Når focacciabrødet med rosmarin bager i ovnen, spredes den herligste aroma. Duften af frisk brød blandet med den skarpe, træagtige duft af rosmarin fylder køkkenet, så man ikke kan undgå, at tænderne løber i vand. Det er en duft, der indbyder til hygge og samværd - præcis som man kan opleve det i en italiensk familie.
Brødet har en luftig og let sej konsistens, perfekt til at dyppe i en skål med balsamico og olivenolie. Det er utroligt alsidigt og kan serveres som tilbehør til en lang række retter, fra supper og salater til grillmad og tapas. Focacciabrød er også fremragende til sandwiches, fyldt med friske ingredienser som mozzarella, tomat og basilikum.
Det bedste af det hele er, at focacciabrød er utroligt nemt og enkelt at bage, hvilket gør det til en favorit, selv for nybegyndere. Her får du opskriften:
Dej ingredienser:
- 4 dl lunken vand
- ca. 20 g gær
- 2 tsk. salt
- 8 dl hvedemel
Krydderolie ingredienser:
- 25 g frisk rosmarin
- 3 fed hvidløg
- 1 dl olivenolie
Drys:
- Flagesalt
Sådan gør du:
- Rør vand, salt og gær sammen, og tilføj mel lidt ad gangen, til du har en klæg, men jævn brøddej.
- Lad dejen hæve i køleskab i 12 timer.
- Fordel dejen i en bradepande med høj kant og bagepapir i bunden.
- Hæld lidt olie på dejen og fordel den med hænderne.
- Lad brødet hæve 1 time.
- Bland ingredienser til krydderolie.
- Prik med fingrene fordybninger i brødet, som kan opsamle krydderolien, når den hældes over.
- Drys flagesalt over brødet.
- Lad brødet efterhæve ½ time.
- Sæt ovnen på 220 grader.
- Brødet bages i ca. 25 minutter, til det er sprødt og gyldent.
- Brødet kan herefter pensles med ekstra olivenolie, så det får den karakteristiske blanke skorpe.