Filmtitel: CitySingler
Medvirkende: Vicki Berlin, Anne Louise Hassing, Trine Gadeberg og Sofie Lassen-Kahlke
Citysingler er et satireshow i en klasse helt for sig selv. Det er resultatet af de fire pigers møde i en storbylejlighed, hvor den stod på cocktails og datingsider i rigelige mængder. De fire City-tøser viser på en meget håndgribelig måde tyngdekraftens indflydelse på kvindekroppen, proklamerer nye trends indenfor den kvindelige kropsbehåring, som faktisk gør begrebet rastafari til andet og mere end reggaemusikkens hårstil.
Pigerne tager dig også med på netdating og shopping og du får endelig svaret på, hvad det er en pige ser mest frem til ved at blive gift.
Ørkenens Sønner har fundet deres kvindelige modstykke!
Når du har set den udfordrende poledance med Vicki Berlin og Trine Gadeberg er du klar over at du ser på et show, der sætter helt nye standarder for satire og sceneshow og når rulleteksterne glider over skærmen kan du helt sikkert fortælle hvilke to frække ord, der kan siges med mælk og kage. Ørkenens Sønner har her fundet deres perfekte kvindelige modstykke i det hyldende morsomme Citysingler-show, som bestemt ikke kun er for singler og heller ikke kun kvinder, så husk at tage kæresten med, når du tænder for DVD’en, her er der meget mere end sko, håb & kærlighed!
