Det er en myte, at mennesker med cøliaki kan tåle kornsorten spelt. Myten har været fremført i medierne, og man kan møde den i helsekostbutikker, hos bagere, skriver Fødevarestyrelsen.
Cøliaki eller glutenintolerans er en tarmsygdom, som indebærer, at man ikke kan tåle protein fra hvede, rug og byg og almindelig havre.
Spelt er en gammel hvedesort, som indeholder samme slags protein som almindelig hvede. Derfor skal mennesker med cøliaki - og i øvrigt også mennesker med hvedeallergi - holde sig fra spelt.
Kategori: Kost & Ernæring
