Topmenu

Kategori: Nytår

Nytår: Gode alternativer til dyr champagne 

Nytårsaften skal det boble i glassene. Det er en mangeårig tradition, og den skal der ikke laves om på. Dog skal man lige gøre sig klart, hvornår og til hvad man serverer de oftest dyre dråber. Ja, og sådan set også til hvem. Mange mennesker bryder sig nemlig i virkeligheden ikke specielt meget om den tørre, syrlige champagne og nipper kun høfligt til glasset - og så ville det da være ærgerligt at have ladet proppen springe på en af sine kostbare flasker.

Men er man virkelig til den fornemme brusende og berusende drik – ja, så er nytårsaften anledningen til at nyde et par gode glas. Et rigtig godt tidspunkt er, når majestæten toner frem på TV-skærmen og siger sine formanende ord til nationen. Især hvis man samtidig benytter lejligheden til at indtage et par små appetitvækkere inden nytårsmiddagen. F.eks. går champagne ganske godt til de fleste former for tapas. Også kaviar eller anden ikke for salt rogn egner sig fint. Derimod skal man være meget varsom med at servere friske østers - de smager simpelthen for kraftigt til, at champagnen kommer til sin ret. Indgår østersene derimod som en del af en varm forret, er sandsynligheden for, at vinen her får fodfæste, langt større.

Champagne som ledsager til skaldyr

I det hele taget egner champagne sig fremragende som ledsager til rigtig mange typer skaldyr. Hummer er en klassiker, men krabbe og rejer er også et fint match, ligesom mange fiskeretter får det sidste løft, når de følges på vej af et glas champagne – naturligvis afhængigt af tilbehør og sauce. Prøv fx med sushi.

Og hvad skal man så regne med at punge ud, når man vil forkæle sig selv på denne årets sidste aften? Ret meget under 120 kr. bør man helst ikke gå, hvis man vil forlyste sig med den ægte vare –altså mousserende vin fra det franske distrikt Champagne.

De fleste supermarkeder sætter i disse dage diverse mærkevare-champagner på tilbud. De kan såmænd være ganske udmærkede, men mit råd er, at man i stedet forsøger sig med en flaske fra et af de mindre champagne-huse. De forhandles som regel af vinhandlere med egen butik eller på nettet, og her vil man ofte få en mere spændende vin, som ikke behøver at være ret meget dyrere. Skal den virkelig have alt, hvad den kan trække, går man sjældent galt i byen med en årgangschampagne eller en af de special-cuveer, visse mærker bliver lavet i.

Gode alternativer til dyr champagne

Et billigere alternativ til ægte champagne finder man i Spanien eller Italien. Er man parat til at betale omkring 70 kr., får man en fremragende spansk cava eller en tilsvarende fin italiensk prosecco - sidstnævnte har dog en tendens til at blive lige tør og metallisk nok. Og endelig kan franskmændene også selv være med i det prisbillige segment. F.eks. laves der ganske glimrende mousserende vine i både Alsace og Bourgogne – de såkaldte cremant’er.

Når klokken så slår 12, er det lige præcis tidspunktet, hvor man ikke skal servere sin bedste champagne. Først og fremmest er ens gæster og man selv næppe i stand til at værdsætte vinens finere nuancer midt i forvirringen og efter indtagelsen af diverse andre flasker. Og dernæst spolerer man fuldkommen oplevelsen, hvis man vælger at guffe den obligatoriske kransekage i sig samtidig. Vil man endelig udsætte sine gæster for denne sliksøde, klæbrige, halvt bagte mandelmasse, kan den kun ledsages af en lige så sød vin. Prøv den alkoholsvage, søde spumante fra Italien.
Server aldrig en tør champagne til!

God fornøjelse.

 

Nytår
Kaffecocktails  

Som et kaffeelskende folk og den tredje mest kaffedrikkende nation i verden, bliver der formentlig også nydt kaffe og kaffecocktails på årets sidste aften. Fyld cocktailshakeren med kaffe, grand marnier, baileys, whiskey, mezcal, rom, vodka, vermouth eller akvavit, og få her kaffeproducenten…

Læs mere
Nytår
Brevkassen: Skal jeg fortælle min mand om et kys med en kollega? 

Hej brevkasse

Til julefrokosten i december kom jeg til at kysse med en kollega. Vi har flirtet lidt gennem længere tid, og den aften tog det en drejning, jeg aldrig havde forestillet mig. Jeg er gift og mor til et barn på tre år, og jeg har det forfærdeligt over det, der skete.

Læs mere
Nytår
Nytårsmaskerade – Lær at lave en nem halvmaske med youtuber Mako 

For mange er nytårsaften mere end markering af overgangen fra det gamle år til det nye, det er også en fest i en udgave, der adskiller sig fra resten af året.

Maskerade har i generationer været en del af nytårsfejringen, hvor masker og udklædning giver plads til sjov og festlig stemning.

Læs mere
Vin & spiritus
Campari – 6 tidløse cocktails 

Campari, den ikoniske rubinrøde spiritus fra Milano, har i over 150 år været en hjørnesten i cocktailverdenen. Med sin unikke kombination af bitre og søde smagsnoter har Campari inspireret bartendere og cocktailentusiaster verden over til at skabe tidløse klassikere og innovative nyfortolkninger.

Læs mere
Nytår
Hjemmebagt kransekage - fyldt med blød nougat! 

Kransekagen er elegant og festlig - og helt uimodståelig, når den er hjemmebagt og fyldt med blød nougat. Det er hverken svært eller tidskrævende at kunne byde på hjemmebagt kransekagestykker, men det kræver god tid og tålmodighed, hvis målet er et helt kransekagetårn. Her får du den komplette…

Læs mere
Nytår
Nytårstraditioner: Fra Kong Frederiks tale til spanske vindruer og colombianske kufferter 

Nytårsaften er meget mere end fyrværkeri og champagne. Det er en aften fyldt med traditioner – både i Danmark og rundt om i verden. Du kender sikkert de danske nytårsskikke, men hvorfor spiser spanierne 12 vindruer ved midnat? Hvorfor løber colombianere rundt med en kuffert? Og hvad symboliserer det…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^