Topmenu

Kategori: Forbrugernyt

Afbestilling af rejser til kriseområder

Afbestilling af rejser til kriseområder 

De stærke følelser, som Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed har vakt, får indflydelse på danske turisters vinterrejser. Rejser til Indonesien kan nu afbestilles, hvis der er 14 dage eller kortere tid til planlagt afrejse.

Havde du planlagt at holde vinterferie på Bali eller et andet sted i Indonesien, bør du ifølge Udenrigsministeriet ændre dine planer. Og skulle du have rejst en af de nærmeste dage, så kommer det ikke til at koste dig noget. For er der 14 dage eller kortere tid til, at du skulle have rejst til et land, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til, så har du ret til at afbestille rejsen og få pengene tilbage.

Lige nu fraråder Udenrigsministeriet alle rejser til Indonesien, og alle danskere opfordres til at forlade landet. Udenrigsministeriet vurderer, at der er en overhængende fare for danskere i Indonesien, fordi Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed har vakt stærke følelser blandt muslimer.

Sagen har også fået ministeriet til at opfordre danske rejsende til Filippinerne til at være agtpågivende. Når advarslen formuleres sådan, så gælder de almindelige regler for afbestilling af rejser. Hvert rejsebureau har sine egne regler, som står beskrevet i bureauets rejsebetingelser. Som udgangspunkt har du ret til at afbestille din rejse, men du må forvente, at bureauet kræver et vederlag.

Udenrigsministeriet fraråder dog danskere at rejse til eller opholde sig i bestemte områder af Filippinerne. Det gælder det centrale, sydlige og vestlige Mindanao og Sulu-arkipelet. Retten til at få tilbagebetalt pengene op til 14 dage inden afrejse gælder for planlagte rejser til disse områder.

I løbet af de nærmeste dage beslutter Rejseankenævnet , om muligheden for at afbestille rejser skal udvides i den aktuelle situation med protesterne mod Jyllands-Postens tegninger.


Forbrugernyt
Elcykler bedst i test - Gazelle, Trek og Kalkhoff blandt topscorerne 

Overvejer du at købe elcykel? Så er der god grund til at sammenligne mere end mærke og pris. Forbrugerrådet Tænks aktuelle oversigt rummer 290 testede elcykler med centermotor fra 21 mærker, og der er store forskelle på både pris, motor, batteri og udstyr.

Læs mere
Forbrugernyt
Gør-det-selv i hjemmet - Det må du selv, og det skal en autoriseret fagperson klare 

Det kan være fristende selv at klare en ny stikkontakt, flytte installationer i køkkenet eller gå i gang med rørene på badeværelset. Men grænsen mellem almindeligt gør-det-selv-arbejde og autorisationskrævende arbejde er ikke altid indlysende.

Læs mere
Forbrugernyt
Har du styr på grillsikkerheden? Her går det oftest galt 

Når grillen tændes, skal sikkerheden være på plads fra første glød. Grillbrande skyldes ofte helt konkrete fejl: for kort afstand til brændbart materiale, forkert optænding eller aske og gløder, der bliver smidt ud, før de er helt slukket.

Her får du 15 vigtige råd om sikker brug af kulgrill,…

Læs mere
Forbrugernyt
På ferie? Disse tegn kan afsløre, at dit hjem står tomt 

Sommerferie betyder for mange, at boligen står tom i flere dage eller uger. Det kan gøre det lettere for indbrudstyve at slå til, især hvis huset tydeligt ser ubeboet ud.

I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end året før. Det svarer til en stigning på 9 procent. Samtidig steg…

Læs mere
Forbrugernyt
Undgå at få væggelus med hjem fra ferien 

Når du pakker kufferten til hjemrejsen, så husk lige at tjekke din bagage for væggelus. De små, blodsugende tæger er nemlig meget ubehagelige at få med hjem, for når de først er flyttet ind, er de nærmest umulige at slippe af med. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet, at væggelus i…

Læs mere
Forbrugernyt
Mindsk risikoen for salmonella og campylobacter infektioner. 

I sommervarmen er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på, hvordan man håndterer og opbevarer sine madvarer. De sygdomsfremkaldende bakterier; salmonella og campylobacter, florerer i varmen, men følger man Sundhedsstyrelsens enkle anbefalinger, så mindskes risikoen for bakterieinfektioner…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^