(4-6 personer)
Ingredienser:
Nougatmousse
- 1 blad husblas
- 175 g Odense Nougat, hakket
- Trekvart dl piskefløde
- 2 æggeblommer
- 2 æggehvider
- 25 g sukker
- 1-2 tsk. lakridspulver
Chokoladehjerter med lakrids og rosa peber
- 100 g Odense Mørk Chokolade
- En halv tsk. lakridspulver
- 1 tsk. rosa peberkorn
Sådan gør du:
Nougatmousse
- Læg husblassen i blød i koldt vand 5-10 min.
- Bring fløden i kog, tag gryden af varmen og smelt den hakkede nougat samt udblødte husblas heri.
- Afkøl til den er svagt lunken og rør æggeblommerne i.
- Pisk æggehviderne stive, pisk sukker og lakridspulver i og pisk til blandingen er sej. Vend æggehviderne i nougatcremen og fordel moussen i 4-6 skåle/glas.
- Sæt moussen på køl i mindst 2 timer.
Chokoladehjerter med lakrids og rosa peber
- Hak chokoladen fint. Smelt halvdelen over vandbad, tag skålen af varmen og rør resten i, til chokoladen er helt smeltet. Rør så lakridspulveret i, og smør chokoladen ud i et tyndt lag på et stykke bagepapir.
- Gnid peberkornene igennem en sigte, så de røde flager fordeles på den bløde chokolade. Udstik 6 hjerter med en udstikker, mens chokoladen stadig er en anelse blød. Afkøl chokoladehjerterne.
- Pynt moussen med chokoladehjerter og servér.