- Få styr på indholdet af dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe. Stil de ældste fødevarer forrest og få dem brugt op først. Spis op i dit køleskab, køkkenskabe og fryser. Der gemmer sig skatte derinde, som du sagtens kan bruge op først.
- Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Madplaner, indkøbslister eller det allernemmeste trick: Smup et billede af indholdet af dit køleskab. Så ved du, hvad du i forvejen har derhjemme, når du i ulvetimen står i butikken og køber ind til aftensmaden.
- Køb aldrig ind på tom mave. Snup en banan eller en bolle, inden du skal handle. Mange butikker er begyndt at tilbyde gratis frugt til kunderne, og det er en god idé at tage imod. Køber du på tom mave, er du tilbøjelig til at købe mere, end nu har brug for.
- Vælg mindre størrelse indkøbskurve og -vogne. Flere forskere siger, at butikkernes indkøbskurve og indkøbsvogne de seneste 20 år er blevet større. En stor indkøbsvogn eller indkøbskurv i supermarkedet har den psykologiske effekt, at den automatisk får dig til at købe mere ind. Hvis du ønsker kun at købe dét, du har brug for, så vælg en mindre størrelse indkøbskurv eller indkøbsvogn.
- Gå efter datovarer, hvis du alligevel skal spise maden i dag. Flere butikker tilbyder i dag datovarer til nedsatte priser. Gå efter datovarerne, hvis du skal bruge maden samme dag.
- Mængderabatter er en madspildsfælde - brug mængderabatterne fornuftigt og kun, hvis du er sikker på, at du får brugt al maden. Ellers er det penge ud af vinduet.
- Kvalitet frem for kvantitet er også en god idé. Køber du fødevarer af bedre kvalitet, har du også større tilbøjelighed til at bruge dem op, for du har betalt godt for dem. Ved netop at spare penge på mindre madspild, kan du også få råd til at være lidt bedre ved dig selv og din familie ved købe fødevarer af højere kvalitet.
- Hold orden i dit køleskab, køkkenskabe og fryser - stil altid de senest indkøbte varer bagerst, så du kan nå at få brugt op de ældste først.
- Opbevar maden rigtigt. Der er masser af apps og vejledninger på nettet om, hvordan man opbevarer maden rigtigt.
- Husk at beregne portionsstørrelser, når du laver mad. Spørg familiens medlemmer, hvor meget de reelt kan spise, inden du laver maden. Især børnefamilier har en tendens til at lave mere mad, end de kan spise. Det er en god idé at være ekstra opmærksom der.
- Stil mindre størrelser tallerkener og fade frem på bordet. Dette får dig til ikke at overspise og til at smide mindre mad ud. De sidste 20 år er vores tallerkenstørrelsen vokset - og det kan desværre også ses på befolkningens taljemål.
- Stil maden gradvist ind. Det er en god idé til en aftensmad, men også til en stor middag, at stille maden gradvist ind i takt med, at maden bliver spist. Der er ingen grund til, at maden står fremme på bordet i flere timer og bliver dårlig.
- Fryseren er din ven. Det meste af overskudsmaden og resterne kan fryses. Rester af retter kan portionsopdeles og fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, m.m. kan portionsopdeles og fryses.
- Hav styr på holdbarheden og på to vigtige begreber:
1. "Sidste anvendelsesdato" bruges på fersk kød, fersk fisk, mm.. Maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb.
2. "Mindst holdbar til" bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, müsli, mm.. Du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb - er du i tvivl, så lugt og smag på maden. - Brug resterne og anret restemaden delikat, hvis du og børnene synes, at restemad er kedelig at spise. Vær kreativ og udnyt resterne til nye retter - men husk også at anrette dem delikat - både på tallerkenen og i madpakken. Det skal se indbydende ud.
- Husk at komme resterne hurtigt i køleskabet, da det er ikke godt for maden at stå fremme på bordet i flere timer.
- Lav med til flere dage - køb bevidst mad til flere dage og tryl resterne af eksempelvis gårsdagens laks om til spændende laksesalat. Så sparer du derved også en ekstra tur til supermarkedet.
- Hav en fast bonus-restedag om ugen fx. om søndagen, hvor du "spiser op" i din reste-beholdning og udnytter alle de gode rester.
- Brug grøntsagsrester til at koge fond på. Alle former for løgskaller, gulerodstoppe, hvidløsskaller, vaskede kartoffelskræller, vaskede selleriskræller, porretoppe, tomat- og agurkstumper, mm. kan bruges til at koge fond på.
- Hav et arsenal af plastic-madbeholdere i dit køkken til at gemme dine gode rester. Et godt tip er også at have en rulle fryseposer liggende direkte i dit køleskab. Derved bliver du automatisk mindet om at tage dem i brug og gemme maden.
- Før en madspildsdagbog og registrér hvor meget mad, du smider ud. Du bliver automatisk opmærksom på at smide mindre ud og du lærer af dine erfaringer.
- Del maden med naboen, hvis du har fået lavet for meget mad. Hav fx. et madfællesskab i opgangen, så får du også gladere naboer. Giv efter en stor middag hjemmelavede doggybags med hjem til dine gæster, så får de et godt måltid til dagen efter.
Kategori: Forbrugernyt
