Hvis du vil ud og se om det også er blevet anemonetid i din skov, så hold øje med lune, sydvendte steder, hvor der er læ for vinden og masser af sol. Inden længe vil skovbunden være dækket af store, hvide tæpper af anemoner - og så kan det endelig blive tid til årets første picnic.
Opskrifter til årets første picnic
Tag ud og oplev foråret i skoven. Pak en madkurv med gode sandwich - og husk varme drikke på termokanden.
- Forberedelserne til skovturen kan starte dagen før udflugten, med tilberedelse af frikadellerne.
- Pølsehorn er et must til picnicen.
- Gode fuldkornsspeltboller
- Sandwich med æggesalat: Hak hårdkogte, kolde æg og rør med mayonnaise, karry, salt og peber efter smag. Smør æggesalaten mellem sandwichbrød, drys frisk purløg og skær din æggesandwich i trekanter.
- Ost i stave, melon i mindre stykker og druer pakkes hver for sig i små plastikbokse.
- Medbring en god flaske vin, kaffe eller varm chokolade, som kan nydes med skønne muffins.