Besat af tanken om at få et barn 

Allerede tidligt i forholdet var jeg ærlig om, at jeg gerne vil have børn inden for de næste par år - cirka inden for tre år. Han kunne ikke love noget, men sagde, at han godt kunne se sig selv få børn en dag.

Efter nogle måneder tog vi snakken igen. Jeg havde brug for at vide, om vi havde samme mål, for hvis han slet ikke kunne forestille sig at få børn med mig, kunne jeg ikke se en fremtid for os. Vi talte længe og åbent og blev enige om, at vi ville vente tre år og derefter prøve at få børn.

Det seneste år har været rigtig godt. Vi har haft mange gode oplevelser sammen, og jeg har faktisk ikke selv bragt emnet op. Det har været ham, der har talt om børn, og det gjorde mig glad og håbefuld.

For en uge siden fortalte han, at han havde talt med en gammel veninde om vores overvejelser om at få børn. Det gjorde mig ked af det, for jeg ville ønske, han var gået til mig først. Samtidig gik det op for mig, at han slet ikke er sikker på, om han bliver klar til at få børn inden for de næste par år. Panikken ramte mig, for pludselig følte jeg, at han måske aldrig helt havde forstået, hvor vigtigt det her er for mig.

Jeg har desuden haft flere sygdomme gennem årene - blandt andet sprængt blindtarm, cyster og tarmslyng - og derfor er jeg meget opmærksom på at blive gravid, mens jeg stadig er relativt ung og rask. Det har jeg fortalt ham om. Alligevel følte han sig ikke klar til at love, at han kunne blive far inden for en overskuelig fremtid, og derfor gik vi fra hinanden. Men efter få dage fandt vi sammen igen. Vi var begge meget kede af det, og han sagde, at han gerne vil have en familie med mig -  bare først om et par år. Hans far er alvorligt syg, og han ønsker også at få styr på sin økonomi, før han stifter familie.

Jeg forstår hans behov for at vente, og jeg vil ikke tage hans ungdom fra ham. Alligevel sidder jeg tilbage med en stor usikkerhed: Kan jeg stole på, at vores forhold holder? Og hvad nu hvis jeg aldrig får det barn, jeg længes så meget efter?

Jeg tænker ofte: Skal jeg gå fra ham? Men hvis jeg gør det, hvordan skal jeg så få et barn? Jeg har ikke råd til en donor.

Hvad skal jeg stille op?

Jeg håber virkelig, I kan give mig et råd, så jeg kan få lidt mere ro i sindet.

Tak for din lange og ærlige mail.

Du beskriver et stort og smertefuldt dilemma mellem dit stærke ønske om at blive mor og kærligheden til en mand, som endnu ikke føler sig klar til at få børn. Det er tydeligt, at I holder meget af hinanden, og at jeres forhold på mange måder fungerer godt - også selv om der er aldersforskel mellem jer.

Ud fra det, du fortæller, virker din kæreste både ærlig og moden for sin alder. Han siger ikke nej til børn, men han siger, at han ikke er klar nu. For de fleste 22-årige mænd vil det også være tidligt at tage ansvaret for et barn. Samtidig står han midt i en svær livssituation med en alvorligt syg far og et ønske om at skabe økonomisk tryghed, før han bliver far. Det er forståelige overvejelser.

Da han talte med sin veninde om jeres situation, har det sandsynligvis handlet om, at han følte sig presset og havde brug for at vende sine tanker med en, der kender ham godt. Det behøver ikke være et tegn på, at han vil gå bag din ryg, men snarere at han står i noget, han har svært ved at rumme alene - og hvor det kan være svært at tale med dig, netop fordi du selv er så dybt involveret i spørgsmålet.

Dit brev viser også, hvor altopslugende ønsket om et barn er blevet for dig. Du frygter tiden, din krop og muligheden for slet ikke at få det barn, du drømmer om. Den frygt er forståelig, især når du har haft sygdom tæt på kroppen. Samtidig er det værd at sige, at dine tidligere sygdomme ikke nødvendigvis betyder, at du ikke kan blive gravid, hvis du venter lidt længere. Den største smerte, du beskriver, handler ikke kun om biologi - men om længsel.

Det er her, dit dilemma bliver tydeligt: Du står mellem kærligheden til din kæreste og ønsket om at blive mor inden for en bestemt tidsramme.

Der er nogle realiteter, du er nødt til at tage med i dine overvejelser:

• Du har et forhold, som giver dig meget, og som du tydeligvis har svært ved at give slip på.
• Din kæreste er ung og kan ikke give dig en garanti for, hvornår han er klar til at blive far.
• Du kan ikke styre fremtiden, hverken din egen krop eller hans udvikling.
• Hvis du forlader ham for at finde en anden, kan det tage lang tid at møde den rette - og der er ingen sikkerhed for, at det lykkes hurtigt.

Samtidig er det værd at spørge dig selv, om det vigtigste ved en ny partner er, at han vil have børn, eller om kærlighed, tryghed og fællesskab også er afgørende for dig.

Du kan ikke få begge dele lige nu. Du kan ikke både sikre dig et barn inden for få år og samtidig være sammen med en mand, som ikke er klar til det endnu.

Hvis det vigtigste for dig er at få et barn så hurtigt som muligt, må du acceptere, at det sandsynligvis betyder et farvel til din nuværende kæreste. Hvis han derimod er den, du helst vil dele livet med, må du også acceptere usikkerheden og vente, uden at kræve garantier, ingen kan give.

Ingen af valgene er lette. Men begge valg kræver, at du tager ansvar for det liv, du vælger - og forsøger at finde fred med det.

Jeg ønsker dig styrke og mod til at mærke efter, hvad der vejer tungest for dig: drømmen om barnet her og nu, eller det forhold, du allerede står i. Begge længsler er forståelige. Nu handler det om, hvilken du kan leve bedst med at vælge til - og hvilken du kan bære at vælge fra.