Opskrift: Sprøde kartoffelbåde af sød kartoffel og rødkålssalat med birkesdressing
Fra amerikanske North Carolina SweetPotato Commission bringer vi her en nem opskrift på kartoffelbåde af sød kartoffel, der kan nydes som tilbehør til næsten hvad som helst; Oksekød, lam, fiskefilet, supper – eller som her en skøn salat med rødkål og birkesdressing.
Ingredienser
- 2 søde kartofler
- ½ rødkålshoved
- 1 spsk. olivenolie
- Salt og peber efter smag
- 6 spsk. birkesdressing *
- 1 spsk. hakket persille
- 5 dl cherrytomater, halveret
- 3 spsk. fetaost, smuldret
Sådan gør du
- Skrub og vask kartoflerne og skær dem i både.
- Kog dem i 5 minutter.
- Si vandet fra og lad dem køle af i sien.
- Snit rødkålen i tynde strimler.
- Vend bådene i olivenolie, krydr dem med salt og peber, og steg dem på pande. Giv dem ca. 3 minutter på hver side til de er møre indeni og sprøde udenpå.
- Hæld rødkålen i en stor skål og fordel 4 spsk. birkesdressing over.
- Vend persille og tomater i kålen.
- Server salaten med kartoffelbådene på toppen. Hæld resten af dressingen over og smuldret fetaost.
* Birkesdressing
- 4 spsk. olivenolie
- 2 spsk. citronsaft
- 2 spsk. birkes
- 1 lille fed knust hvidløg
- Salt, peber og sukker
Rør ingredienserne sammen, og smag til med salt, peber og en knivspids sukker.