- Trives stedmoderblomster bedst ude eller inde?
Ude kan stedmoderblomsten sættes i små krukker ved trappen, havebænken eller plantes i en altankasse eller i havebedet. Indenfor bliver den desværre hurtigt lang, ranglet og bleg.
Står stedmoderblomsterne ude, er plejen overraskende ukompliceret. Regelmæssig vanding og en smule gødning vil holde dem sunde og produktive. Det er også vigtigt at fjerne visne blomster for at fremme ny vækst.
- Trives stedmoderblomster i vase?
Stedmoderblomst egner sig ikke til buketter. Derimod kan man sagtens klippe blomsterhovederne af og lade dem flyde i en flad skål med vand som bordpynt.
- Stedmoderblomster og selvsåning
Hvis du ikke fjerner planterne fra dine krukker, men giver dem lov til at sætte frø, vil de selvså sig i haven. Det er dog ikke sikkert, at afkommet vil ligne moderplanten. Til gengæld kan du meget let så dine egne stedmoderblomster fra frø. Stedmoderblomst er to-årig. Det vil sige, at du skal så den i maj-juni, hvorefter den vil blomstre til næste forår.
- Stedmoderblomster som pynt på maden
Stedmoderblomster kan anvendes i salater, på kager og ost - eller kandiseres og gemmes til senere brug. Læs mere,
Stedmoderblomstens sympolik
Stedmoderblomsten symboliserer kærlige tanker og erindringer, hvilket gør den til en populær gave. Det er en blomst, der ikke kun beriger haver med sin skønhed og farver, men også bærer en dybere betydning af hengivenhed og omtanke.