Kandiseret stedmoderblomster
Friske stedmoderblomster er smukke på chokoladekagen, og tilføjer farve til osteanretningen og i salaten. Blomsterne kan også kandiseres og gemmes til senere brug.
Fra Anemette Olesens bog 'Spiselige blomster' fra forlaget Koustrup & Co, bringer vi her opskriften på kandiserede stedmoderblomster.
Det skal du bruge:
- 20 stedmoderblomster uden stilk
- 1 dl. sukker
- 1 æggehvide
Sådan gør du:
- Æggehviden piskes luftig med en gaffel i en tallerken
- Stedmoderblomster dyppes i æggehviden og dernæst i sukkeret
- Læg dem til tørre på et oliepenslet pergamentpapir, og sørg for at de er helt tørre, inden de kommes på dåser til senere brug.