformørkelsen den 8. november kan overraskende nyheder betyde, at du i din planlægning må tage højde for nogle nye vilkår.
November er også en tid, hvor der sker nogle gennembrud i forbindelse teknologi, kommunikation og medier. For nogle Vandbærere kan det blive en periode, hvor der også foregår udvikling på et psykologisk plan, da spørgsmål fra fortiden dukker op.
De sidste to uger af november vil der herske en anderledes optimistisk og let stemning, hvilket kan forstærkes af at deltage i sociale arrangementer. Her er der udsigt til at stifte nye bekendtskaber, som viser sig at være spændende, intelligente og kosmopolitiske. Disse bekendtskaber kan være oplagte kandidater til nye alliancer og harmoniske partnerskaber i de kommende måneder, hvor der venter nye projekter.
Månedshoroskop for: Oktober 2022
Når du ser tilbage på de sidste år eller to, har du navigeret i mange udfordringer og omstruktureringer, som har påvirket dit personlige og private liv.
Du tager gerne ansvaret for at få styr på diverse udfordringer. Det kræver kontrol og struktur, men et eller andet sted har du måske også lyst til at slække lidt på ambitionerne og leve et lidt mindre struktureret liv.
Her i oktober topper dilemmaet, men dit behov for at gøre struktur og orden tvingende nødvendigt, kan vise sig irrelevant. Det er et vendepunkt for dig, som måske skyldes, at du faktisk har fået mere ro og overskud i takt med, at du har opnået et fastere greb om dit liv.
Overordnet er oktober en gunstig måned, og en optimal periode for kærlighed og parforhold. Overvej også om der er mulghed for at optage studier eller begive sig ud på rejse, for derigennem at udvide din horisont.
For single Vandbærer er der romantik i luften, og midten af oktober venter en tid, hvor tendenserne er særlige gunstige, når det kommer til at møde nye mennesker. Det gælder især, hvis det er mennesker, der er på farten.
Det er også en dejlig periode for relationer til voksne børn, som, i de kommende måneder, har stor lyst til at styrke jeres forbindelse.
Der er nye tendenser i tiden omkring solformørkelsen, fra den 25. oktober og langt ind i november, som sætter fokus på nogle forandringer i dit professionelle liv. Her vil du formentlig føle dig presset, især af overordnede, hvilket meget vel kan handle om nogle sammenstød omkring beslutninger. Du kan helt sikkert give dem kamp til stregen, men spørgsmålet er om disse uenigheder kan løses på en mere hensigtsmæssig måde.
Månedshoroskop for: September 2022
I september kommer du godt fra start - især når det drejer sig om projekter som knytter sig til uddannelse, eller indsatser, der udvider dit fagområde.
Der kan være udsigt til dejlige rejseaktiviteter, og det er på mange måder en opløftende tid med oplevelser og sjove aktiviteter. Der kan imidlertid være nye projekter, der må stilles lidt i bero til nogle ting, er på plads i midten af oktober.
Lige nu har du formentlig et særligt fokus på nogle økonomiske forhold, og her er det værd at bemærke, at der især omkring den 10. september kan være mulighed for tiltag, der forbedrer din økonomi. Vær dog opmærksom på, at der kan være forhindringer og faldgruber på vejen.
I parforholdet, eller i forbindelse med andet partnerskab, kan innovative idéer udvikle sig til nye indtægtskilder og give inspiration til nye og mere fordelagtige måder at organisere tingene på. Husk at du, med din opfindsomhed og innovative idéer, kan rydde mange problemer af vejen.
Du synes fortsat at være påvirket af et møde mellem Saturn og Uranus. Det er en unik konstellation, der kun forekommer hvert 45. år, og her i september kan du formentlig mærke efterdønninger, der kan give dig følelsen af at være splittet og usikker.
En del af dig ønsker kontrol og stabilitet i dit liv; men du har også en trang til at mærke friheden, og med en mere afslappet holdning til tilværelsen.
Månedshoroskop for: August 2022
I begyndelsen af august vil du generelt kunne nyde dine venskaber, men der kan dukke uventede problemer op i familien eller i samfundet omkring dig, som skaber uro. Du er ellers optaget af at værne om en stabil livsstil med harmoni mellem de mennesker du omgås. Men en lille del af dig har måske lyst til at afprøve en alternativ livsstil, og måske endda opleve en form for nomadetilværelse.
