Suffragette 

Se det britiske drama 'Suffragette' om den unge arbejderkvinde Maud Watts, der i begyndelsen af 1900-tallet kæmper for kvinders ret til at stemme. Filmdramaet, som har Carey Mulligan, Helena Bonham Carter og Meryl Streep på rollelisten, bygger på virkelige begivenheder.

For Maud, der arbejder mange timer på det store vaskeri, er det vigtige i tilværelsen ægteskabet med Sonny og sønnen George. Den lille familie er bestemt ikke velhavende, men det er en tryg tilværelse.

Omkring hende er andre kvinder begyndt at engagere sig i kampen for stemmeret, og da veninden Violet bliver forhindret i at tale for en parlamentskommission, kan Maud ikke undgå at blive involveret.
Sonny skælder ud, men Maud har fået blod på tanden. Hun slutter sig til kampen, men snart havner hun i et optøjer. Hun bliver slået ned af en politibetjent og arresteret. Efter en uges fængsel må hun stå ansigt til ansigt med sin vrede mand og en hånlig arbejdsgiver. Men for Maud er der nu ingen vej tilbage. Hun bliver engageret i sabotage, arresteret igen, smidt ud af Sonny, forhindret i at se George og fyret fra sit arbejde. Men hun har fundet et fælleskab med kollegaen Violet, med apotekeren Edith, med overklassefruen Alice og med lederen af hele suffragette-bevægelsen, Emmeline Pankhurst …

"Hvidvaskede suffragetter savner brune medsøstre" Danner.dk
"Fra vaskerikvæg til selvstændig kvinde" - Dr.dk

Titel: Suffragette
Instruktør: Sarah Gavron
Medvirkende: Carey Mulligan, Helena Bonham Carter, Meryl Streep mf.
Premiere: 26. november 2015
Copyright: UIP

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^