Topmenu

Kategori: Sjæl & psyke

16 år og bekymret for veninde

16 år og bekymret for veninde 

Fra brevkassen: Hun er bekymret for sin veninde som er trist efter hun tidligere, over en årrække, har været udsat for overgreb ...

___________________________________

 

Hej brevkasse.
For snart et år siden fik jeg at vide af min rigtig gode veninde, at hun er blevet misbrugt af sin storebror fra hun var 8 til hun var 12 år gammel. I starten vidste jeg ikke hvordan jeg skulle reagere på det, så jeg ville vente til hun selv begyndte at snakke med mig om det, men det gjorde hun ikke.
Så jeg prøvede nogle gange at spørge ind til det og fik hende til sidst overtalt til at sige det til hendes forældre. Det skal siges at hun nu er 16 og
bor hos sin mor. Hendes bror er 18 og bor hos faren.
Hun begyndte til psykolog og sagde at hun synes det gik bedre. Hele familien skulle begynde at gå til terapi, og min veninde og hendes bror skulle gå nogle gange sammen. Det stoppede efter et par måneder. Derefter talte vi ikke ret ofte om det.
Jeg holdte nytår med hende i udlandet. Vi havde det super hyggeligt, mødte en masse og var rimelig berusede. Pludselig ser jeg min veninde løbe ud på
toilettet. Da jeg kommer ud til hende græder hun meget voldsomt og fortæller mig alle mulige detaljer om hvad hendes bror har gjort ved hende.
Selvom det var svært at høre på, lyttede jeg. Dagen efter talte vi ikke om det.
Der gik to måneder hvor det kun blev nævnt en enkelt gang. Men for to dage siden ringede hun til mig, hun lød slet ikke som sig selv, hun havde så meget vrede i sig, sagde hun ville gøre de mest forfærdelige ting. Hun har flere gange haft sådan et "anfald", men jeg synes de bliver mere og mere voldsomme og kommer oftere...
Jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe hende, især fordi hun ikke er særlig glad for at tale om det. Hvad skal jeg gøre?
___________________________________

Kære unge pige
Tak for din mail hvor du spørger mig om hvad du skal gøre for at hjælpe din veninde, som du oplever bliver mere og mere ude af sig selv fordi hun tidligere, gennem flere år er blevet misbrugt af sin storebror.
Udfra det du skriver, har din veninde akut brug for at at der er nogle voksne, der sørger for at hun bliver hjulpet. Med hjælp mener jeg, at hun har brug for at få bearbejdet de hændelser hun har været udsat for. Du skriver at din veninde bor hos sin mor. Hvis din veninde har et godt forhold til sin mor, skal du i første omgang stærkt opfordre hende til at fortælle sin mor eller en anden voksen, hvor dårligt hun har det pga. broderens misbrug af hende. Hvis din veninde ikke kan eller vil tale med sin mor om hendes problemer, må du opfordre hende til at gå til Børne- og unge forvaltningen i den kummune hvor hun bor. Kommunens socialrådgivere kan henvise din veninde til at få den rigtige behandling for hendes problemer.
Alt efter hvor i landet I bor, er der forskellige muligheder for at få hjælp fra nogle psykologer, der har specialiceret sig i at hjælpe børn og unge der er blevet sexuelt misbrugt. Behandlingen kan foregå enten i grupper eller individuelt.
Jeg kan fornemme udfra din mail, at du er en moden og omsorgsfuld veninde, som føler et ansvar for at din veninde får den hjælp hun har brug for..
Den bedste hjælp du kan give hende er, at blive ved med at insistere på at hun skal have hjælp nu. Dels for at få det bedre nu, dels for at hun kan få et
så normalt voksenliv som muligt. Hvis din venindes "anfald" fortsætter med at blive voldsommere inden der bliver iværksat en behandling, må du love mig at inddrage en voksen, som kan rådgive dig om hvorvidt der er behov for akut hjælp.
Det er altid svært at blande sig i andres liv, når de helst vil undgå at tale om problemet. Men jeg tror du er så moden, at du kan sige til hende når
hun ringer og fortæller dig hvor fortvivlet hun er, at det kan du ikke bare blive ved høre på uden at gøre noget ved det.
Så du må insistere på at der skal gøres noget nu, hvilket betyder at der skal inddrages nogle voksne, der kan sætte den hjælp igang som hun har brug
for.
Jeg ønsker dig al mulig mod og styrke til at turde sige det der skal siges til din veninde.

