Kategori: Sundhed

Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den naturlige vej: Motion - og en fiberrig kost.

Hvor meget fiber har du brug for?
 

For at en kost lever op til at kunne betegnes fiberrig, skal den indeholde tredive gram fiber pr dag. Tredive gram er ikke småting, det svarer til den mængde, der findes i syv hele skiver rugbrød eller 300 gram (en liter) havregryn eller ca. halvanden kilo blandede grønsager (altså både de fibertætte, som kål og rodfrugter og de mere fibersvage til salaten). Hvis man kan udholde at spise ene fibertætte grønsager, også kaldet 'rodfrugtshelvedet', så er 700 gram tilstrækkeligt.

Fibertilskud
 

Man kunne også hjælpe sig selv ved at tage et koncentreret tilskud på ti gram. Mest kendt er nok produktet Husk, som består af psyllium frøskaller og kan købes på apoteket eller i Matas. Det er jo frøskaller, og dermed en naturlig metode, men det er ikke mad.

Og det er lige det, som for nogle mennesker er problemet, for der skal sluges to målebægre om dagen. Man kan godt sige, at produktet tilføjer en ny dimension til vendingen 'det vokser i munden'. Man rører det op i vand, herefter skal opblandingen sluges hurtigt, for det bliver tykkere for hvert sekund.

Lidt nemmere er det at vælge et fiberrigt morgenmadsprodukt, men læg mærke til at det er meget forskelligt, hvor høj fiberkoncentration, som udløser betegnelsen 'fiberrig'. Nogle af mest fiberrige morgenmadsprodukter på markedet er CrispyFood Fiberkost (36g kostfibre pr. 100g), AXA Fiber Sund (32g kostfibre pr. 100g) og Easis Classic Crunch (20g kostfibre pr. 100g). Men eksempelvis navnet Cheerios 5 fuldkorn leder også tanken hen på fiber, selv om der kun er 7,9 g fibre det. Vælger man Fiber Kost eller Fiber Sund kan man hente 10 gram fiber på en portion af overkommelig størrelse, nemlig 30 gram. Både Fiber Kost og Fiber Sund har en lav vægtfylde, så 30 gram svarer til 10 – 12 spsk. med top.

Gajoler som kostfibertilskud?
 

Et tilskud på 10 gram fiber kan også hentes ad en helt utraditionel og overraskende vej, nemlig ved at spise en æske Gajol eller Lakerol eller Delfol. Hovedingrediensen i denne type af lakrids er nemlig gummi. Gummi arabicum, som der står på deklarationen. Det svarer til at hælde en håndfuld Krøyer-kugler gennem systemet, det meste af pastillerne er simpelthen fiber.

Vælger man de sukkerfri pastiller, så indeholder en hel æske 25 kalorier – det svarer til mængden i et kvart æble. Det er tankevækkende, at disse pastiller, som har været i handelen i en menneskealder, i virkeligheden er eksempler på effektive functional foods. Endda helt uden at anprise sig af det.

Kostfibre i grøntsager

Grønt er den kilde til gode kostfibre. Indholdet varierer, og som man kan se af følgende tabel, som er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, så topper ærter, grønkål og bønner listen over fiberrige grøntsager.

  • Aubergine 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Blomkål 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Broccoli 3,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Brune, røde, hvide bønner, kikærter, linser 6 til 10 g kostfibre pr. 100 g
  • Fennikel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønkål 6,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Gulerod 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Grønne bønner 3,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Hvidkål 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Kørvel 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Kålrabi 2,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Majroe 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Majs 2,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Pastinak 4,5 g kostfibre pr. 100 g
  • Persille 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Persillerod 4,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Porre 2,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Purløg 2,4 g kostfibre pr. 100 g
  • Rodselleri 3,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Rosenkål 4,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødbede 2,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Rødkål 2 g kostfibre pr. 100 g
  • Savoykål 3,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Ærter 5,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Agurk 0,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Asparges 1,8 g kostfibre pr. 100 g
  • Bladselleri 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Bønnespirer 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Champignon 1,6 g kostfibre pr. 100 g
  • Iceberg 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Julesalat 1,1 g kostfibre pr. 100 g
  • Kinakål 1,2 g kostfibre pr. 100 g
  • Løg 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Peberfrugt 1,7 g kostfibre pr. 100 g
  • Radise 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Salat, hoved 1,3 g kostfibre pr. 100 g
  • Spinat 1,9 g kostfibre pr. 100 g
  • Tomat 1,4 g kostfibre pr. 100 g
Sundhed
400.000 danskere lider af helårsallergi 

