Kategori: Sundhed

Fastekure er populære, og der er mange helbredsfordele ved dem. Men at man kan spise, hvad man vil og stadig tabe sig, skal man ikke regne med, siger forsker fra Syddansk Universitet, der har gransket den videnskabelige litteratur.

Institut For Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet: Fakta om intermittent fasting  

Lad være med at spise noget i 16 eller 18 af døgnets timer, eller lad være med at spise noget to dage om ugen. Det er et par eksempler på periodisk faste, som mange overvejer for at opnå vægttabhopper på for at få vægten ned. Ideen er, at kroppen begynder at tære på fedtdepoterne, når den ikke får mad i fasteperioden, og det skulle så resultere i et vægttab efter et stykke tid.

"Der er virkelig mange helbredsfordele ved at faste, men periodisk faste i sig selv fører ikke til vægttab," siger Philip Ruppert, der er postdoc på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet, hvor han forsker i kroppens omsætning af energi iform af ketogenese; dvs den tilstand, hvor kroppen forbrænder fedt i stedet for kulhydrater.

Sammen med Sander Kersten, der er professor på hollandske Wageningen University and Research, har han forfattet en såkaldt review artikel, dvs. en artikel, der opsummerer og diskuterer eksisterende forskning på et område; i dette tilfælde gælder det stofskifte-mekanismerne ketogenese og iltning af fedtsyrer, der træder i kraft, når vi faster.

Faste, stofskifte og vægttab

"Også under periodisk faste gælder hovedreglen, at vi skal indtage færre kalorier, end vi forbrænder. Man kan altså ikke bare spise, hvad man har lyst, når man ikke faster. Man kan heller ikke spise, som man plejer, hvis man plejer at spise flere kalorier, end man forbrænder. Det er grundlæggende fysiologi, og det kan periodisk faste ikke ændre på," siger Philip Ruppert.

Selvom periodisk faste i sig selv ikke har nogen slankende effekt, er Philip Ruppert fortaler for den nye fastetrend. Kroppens evne til at deponere fedt og dermed kalorier i perioder med begrænset adgang til mad er et resultat af evolutionen, forklarer han, og det har sikret vores overlevelse i en tid, hvor vi ikke havde adgang til opbevaring og konservering af fødevarer, som vi har det i dag.

"I dag forskes der rigtigt meget i, hvad der går galt i vores stofskifte, når vi bliver fede. Men der er langt mindre opmærksomhed om, hvad der sker med stofskiftet, når vi faster. Jeg tror, at mere forskning på det område kan føre til mere effektive behandlingsstrategier for fedme og de følgevirkninger, som den har," siger Philip Ruppert.

Selvom periodisk faste ikke i sig selv fører til vægttab, er der en række helbredsfordele, mener han. De er bl.a.:

  • Man lærer, hvordan kroppen reagerer på at spise og faste, og får dermed føling med, hvad kroppen har brug for.
  • Man får mere energi.
  • Man kommer i sync med sin naturlige døgnrytme og sover bedre. Dette justerer metaboliske processer og forskning antyder, at de bliver mere effektive.
  • Andre fordele, som beskrives i den videnskabelige litteratur, er forbedret blodtryk, insulinfølsomhed, blodsukkerniveau og hud samt lavere hvilepuls.

Langtidsfastere kan blive næsten euforiske

Nogle mennesker faster i længere perioder; i flere dage eller sågar uger. Forskning har vist, at disse fastere kan opleve et markant skift efter 2-3 dages faste.

"I starten er de sultne, men det forsvinder efter 1-2 dage, og så kan de blive næsten euforiske. Det er lidt ligesom runner’s high, og det kan vare, indtil de begynder at spise igen," siger Philip Ruppert og henviser til den helt særlige følelse af lykke og fravær af smerte og anstrengelse, som mange motionsdyrkere får under længerevarende motion.

Selv faster han i syv dage en gang om året og har også selv oplevet, at sulten forsvandt og velværet satte ind.

"Man oplever en klarhed i hjernen, som er svær at beskrive," siger han.

Vi reagerer alle individuelt på faste

Endnu har videnskaben ingen definitiv forklaring på, hvorfor faste kan føre til en følelse af klarhed i hjernen og måske endda eufori, men et bud kunne være, at der under faste dannes ketoner. Det er nogle særlige energimolekyler, som især hjernen har brug for.

