De amerikanske fødevareproducenter har fundet en ny vej at nå ud til de yngste kunder. Nu skal maden være sjov og underholdende at se på, til at lege med og så nem at tilberede, at børnene selv kan klare jobbet.
De nye farvestrålende retter kalder amerikanerne selv for ”funfood”.
Flere amerikanske fødevareproducenter har lanceret mikroovnsretter, som selv helt små børn kan tilberede.
Producenten ConAgra har lanceret en hamburger med form som et hus, og kiks der ligner mursten.
Maden bliver også tilført masser af farver for at få børnenes opmærksomhed. Det er nu muligt at få skriggule boller med pink smør, blå pommesfrites med orange ketchup eller salat med neonfarvet dressing.
I Danmark eksisterer der endnu ikke fødevarer, der kan karakteriseres som funfood, men vil formentligt være at finde i fremtiden hvis fødevareproducenterne vurderer at det appellere til danske forældre.
Kilde: Politiken
For E-pressen.dk af Louise Littauer, KvindeGuiden.
Kategori: Kost & Ernæring
