Kategorier: Forår - Haven & altanen
![Forårsstemning med friske blomster](/fileadmin/_processed_/4/5/csm_have-diy-top_a6601d5530.jpg)
Skab stemning med forårets smukke blomster, som stedmoderblomster og hornvioler, der findes i alverdens smukke fantastiske farver.
DIY: Kreative gør-det-selv projekter med friske blomster
![Friske blomster i glas og ramme](/fileadmin/user_upload/Spring/have-diy-3.jpg)
Friske sommerblomster i glas og ramme
Pressede kulørte sommerblomster, som fx små pelargoniebuketter, i en dobbeltsidet glas billedramme, er den yndigste sommerdekoration.
De fine blomsterrammer kan også bruges som bordskånere, og matches borddækningen.
Tip: Når du samler rammen, skal du sørge for, at blomsterne er friskplukkede. Derved holder blomsterne deres oprindelige farve og struktur længere.
Fotorammer i glas og metal fås bla. hos H&M fra kr. 80, Søstrene Grene fra kr. 36 og Nordal fra kr. 150
![Friske blomster i sommerhåret](/fileadmin/user_upload/Spring/have-diy-4.jpg)
Friske blomsteri sommerhåret
Naturinspireret hårpynt med friske blomster i en løst samlet, opsat knold, passer til den smukke, afslappede boho sommerstil.
På illustrationen herover, har man bundet kulørte friske pelargoniehoveder sammen med løvefod, slangeurt, katteurt og akeleje på en stor hårklemme.
![Friske blomster i isterninger](/fileadmin/user_upload/Spring/have-diy-2.jpg)
Blomster isterninger
Blomster frosset i isterninger er et sommerhit. Blomsten skal naturligvis være den spiselige af slagsen, som fx spiselige pelargonie; geranium eller duftpelargonier.
Sådan gør du:
Fyld en isterning-bakke op halvvejs med vand, tilsæt pelargonie-blomsterhovederne og placer forsigtigt bakken i fryseren. Når terningerne er delvist frosset, fyldes bakken op og puttes tilbage i fryseren, indtil vandet er frosset fast.
Når terningerne serveres og smelter i glasset, vil blomsterne flyde smukt på overfladen.
Tip: Til brug i drikkevarer anbefales økologisk dyrkede, spiselige blomster.
![Servietringe med friske blomster](/fileadmin/user_upload/Spring/have-diy-5.jpg)
Servietringe med friske blomster
Håndlavede servietringe bundet med rustik snor, fx i naturhamp, og påsatte friske blomster, er den smukkeste kontrast til middagsservietten.
Blandt pelargonier finder du alverdens fantastiske farver, så her er der rig mulighed for at finde lige netop den farve, der matcher borddækningen.
Blomsterne på servietringene kan matches med blomster i vaser i samme farver og nuancer, hvilket smager helhed og sammenhæng i borddækningen.