Ubehandlet allergi kan udvikle sig til astma, og her i den kolde tid risikerer mange danskere ikke at få den korrekte behandling, da de forveksler deres allergisymptomer med forkølelse.

Læs mere
Sundhed
Hvorfor lade sig vaccinere, når man er sund og rask?  

Flere ældre og kronisk syge lader sig vaccinere mod influenza. Det er positivt, lyder det fra Sundhedsstyrelsen, men desværre er det ikke nok. Næsten alle dem, der sidste år havde alvorlige influenzaforløb med indlæggelser, tilhørte en af risikogrupperne, og heraf var cirka 6 ud af 10 ikke…

Læs mere
Sundhed
Gratis influenzavaccination 

Hvert år dør op mod 1000 danskere som følge af influenzakomplikationer, derfor opfordrer Statens Serum Institut til at gravide, svært overvægtige og ældre tager imod tilbuddet om gratis influenzavaccination fra 1. oktober.

Læs mere
Sundhed
Forbrugerstyrelsen: Danskerne betaler kassen hos tandlægen  

De priser, som forbrugerne betaler hos tandlægen, er tordnet i vejret de senere år. Alligevel er det de færreste, der forsøger at forhandle sig til en bedre pris. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, der efterlyser mere konkurrence på både pris og kvalitet.

Læs mere
Sundhed
Tarm i topform giver lugtfri prutter 

Hvordan bakterieflora i maven påvirker vores sundhed og trivsel, er i disse år genstand for mange videnskabelige studier. Meget tyder nemlig på, at sammensætningen af bakterierne i tarmen har større indflydelse på vores trivsel end hidtil antaget og styrer såvel vores taljemål som vores fordøjelse,…

Læs mere
Sundhed
Luftforurening skyld i over 2.000 danske hjertedødsfald hvert år 

Ny rapport understreger, at der er en klar sammenhæng mellem luftforurening og forekomsten af hjerte-kar-sygdomme. Hjerteforeningen rejser kritik af, at der i Danmark dør cirka 2.140 mennesker hvert år af iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde forårsaget af luftforurening. Handling er påkrævet, lyder…

Læs mere
Sundhed
Ny viden: Sund og slank efter de 55 

Ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at hele 46% af danske kvinder i alderen 55 - 75 år nu er overvægtige i en sådan grad, at det er forbundet med en høj risiko for udvikling af type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Ifølge undersøgelsen har 3 ud af 4 et udtrykt ønske om at spise sundere,…

Læs mere
Sundhed
Mange mangler viden om alvorlig hudsygdom 

Kan sommersol og saltvand kurere psoriasis? Og kan psoriasis medføre diabetes, depression og hjertekarsygdomme? En ny undersøgelse fra Netdoktor viser, at nogle myter er aflivet, men at mange danskere stadig mangler vigtig viden om den udbredte hudsygdom.

Læs mere
Sundhed
Nyt om kolesterolniveauets rolle i immunforsvaret 

Mens man normalt taler om sammenhængen mellem kolesterol og risikoen for hjertesygdomme, så viser ny forskning, at én bestemt type kolesterol muligvis påvirker vores helbred i endnu bredere forstand, og kan spille en vigtig rolle i immunforsvaret. Kort forklaret har mængden af HDL-kolesterol – det…

Læs mere
Sundhed
Det store tabu 

Fødsel, kærlighed og selv dødsfald bliver diskuteret vidt og bredt, men døden i sig selv blevet et større og større tabu. Vores uvidenheden omkring døden gør os bange for den, skriver Kathryn Mannix, der, som læge og pioner inden for palliativ behandling, mener at det er tid til at tale om, hvordan…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^