Hvert år modtager den landsdækkende telefonrådgivning, Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, flere hundrede henvendelser fra danskere, der er blevet forgiftet af at spise svampe plukket i skoven.
Derfor har Giftlinien udarbejdet oversigter over de bær og svampe, som danske samlere skal undgå at få med i kurven. Samtidig gør Fødevarestyrelsen, med en illustreret pjece, opmærksom på, hvilke danske spisesvampe, der har har farlige dobbeltgængere, mens Satens Naturhistoriske Museum har udviklet svampe-appen 'Svampeatlas', der gør det nemmere at finde de spiselige svampe, når man er i naturen. .
- De 5 giftigste svampe, Giftlinjen
- App: Svampeatlas. Udviklet af Statens Naturhistoriske Museum
- Kan de spises? Om svampe - og deres farligste dobbeltgængere, Fødevarestyrelsen (pdf)
Tag altid et billede af de svampe, du vil tilberede, så kan Giftlinjen efterfølgende hjælpe med at identificere svampen, hvis du senere får symptomer på forgiftning.
Bregner og strandtrehage i det nye nordiske køkken
Med det nordiske køkkens indtog har mange danskere fået mod på at smage på den danske natur. Ud over svampe, så samles der vilde bær og planter til nye retter og nye smagsoplevelser. Det er spændende, men ligesom der blandt svampe findes giftige dobbeltgængere, så skal man være opmærksom på, at nogle af de planter, som anbefales anvendt i det nordiske køkken, kan forveksles med giftige planter.
Nogle kogebøger foreslår for eksempel, at man anvender bregneskud i madlavningen. Problemet er, at der findes så mange forskellige arter af bregner, hvoraf nogle kan give forgiftningssymptomer. Da det er vanskeligt at identificere bregnearter ud fra deres skud alene, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man helt undgår at indsamle bregner til spisebrug.
Om den græslignende plante Strandtrehage, som findes på strandenge rundt omkring i Danmark, skriver Fødevarestyrelsen, at man bør begrænse indtaget. Planten indeholder naturlige stoffer, som kan være giftige. Symptomer på forgiftningen kan forekomme kort tid efter indtag blandt andet i form af kvalme, opkastning, hovedpine, hjertebanken og problemer med vejrtrækningen. Ved et større indtag kan planten ifølge Fødevarestyrelsen være dødelig.
Giftige bær
Vær også opmærksom på ikke at forveksle spiselige bær med giftige: Kirsebærlaurbær, der kan forveksles med solbær, galnebær, der kan forveksles med kirsebær, bær fra liguster og sort natskygge, der kan forveksles med blåbær og mange flere. Se Giftlinjens illustrerede guide: