___________________________________
Hej brevkasse.
For snart et år siden fik jeg at vide af min rigtig gode veninde, at hun er blevet misbrugt af sin storebror fra hun var 8 til hun var 12 år gammel. I starten vidste jeg ikke hvordan jeg skulle reagere på det, så jeg ville vente til hun selv begyndte at snakke med mig om det, men det gjorde hun ikke.
Så jeg prøvede nogle gange at spørge ind til det og fik hende til sidst overtalt til at sige det til hendes forældre. Det skal siges at hun nu er 16 og
bor hos sin mor. Hendes bror er 18 og bor hos faren.
Hun begyndte til psykolog og sagde at hun synes det gik bedre. Hele familien skulle begynde at gå til terapi, og min veninde og hendes bror skulle gå nogle gange sammen. Det stoppede efter et par måneder. Derefter talte vi ikke ret ofte om det.
Jeg holdte nytår med hende i udlandet. Vi havde det super hyggeligt, mødte en masse og var rimelig berusede. Pludselig ser jeg min veninde løbe ud på
toilettet. Da jeg kommer ud til hende græder hun meget voldsomt og fortæller mig alle mulige detaljer om hvad hendes bror har gjort ved hende.
Selvom det var svært at høre på, lyttede jeg. Dagen efter talte vi ikke om det.
Der gik to måneder hvor det kun blev nævnt en enkelt gang. Men for to dage siden ringede hun til mig, hun lød slet ikke som sig selv, hun havde så meget vrede i sig, sagde hun ville gøre de mest forfærdelige ting. Hun har flere gange haft sådan et "anfald", men jeg synes de bliver mere og mere voldsomme og kommer oftere...
Jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe hende, især fordi hun ikke er særlig glad for at tale om det. Hvad skal jeg gøre?
___________________________________
Kære unge pige
Tak for din mail hvor du spørger mig om hvad du skal gøre for at hjælpe din veninde, som du oplever bliver mere og mere ude af sig selv fordi hun tidligere, gennem flere år er blevet misbrugt af sin storebror.
Udfra det du skriver, har din veninde akut brug for at at der er nogle voksne, der sørger for at hun bliver hjulpet. Med hjælp mener jeg, at hun har brug for at få bearbejdet de hændelser hun har været udsat for. Du skriver at din veninde bor hos sin mor. Hvis din veninde har et godt forhold til sin mor, skal du i første omgang stærkt opfordre hende til at fortælle sin mor eller en anden voksen, hvor dårligt hun har det pga. broderens misbrug af hende. Hvis din veninde ikke kan eller vil tale med sin mor om hendes problemer, må du opfordre hende til at gå til Børne- og unge forvaltningen i den kummune hvor hun bor. Kommunens socialrådgivere kan henvise din veninde til at få den rigtige behandling for hendes problemer.
Alt efter hvor i landet I bor, er der forskellige muligheder for at få hjælp fra nogle psykologer, der har specialiceret sig i at hjælpe børn og unge der er blevet sexuelt misbrugt. Behandlingen kan foregå enten i grupper eller individuelt.
Jeg kan fornemme udfra din mail, at du er en moden og omsorgsfuld veninde, som føler et ansvar for at din veninde får den hjælp hun har brug for..
Den bedste hjælp du kan give hende er, at blive ved med at insistere på at hun skal have hjælp nu. Dels for at få det bedre nu, dels for at hun kan få et
så normalt voksenliv som muligt. Hvis din venindes "anfald" fortsætter med at blive voldsommere inden der bliver iværksat en behandling, må du love mig at inddrage en voksen, som kan rådgive dig om hvorvidt der er behov for akut hjælp.
Det er altid svært at blande sig i andres liv, når de helst vil undgå at tale om problemet. Men jeg tror du er så moden, at du kan sige til hende når
hun ringer og fortæller dig hvor fortvivlet hun er, at det kan du ikke bare blive ved høre på uden at gøre noget ved det.
Så du må insistere på at der skal gøres noget nu, hvilket betyder at der skal inddrages nogle voksne, der kan sætte den hjælp igang som hun har brug
for.
Jeg ønsker dig al mulig mod og styrke til at turde sige det der skal siges til din veninde.
