Ingredienser
- 20 rensede forårsløg (ca. 300 g)
- 2 tsk rapskimolie
- 10 skiver parmaskinke – tyndt skåret (ca. 150 g)
- 175 g rygeost 10%
- ½ tsk groftkværnet peber
Sådan gør du
- Del forårsløgene på midten og vend dem i olie.
- Lad en grillpande blive godt varm – ca. 4 minutter ved kraftig varme.
- Grill løgene ca. 4 minutter på hver side (ca. 8 minutter i alt).
- Del parmaskinken i 20 stykker.
- Læg ca. 1½ tsk rygeost på hvert stykke skinke og drys med peber.
- Læg 2 halve grillede forårsløg ovenpå, rul skinken omkring og server de små hapsere lune eller kolde.
Om rapskimolie - Hjertevenlig og alsidig
Når Karolines Køkken i opskriften anbefaler rapskimolie, så skyldes det, at olien er både alsidig og sund. Med rapskimolie får du en olie med et lavt indhold af mættet fedt, og en olie med et højt røgpunkt. Det gør den ideel til stegning og bagning ved høje temperaturer uden risiko for nedbrydning og dannelse af skadelige frie radikaler.
Oliens neutrale smag gør den velegnet til en bred vifte af retter, fordi den ikke overdøver de andre ingrediensers, og samtidig er rapskimolie også kilde til omega-3 fedtsyrer, og indeholder E vitamin, der bidrager til et sundt immunforsvar.
Opskriften er bragt med tilladelse fra Karolines Køkken.