Undersøgelsen viser at rygere, der ryger over 25 cigaretter om dagen har en dobbelt så stor risiko for at begynde at drikke over genstandsgrænserne i forhold til ikkerygere. Genstandsgrænserne er 14 ugentlige genstande for kvinder og 21 for mænd.
Samme sammenhæng ses også i udlandet. I USA har undersøgelser vist, at 30 % af alle rygere også kan diagnosticeres som alkoholmisbrugere.
Ud over at sociale betingelser spiller en væsentlig rolle i sammenhængen mellem alkohol og rygning, er vi alle udstyret med en række biologiske mekanismer i hjernen, der giver øget trang til at ryge og drikke mere, når man først nyder det ene rusmiddel.
Således peger undersøgelsen på, at det kan være en fordel at blive afvænnet for rygning og alkohol på én gang.
Kilde: Sundhed.dk, 17.03.03
Kategori: Sundhed