Det er ekstremt sjældent at der opstår konjunktion mellem Mars, den nordlige måneknude og Uranus (som er forbundet med dit tegn). Men det sker den 1. august, og kan sandsynligvis resultere i nogle uventede begivenheder, der skaber noget uro på hjemmefronten.
Disse udfordringer kan muligvis være en refleksion af ting, der foregår i samfundet, og som du ikke har kontrol over. Det kan også være nogle problemer fra fortiden, som på en eller anden måde er knyttet til din personlige skæbne. Du vil i den forbindelse umiddelbart ty til drastiske handlinger, men den bedste fremgangsmåde er sandsynligvis at sikre stabilitet.
Da fuldmånen den 12. august falder i Saturn i dit tegn, er der et særligt kraftigt fokus på din relation til din partner. Det kan være en god ting, så længe I hver især anerkender hinandens natur og unikke sider. Som man siger, så opstår der jo ofte en særlig tiltrækning, når modsætninger mødes.
I den sidste halvdel af måneden venter en periode, hvor det kan være en god idé at komme lidt væk fra hjemmemiljøet, eksperimentere lidt, opleve noget nyt, og måske engagere sig med mennesker, der befinder sig i et andet samfundslag end du.
Månedshoroskop for: Juli 2022
I perioden i begyndelsen af juli vil du formentlig føle en særlig tilfredshed og glæde ved livet og tilværelsen. Du trives, og kommer godt ud af det med folk omkring dig, især børn og partner. Det er en fantastisk tid for rejser, og mødet med andre mennesker og kulturer vil føles ekstra inspirerende og givende.
Juli er samtidig en måned, hvor enhver form for dialog og kommunikation fungerer. Måske mærker du også en spirende lyst til på et tidspunkt at tage fat på nogle berigende, uddannelsesmæssige udfordringer.
Er du på arbejde i den første del af måneden, så vil du, omkring den 13. juli, have akut brug for at skære ned på opgaverne. Det gælder ikke mindst, hvis du er i parforhold. Rejser, ferie og frihed er tiltrængt og du higer efter at få nogle dejlige og inspirerende oplevelser.
Juli er også en måned, hvor der sker nogle vigtige ting i familielivet. Mars går ind i det område af dit solarhoroskop, som er forbundet med hjemmet. Hen mod slutningen af måneden indgår Mars i en konjunktion med Uranus, hvilket kan medføre noget usædvanligt.
Hvis du er på ferie i den periode, så kan det fx komme til udtryk ved at du befinder dig i et ukendt og anderledes miljø, som måske opleves mere overvældende end forventet.
Når det kommer til parforholdet, så hersker der, især i de sidste 10 dage af juli, en dejlig og intens stemning, og en lyst til spændende oplevelser.
Månedshoroskop for: Juni 2022
Der er udsigt til en harmonisk måned, hvor folk omkring dig trives, og alle ser ud til at være i gang med noget godt og frugtbart.
For dig kan det være en tid, hvor du har lyst til at gøre status og nyde, hvad du indtil videre har opnået. Der er rigtig mange positive ting, du har klaret, og du behøver ikke stræbe efter mere lige nu, men nyde nuet og se tilbage på dine succeser.
Måske er der ting, der kræver lidt overvejelse og lidt justering, så de velsmurte hjul bliver ved med at snurre. Hen mod slutningen af året, kan der være brug for at gøre en ekstra indsats, men lige nu handler det bare om at konsolidere.
Det eneste sted, hvor du kan støde på nogle udfordringer, er i forbindelse med nogle familieanliggender. Måske handler det om balancen mellem arbejde og privatliv, og hvordan du afstemmer familiemedlemmernes individuelle behov. De krav, der stilles, kan resultere i lidt uro, men lige nu har du et godt overskud, og kan få styr på og håndtere situationen.
Overordnet er juni måned en god periode for forhold, og fuldmånen, den 14. juni, indikerer, at der venter en frugtbar tid for både kærlighed og venskab. Det er et godt tidspunkt at dyrke sociale forbindelser og udvide din omgangskreds.
Månedshoroskop for: Maj 2022
Nymånen den 1. maj står i konjunktion med planeten Uranus, og da Uranus har en stærk forbindelse med Vandbæreren, så kan der være udsigt til pludselig forandring. Det kan være forandringer, du har ventet, men det kan også være forandringer, der opstår helt uventet, og som kan have indflydelse på hjem og familie, og/eller samfundet.
