Olivenolie fremmer ikke kun hjertesundhed, men reducerer også risikoen for demensrelateret død. I undersøgelsen blev den anvendte data delt op i to grupper, hvoraf den ene havde et gennemsnitlige olivenolieforbrug 1,3 gram per dag, mens den anden gruppe indtog min. 7 gram olivenolie dagligt, svarende til en halv spiseskefuld. Samlet set fandt forskerne, at indtagelse af mindst 7 gram olivenolie hver dag var forbundet med en 28% lavere risiko for demensrelateret død.
Olivenolie fremmer sundere livsstil
Udover den reducerede risiko for demensrelateret død var et højere olivenolieforbrug forbundet med en sundere livsstil. Deltagerne i gruppen, der dagligt indtog min. 7 gram olivenolie, generelt havde en kost, et højere fysisk aktivitetsniveau, var mindre tilbøjelige til at ryge og havde samtidig ingen stigning i deres BMI trods et højere kalorieindtag.
Forskerne undersøgte også hvorvidt andre typer fedtstoffer havde samme virkning, men hverken andre vegetabilske olier eller smør viste samme fordele. Disse fund tyder på, at kun olivenolie har denne unikke, beskyttende virkning mod demensrelateret død.