Anmeldelse
Instruktion Birger Larsen
Rolf Lassgaard, Marie Richardsson
Premiere 18.09.05
Anmeldelse
*****
Spændende film baseret på Henrik Mankels bog om kommissær Wallander i Ystad. Eftersom jeg er vild med Henrik Mankels bøger og samtidig er en smule forelsket i Rolf Lassgaard er jeg heftigt forudindtaget.
Man finder 3 lig, der har været gravet ned og nu er blevet gravet op og stillet til skue, alene denne fremgangsmåde er jo usædvanlig og får politiet til at stille mange spørgsmål. En af politimændene begår selvmord - tror man - men det viser sig, at også han er blevet myrdet.
Ret beset er det en spændende, lidt indviklet historie, som nok ikke bliver afviklet lige troværdigt, måske fordi man ikke har en hel roman til det, men kun ca.1½ times biograftid, men se den selv og nyd Rolf Lassgaards store, tunge, ordholdne, romantiske bamse af en politimand. Suk!!!