Sjæl & psyke
Forhold ødelagt af mistro og jalousi 

Hej Brevkasse

Jeg går rundt og tumler med et stort følelsesmæssigt problem. Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden for ca. 2 år siden efter 5 års forhold, fordi han beskyldte mig for utroskab. Det var helt ubegrundet og jeg blev ked af, at han tvivlede på mig. I frustration sagde jeg, uden at mene…

Læs mere
Job & karriere
Når et alvorligt humør kan være en styrke 

Døjer du indimellem med dårligt humør eller en mere alvorlig sindsstemning, kan det føles som noget, der står i vejen for både glæde og overskud. Men forskning peger på, at et let negativt stemningsleje i visse situationer faktisk kan have overraskende fordele.

Læs mere
Spiritualitet
Brevkassen: Meditation mod stress? 

Hej brevkasse

Jeg har i de seneste dage haft det svært med mig selv jeg. Jeg føler mig nervøs, jeg har hjertebanken og let til gråd. Jeg har i en periode haft lidt for meget at se til på mit arbejde. Jeg er pædagog i en vuggestue og har snakket lidt med min leder og håber det måske vil blive bedre.…

Læs mere
Livsstil
Venindens nye kæreste er selvoptaget og egoistisk 

Hej Peter

Min veninde er kæreste med en mand, jeg virkelig ikke bryder mig om. Han er selvoptaget, taler konstant om sig selv, penge og karriere - og han er racist. Det er hun ikke.

Læs mere
Sjæl & psyke
Raserianfald - Forstå hvorfor du reagerer voldsomt 

Hej brevkasse

Jeg skriver, fordi jeg ikke kan genkende mig selv længere. De seneste seks måneder har jeg oplevet, at jeg reagerer meget kraftigt på selv små ting. Hvor jeg tidligere havde et roligt temperament, kan jeg nu pludselig eksplodere i raseri. I situationen føles min reaktion fuldt…

Læs mere
Sjæl & psyke
Han er jaloux og usikker 

Hej brevkasse

Jeg er 29 år og har været sammen med min kæreste på 27 i et år. De seneste måneder er vores forhold blevet præget af hans store usikkerhed. Han føler sig ikke god, klog eller sjov nok i forhold til mig og sammenligner os hele tiden.

Læs mere
Livsstil
Find ro og få fornyet energi på et øjeblik  

Er din dag fyldt med tanker om alt det, du skal nå? Oplever du at miste koncentrationen og have svært ved at være tilstede i nuet? Her er en kort meditation, som øger din koncentration og din evne til at bevare fokus.

Læs mere
Søvn
Sov bedre - Ny spændende viden om din søvn 

Omkring hver tredje voksne dansker har svært ved at falde i søvn, vågner ofte om natten eller føler sig sjældent udhvilet. For nogle går det over igen, for andre bliver det en del af hverdagen.

Dårlig søvn kan mærkes både i kroppen og i hovedet. Den påvirker humør, koncentration og stress, og…

Læs mere
Sundhed
Derfor kan sukker slå dig ud af balance 

Sukker kan føles som en lille redning i hverdagen. Et stykke chokolade, når humøret er lavt. En sodavand, når energien er væk. Noget sødt, når dagen har været tung. For en stund virker det - løftet humør, mere energi - og verden føles ligesom bare lidt lettere.

Men for mange kommer der noget…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^