Topmenu

Fertilitet 

De fleste af os bruger meget tid på at overveje hvornår i livet vi vil have børn. Mange af os overvejer også hvorvidt vi overhoved har lyst til at få børn. Kun de færreste af os forestiller sig at der skulle være noget til hinder for at vi kan sætte børn i verden hvis vi beslutter os for det. Det at få børn er vel et hvert menneskes ret! Derfor er det også chokerende at skulle indse og erkende at man af den ene eller anden grund ikke er i stand at få egne børn.

Længslen efter et barn
Man regner med at 80 – 85 % af os opnår graviditet inden for det første års forsøg og endnu 5-10% det følgende år. Først efter mere end et års forsøg, vil en læge vurdere om der kan være tale om at parret har egentlige fertilitetsproblemer og evt. behandlingstilbud blive overvejet.
Efter så lang tids forsøg på at opnå graviditet, er ønsket og drømmen om et barn ofte endnu mere påtrængende og kan nemt give anledning til frustrationer, vrede og følelsen af ikke at slå til. Mænd bliver stødt, hvis man anfægter deres frugtbarhedsmuligheder og kvinder bliver ulykkelige, hver gang menstruationen indtræder. Alt i alt en meget uholdbar situation for parforholdet.

Årsagen til barnløshed undersøges
Hos lægen vil begge parter blive undersøgt. En sædprøve fra manden skal vise, hvor mange sædceller han har og hvor livlige de er. Jo bedre svømmere, desto større chance for en kommende graviditet.
Kvinden vil blive undersøgt ved hjælp af en almindelige gynækologisk undersøgelse, blodprøve og vurdering af menstruationscyklus. Hun vil også blive spurgt om hun tidligere har været gravid eller haft aborter og begge parter vil blive spurgt om eventuelle kønssygdomme. Hvis der ikke umiddelbart ses noget galt i kvindens underliv kan man gå over til mere eksakte undersøgelser med indsprøjtning af kontrastvæske, som vil vise om der kan være tale om fysiske omstændigheder der forhindre graviditet. Det kan dreje sig om gammelt arvæv, æggelederen kan være klistret sammen, et stykke endometriose kan sidde i vejen.
Ved en blodprøve kan man konstatere, hvordan kvindens kønshormoner fordeler sig.

Insemination og reagensglasbefrugtning
Selvom man kan teste og undersøge for mange af de omstændigheder der forhindre par i at kunne blive gravide, og selvom der er mange af disse der kan behandles gennem operation og behandling, så er stadig par som ikke bliver gravide. For dem findes der behandlingstilbud om insemination eller reagensglasbefrugtning.

Insemination foregår ved at sæden sprøjtes ind i kvinden gennem et tyndt gummirør. Kvinden har - som regel - forinden fået stimuleret sin hormonproduktion, for at sikre ægmodningen. Inseminationen kan foretages med partnerens egne sædceller, hvis de er gode nok, ellers kan man også bruge donorsæd fra ukendt donor. Man kan også sortere i mandens egen sæd, så man finder alle de kvikke sædceller og frasorterer de dovne.

Reagensglasbefrugtning foregår ved at man først stimulere kvinden med hormoner, så der modnes mere end et æg. Når æggene er blevet modne udtages de, lægges i en skål og mandens sæd tilsættes. Forhåbentlig sker der nu en befrugtning af nogle af æggene. Hvis det er lykkedes, indsættes 2-3 æg i kvindens livmoder og de skal så gerne sætte sig fast på slimhinden, som ved en almindelig graviditet. Dette lykkes i ca. 30% af forsøgene.
Metoden har ry for at være en skrap omgang; der er megen ventetid og hormonbehandlingen giver ofte vægtforøgelse. Under den lange behandlingen kommer parret ofte til at bruge mange kræfter på at bekymre sig om behandlingens udfald. Endelig er der sorgen der skal bearbejdes hvis det viser sig at forsøget mislykkes.

Sjæl & psyke
Styrende mor 

Hej brevkasse,

Jeg er 29 år og netop færdiguddannet fra universitetet. Overgangen til arbejdsløshed og meget tid alene har forstærket en tristhed, som egentlig har ligget under overfladen længe. Samtidig er mit anstrengte forhold til min mor blevet umuligt at ignorere.

Læs mere
Job & karriere
Havde ikke drømt om at være husmor  

Hej brevkasse

Jeg er 27 år, gift og gravid med vores andet barn. Vi har en søn på 16 måneder, hus og bil – men jeg er nyuddannet, arbejdsløs og føler mig fastlåst i et liv, der gik meget hurtigere end planlagt. Vi havde aftalt ét barn, og da jeg blev gravid igen, ønskede jeg en abort. Min mand…

Læs mere
Parforhold
Hun kan ikke tilgive det, jeg gjorde for 10 år siden 

Jeg mødte min kone som helt ung, og vi fik vores første barn som 18-årige. Senere kom to børn mere. I de første år var jeg ikke den far og ægtemand, jeg burde have været. Jeg startede egen virksomhed og var stort set fraværende, mens min kone stod alene med ansvaret. Hun fik et psykisk sammenbrud,…

Læs mere
Familie & børn
Reaktion på datters homoseksualitet 

Hej KvindeGuiden

Jeg er 49 år og mor til to voksne børn. Min datter på 20 er netop flyttet hjemmefra, og vi har et meget tæt forhold. Jeg har været alene med børnene i mange år og har for nylig fået en ny, sød kæreste.

Læs mere
Familie & børn
Brevkasse: Teenagedreng afhængig af computerspil  

Jeg skriver, fordi forholdet mellem min 13-årige søn og min kæreste er blevet meget anstrengt. Min søn er fra et tidligere forhold, og sammen med min nuværende kæreste har jeg to mindre børn.

Læs mere
Gravid
Nybagt mor på 62? Hvornår er det for sent at blive mor? 

Der findes i dag kvinder, som bliver gravide i både 50- og 60-årsalderen - ja, der cirkulerer endda historier om kvinder i 70’erne, som har sat børn i verden. Det lyder næsten ubegribeligt, men moderne fertilitetsbehandling har gjort det muligt at udskyde moderskabet langt ud over den alder, naturen…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^