Ingredienser til tærtedej
- 150 g smør
- 150 g sukker
- 2 æggeblommer (gem hviderne til tærtefylden)
- 250 g mel
- 1 tsk. bagepulver
Ingredienser til tærtefyld
- 400 rabarber
- 6 spsk. sukker
- Vaniljekorn fra en vaniljestang
- 2 æggehvider
- 150 g marcipan
- 50 g smuttede, hakkede mandler
Sådan gør du
- Hæld mel i en skål, rør bagepulveret ud i melet og smuldr herefter smørret ned i mel/bagepulver.
- Bland sukker og æggeblommer i og saml dejen. Lad dejen hvile i en time i køleskab.
- Rens rabarberstilke og skær dem i 2 cm stykker. Kog dem med sukker, vanilje fra vaniljestang og ganske lidt vand til kompot.
- Si evt. vand fra kompotten og lad kompotten køle af.
- Pisk æggehvider stive. Riv marcipan på et rivejern og vend marcipanen i hviderne.
- Vend forsigtigt den afkølede rabarberkompot i hviderne og tilføj de hakkede mandler.
- Når tærtedejen har en times tid i køleskabet er den klar til at blive rullet ud til tærtebund.
- Udrul halvdelen af dejen og fordel den i en smurt tærteform eller springform.
- Fordel tærtefylden ovenpå.
- Udrul den anden halvdel af dejen og skær dejen i strimler som lægges på kryds og tværs hen over tærten.
- Bag tærten i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 1 time på midterste ovnribbe.
- Server tærten lun med kold flødeskum, vaniljeis eller cremefraiche - og friske jordbær på toppen.