Forstå din tarm
Forskning i tarmens kemi er imidlertid så relativ ny og området så omfattende, at selv forskerne synes at have svært ved at give et klart billede af, hvilken betydning sammensætningen af bakterieflora i tarmen har. Journalist og klinisk diætist, Irene Brøndum, har imidlertid sat sig for, at forsøge at formidle den foreløbige viden på området. I bogen ’Tarme i topform’ har hun allieret sig med Oluf Borbye Pedersen, professor ved Københavns Universitet, og Majbritt Louring Engell, forfatter og bachelor i ernæring og sundhed. Sammen har de skrevet en bog, som, på en både underholdende og fængende måde, formår at belyse den nye forskning såvel som forklare det helt grundlæggende omkring tarmbakteriernes funktion. Faktisk lykkes det teamet at præsentere såvel proteo-, bifido- og actinobakterier samt firmicutes, bacteroidestes og laktobaciller uden at man som læser føler sig hægtet af.
Så selvom tarmbakterier er et emne, nok de færreste os har følt den store, spontane trang til studere nærmere, så er det altså spændende og ganske fascinerende, at få indblik i den mikrobiologiske verden, der foregår i vores egen mave.
Din tarm har andre behov end min tarm
Det store mysterie om, hvordan tarmbakterier påvirker vores helbred, bliver ikke mindre af, at bakteriesammensætningen varierer fra person til person. Det gør det svært at sammenholde de testresultater, forskerne arbejder med og umuligt at komme med en stribe kostregler, der gælder for alle.
De almene kostråd bygger på videnskabelige undersøgelser og er gode at tage afsæt i, når man skal blive klogere på sin personlige madkultur, skriver Oluf Borbye Pedersen i bogen. Men han opfordrer til, at vi bliver bedre til at mærke efter, bruge vore mavefornemmelse og gennem madomlægning eksperimentere os frem til den kostsammensætning, der fungerer bedst med bakteriefloraen.
Er din tarm i topform?
Mens vi venter på, at bakterieforskningen kommer så vidt, at man for en overkommelig pris kan få analyseret og meningsfyldt fortolket sin tarmbakterieprofil, så findes der, ifølge Oluf Borbye Pedersen, en slags simpel ’lakmusprøve’ på, om tarmbakterierne er i orden, og om de får den rette kost. Ifølge professoren, så er en tarm i topform, en tarm, der tømmer sig en til flere gange om dagen. En tarm i topform giver endvidere:
- en følelse af overskud i kroppen, en lethed i krop og sjæl
- prutter, der dufter muldagtigt - som skovbunden på en forårsdag!
Det grønne, det grove og det glutenfri
Vi ved, at en grøn og fiberrig kost, har en sund og præbiotisk virkning på tarmen, alligevel er for eksempel ikke alle fiberrige kornsorter lige velegnet til alle tarme. Således peger forskning på, at overfølsomhed overfor gluten i hvede, rug og byg, er mere udbredt end man er klar over, og at cøliaki er underdiagnosticeret. Faktisk er kun få promille af befolkningen er diagnosticeret med cøliaki, selvom forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed skønner, at omkring en procent af os går rundt med sygdommen uden at vide det. Samtidig kan en større del af os lide af såkaldt glutensensitivitet, som ikke umiddelbart fremgår af blodprøver og tarmbiopsier, men som giver omtrent de samme symptomer. Der er således god grund til at være særlig opmærksom på, hvorvidt de symptomer man oplever, kan være en reaktion på gluten.