Nu er du måske efterhånden ved at vænne dig til at det er en tid med mange forandringer, men for dig personligt vil der, især omkring måneformørkelsen den 16. maj, være udsigt til forandringer, der kan afstedkomme en tid med stress arbejdsmæssigt, såvel som privat.
Maj kan indledningsvist byde på økonomisk held og uventet gevinst, men generelt skal du være meget omhyggelig med, hvordan du administrerer dine ressourcer. Den samme forsigtighed bør du også udvise, når det kommer til kollegaer, samarbejdspartnere eller håndtering af medarbejdere med urealistiske ideer, der i værste fald kan ende med at dræne økonomien.
Når du ser tilbage på dit liv og din tilværelse det seneste år, så kan du se, at du har gjort fantastiske fremskridt, og du har fået fokus på, hvad du vil og hvad du vil opnå. Men pas på, at du ikke har alt for meget fart på, og overvej om du ikke bør sætte bremsen i og arbejde lidt på at styrke grundlaget for det, du indtil videre har opbygget. Det kan være at det nu skal være op til andre at tage nogle skridt, for det vil bringe dem glæde, at se resultaterne af deres indsats.
Månedshoroskop for: April 2022
I begyndelsen af april opstår en tredobbelt konjunktion mellem Mars, Venus og Saturn i dit tegn. Det indikerer, at du kan føle dig yderst motiveret til at involvere dig i en gruppe, hvor du kan gøre det, du er bedst til, nemlig at fremme solidaritet mellem mennesker, og arbejde for principperne om retfærdighed og lighed. Som Vandbærer engagerer du dig hundrede procent, og har et stærkt fokus på, hvor vigtig humanitære projekter er i dit liv.
April er også en dejlig tid for parforholdet, og for den enlige Vandbærer kan der være udsigt til kærlighed og romantiske oplevelser.
Nu er økonomi måske ikke det, der optager dig mest, og det er måske heller ikke nødvendigt. Hvis du i stedet blot fokuserer på det, der interesserer dig, så løber tingene som regel rundt. Faktisk kan der, her i april, være en udvikling i nogle ting, som betyder, at der kommer en lind strøm af nye økonomiske ressourcer. Det kan være dit engagement i kreative initiativer, der nu giver pote.
Omkring fuldmånen den 17. april, kan du befinde sig et sted, hvor du har lyst til og mulighed for at dele ud af dine økonomiske ressourcer. Måske giver dette overskud dig mulighed for at gøre det, du sætter allermest pris på: At hjælpe andre.
April er en måned er også en måned, hvor du vil opleve at udvikle dig mentalt. Det kan være gennem kommunikation eller rejser, men det kan også være i forbindelse med nogle lokale initiativer, nære relationer og/eller studier.
Månedshoroskop for: Marts 2022
I begyndelsen af marts vil kommunikationsplaneten Merkur og Saturn stå i Vandbæreren, og det kan betyde, at du endelig har mulighed for at sætte et projekt i værk, som har været sat i bero siden januar. Nu er tiden kommet til at arbejde med dine planer, der sandsynlig involverer din partner eller børn i jeres omgangskreds.
Måske mærker du efterdønningerne af nogle overvejelser du har haft, og som har være anledning til bekymring. Måske har du gennemgået en periode, hvor du har følt dig usikker og ængstelig, men du er der udsigt til forløsning:
I anden uge af marts går både Mars og Venus samtidig ind i Vandbæreren, og det kan sætte gang i en dramatisk udvikling, der skal sætte dig fri. Denne periode er tilmed gunstig, når det kommer til kærlighed og romantik.
Der er således udsigt til at marts bliver lidt af en følelsesmæssig rutsjetur, og det forstærkes af at du, eller nogen i din omgangskreds, bliver lidt for overstadige og måske kommer til at handle grænseoverskridende. Senere på måneden vil ro og balance genoprettes, og måske i sidste ende styrke jeres relationer.
Marts byder også på en tid, der er yderst velegnet til at involvere sig i gruppeprojekter. Det gælder især, hvis det er projekter, der har fokus på personlig udvikling. Du vil formentlig opleve, at der er nogle brushoveder i gruppen, men her kan du være den, der støtter gruppemedlemmer med mindre erfaring, i at skabe ro og stabilitet.