Gløggekstrakt til ca. 6 flasker rødvin
Ingredienser
- 6 kanelstænger
- 3 stjerneanis
- 8 kapsler kardemomme
- 8 kryddernelliker
- 50-70 g frisk ingefær (eller efter smag)
- 1/2 muskatnød (revet)
- 8 hele allehånde
- 4-6 enebær (valgfrit)
- Revet skal af 2 økologiske citroner
Sådan gør du
- Knus krydderierne let i en morter.
- Kom krydderierne i en gryde med 1 1/2 liter vand og tilføj citronskal.
- Lad krydderiblandingen simre svagt i 30 minutter.
- Lad ekstrakten trække et køligt sted i 24 timer.
- Si krydderierne fra.
- Opbevar ekstrakten i køleskabet, hvor den kan holde sig i op til 2 uger.
Sådan tilbereder du gløggen
Når du laver gløgg, er det ikke nødvendigt at bruge en dyr og kompleks vin, da de mange krydderier og sødmen fra sukker eller sirup vil overskygge de fine nuancer i vinen. En vin i mellemprisklassen med en kraftig karakter er et bedre valg, da den kan balancere krydderierne og give en robust base for gløggen. Fyldige vine som en Shiraz, Malbec eller Zinfandel fungerer ofte rigtig godt til gløgg, fordi de har en rig smag, der harmonerer med de varme krydderier.
- Opvarm rødvin med gløggekstrakten i forholdet 1:1, men husk, at du kan justére mængden af ekstrakt, så du opnå den ønskede intensitet
Husk: Gløggen må aldrig bringes i kog, da det ødelægger vinens smag. - Hvis du vil erstatte noget af rødvinen med portvin eller snaps, skal du tilføje dette under opvarmningen. Det giver gløggen ekstra dybde og gør den mere holdbar i køleskabet.
- Smag til med 200-250 g rørsukker eller efter smag.
- Tilføj mandelsplitter og rosiner, og tilføj (for syns skyld) en hel kanelstæng og stjerneanis i glasset inden gløggen serveres.