Topmenu

Kategori: Forbrugernyt

Ny forbrugeroplysning om hormonforstyrrende stoffer

Ny forbrugeroplysning om hormonforstyrrende stoffer 

Undgå unødvendige kemikalier i din hverdag. Det er et af hovedbudskaberne i en ny pjece om hormonforstyrrende stoffer, som Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet sender ud i dag.

Pjecen giver en kort status over den viden, vi har om hormonforstyrrende stoffer. Og den giver svar på en række spørgsmål.

"Jeg lægger stor vægt på at vi hver især har mulighed for at undgå unødvendige kemikalier i vores hverdag. Derfor har Miljøstyrelsen sammen med Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet lavet den nye pjece til forbrugerne om hormonforstyrrende stoffer," siger miljøminister Hans Chr. Schmidt. "Det er vigtigt for mig, at forbrugerne får viden, som hjælper dem med at leve miljøvenligt. Det gør pjecen på en god og overskuelig måde."

Pjecen, som hedder "Stof til eftertanke – fakta om hormonforstyrrende stoffer", retter sig først og fremmest mod gravide og forældre med små børn. Pjecen giver lettilgængelig og sammenhængende information om de eventuelle risici for sundhedseffekter fra forskellige produkter, fra fødevarer og fra miljøet.

Pjecen fortæller kort om den viden, vi har om hormonforstyrrende stoffer i dag, og giver nogle gode råd til forbrugere, der vil være ekstra forsigtige og skåne miljøet mest muligt.. Pjecen suppleres med en lang række uddybende informationer om hormonforstyrrende stoffer på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke menneskers sundhed. Af den grund er der brug for flere undersøgelser og mere forskning. En lang række hormonforstyrrende stoffer er dog allerede forbudt eller reguleret af myndighederne. Nogle af de stoffer, som vi anser eller mistænker for at være hormonforstyrrende, er for eksempel organiske tributyltinforbindelser, dioxiner, PCB, DDT og DDE. For alle disse stoffer gælder, at det både er forbudt at anvende dem eller at udlede dem til miljøet. For andre stoffer gælder regler, som begrænser brugen og udledningen til miljøet.

Pjecen kan fås på biblioteker og apoteker over hele lande, hos lægen eller hos jordemoderen. Pjecen findes også på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Forbrugernyt
Guide: Få styr på madvarernes holdbarhed 

Du man mindske dit madspild og spare penge ved at have styr på dine madvarers holdbarhed. Her bringer vi en yderst nyttig og overskuelig guide over, hvilke fødevarer der kan - og ikke kan - spises efter udløbsdatoen, og hvor længe maden holder sig i køleskab og fryser.

Læs mere
Økologi
Biernes Dag 2026: Den vigtigste plantebestøver på Jorden 

Den 20. maj fejres bierne internationalt med Biernes Dag (World Bee Day). Her vil der være fokus på de udfordringer, som bierne står overfor, og den vigtige rolle de, som de vigtigste plantebestøvere, spiller for biodiversiteten og livet på Jorden.

Læs mere
Forbrugernyt
Sne & frost: Husejers forpligtelser 

I en tid der byder på sne og frostgrader er fortovene spejlglatte med øget risiko for at der sker faldulykker. Er man husejer, er man forpligtet til at følge med i vejrudsigten, når der er udsigt til sne. Fortovet skal være ryddet for sne inden man tager afsted på arbejde om morgenen, hvis det altså…

Læs mere
Forbrugernyt
At køre med sne på bilruderne er farligt - og dyrt 

Kolde morgener betyder ofte frost, dug eller sne på bilruderne. Det kan være tidskrævende at fjerne, og derfor kan man blive fristet til at køre afsted med et lille 'udkigshul' i forruden. Det er hverken sikkert eller lovligt. Bilens ruder skal være ryddet, så udsynet er tilstrækkeligt under…

Læs mere
Forår
Hver 10. dansker har fået stjålet cyklen: Sådan gør du livet surt for cykeltyven 

Forårets lyse dage og lune temperaturer betyder, at cyklen igen bliver fundet frem og bliver det foretrukne transportmiddel for mange danskere. Desværre betyder det også øget aktivitet hos cykeltyvene.

Læs mere
Forbrugernyt
Biodiversitetsdag: Sådan kan du bidrage til biodiversiteten 

Hvert år den 22. maj fejres FN's Internationale Biodiversitetsdag, en dag dedikeret til at øge bevidstheden om betydningen af biodiversitet og de trusler, den står over for.

Biodiversitet omfatter alle former for liv på Jorden – fra de mindste mikroorganismer til de største pattedyr samt planter,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^