Til 4 personer
Salaten
- 500 G små, nye kartofler
- 1 bundt radiser
- 1 skalotteløg
- 1 lille bundt løvstikke
- 1 lille agurk
- 2 skiver rugbrød
- 1 tsk smør
- 2 spsk raspolie
- 150 g rygeost, gerne hjemmelavet ellers 10% havsalt og friskkværnet sort peber
Vinaigrette
- 1 Spsk grov sennep
- 2 spsk æbleeddike
- 3/4 dl rapsolie
- 1/2 dl fed cremefraiche 38%
- 1 bundt fintsnittet purløg
- havsalt og friskkværnet sort peber
- evt. Kørvel
Sådan gør du
- Vask kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand i 10-12 minutter. Afkøl dem helt og del dem i halve på langs.
- Vask og trim radiserne. Skær dem enten i skiver eller små bjælker på langs og lad dem trække i koldt vand til servering.
- Pil og hak skalotteløget, så fint du kan.
- Vask, slyng og pluk bladene fra løvstikken.
- Skræl agurken, del den på langs og skær i grove tern på kryds og tværs.
- Krydr ternene let med salt og sæt til afdrypning i en sigte.
- Rist rugbrødsskiverne i smørret på en pande, eller smør skiverne og grill dem sprøde i ovn eller over gløderne, hvis du alligevel har gang i grillen. Køl og afdryp rugbrødsskiverne på køkkenrulle og hak groft.
- Pisk vinaigretten sammen og smag til.
- Vend de halve kartofler med lidt rapsolie, det hakkede løg, den drænede agurk og salt og peber. Snit løvstikken og vend en god håndfuld i salaten. Smag allerede på salaten nu og juster.
Servering
- Vend salaten sammen med vinaigretten. Smag grundigt til med salt, peber, evt. ekstra æbleeddike og måske frisk kørvel.
- Anret på et fad eller tallerkener, fordel et par ”totter” rygeost øverst, drys med det sprøde rugbrød og evt. lidt mere løvstikke.