"Hjernen fodres med ketoner, når man faster. Måske er det grunden til, at man kan opleve en klarhed," siger Philip Ruppert og understreger, at der ikke findes nogen definitiv forskning på dette, og at det på nuværende tidspunkt kun er en hypotese.

Alle mennesker er forskellige, og derfor må man forvente, at alle reagerer forskelligt på faste, afhængig af faktorer som alder, køn, gener og livsstil.

"Men også faktorer som årstid kan man forestille sig, har betydning. Om vinteren får vi f.eks. mindre D vitamin end om sommeren, og vi ved, at D vitamin er vigtig for mange stofskifteprocesser. Hormoner kan måske også have betydning, f.eks. om en kvinde er i overgangsalderen eller har menstruation. Alle mulige faktorer kan have indflydelse, og det er noget, som jeg gerne vil fortsætte med at forske i, så hvert enkelt menneske kan få solide, forskningsbaserede anbefalinger, som passer til lige netop det menneske,"  siger Philip Ruppert.

Fakta: Fastens faser

  • Fase 1: Madens næringsstoffer fordøjes, absorberes og lagres.
  • Fase 2: Tarmene er færdige med at optage næringsstofferne, og nu tager leveren sine lagre af glykogen i brug for at vedligeholde blodsukkeret. Samtidig begynder fedtvævet af frigive fedtstoffer.
  • Fase 3: Nu udtømmes leverens lagre af glykogen, og leveren begynder at producere ketoner som energi til kroppen.
  • Fase 4: Nu er der fuld gang i produktionen af ketoner i leveren, og kroppen får næsten kun energi fra fedtvævet. Denne fase kan vare i flere uger.
  • Sidste fase: Nu er der ikke mere fedt i kroppens fedtvæv, og proteiner i muskelmassen er sidste mulighed for at skaffe energi, så kroppen ikke dør.

Afhængig af kroppens fedtprocent kan et menneske tåle at faste fra et par uger op til adskillige måneder.

Sundhed
Forskning: Forbindelsen mellem fruktose og overvægt 

Ernæringseksperter har længe vist, at der er sammenhæng mellem overvægt og en kost rig på fedt og sukker. Men hvorvidt overvægt primært skyldes overdrevet kalorieindtag, kulhydrater eller fedt - eller måske noget helt tredje, har man ikke kunne konkludere endeligt på baggrund af hidtidig forskning.…

Læs mere
Efterår
Kan vinterbadning forebygge demens? 

Sæsonen for vinterbadning er godt i gang. Fra badebroerne springer de danske vinterbadere i bølgen og nyder det kolde gys. Det sætter gang i blodomløbet og vækker alle sanser, siger de, ligesom de er enige om, at vinterbadning er en yderst effektiv kur mod både træthed, dårligt humør og smerter.

Læs mere
Sundhed
Sådan du bakker op om World Mental Health Day og afstigmatiseringen af psykisk sygdom 

I Danmark udfordres mere end 700.000 voksne hvert år af psykisk sygdom blandt andet angst og depression. Men også den unge generation af danskere er hårdt ramt, for i modsætning til livsstilssygdomme, som primært rammer voksne, så er antallet af børn og unge med psykiske udfordringer, stigende. I…

Læs mere
Sundhed
Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag - og der er rigtigt meget at fejre 

Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag, og der er meget at fejre. Fakta er nemlig, at flere danskere vælger en vegetarisk livsstil med overvejende eller udelukkende vegansk kost.

At fravælge kød kan i nogles øjne synes radikalt, men med de efterhånden talrige studier, der bekræfter de…

Læs mere
Sundhed
Champignon: En lille beskeden svamp med ekstraordinære egenskaber 

Den ser måske ikke ud af så meget, men den lille, hvide champignon er lidt af et vidunder. Med sin nøddeagtige smag tilføjer champignonen den fineste umami til alt fra gryde- og pastaretter til tærter og salater, og så er den samtidig en vitaminrig superfood, som med et lavt kalorieindhold og højt…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Reducér risikoen for demens med 10 livsstilsvalg 

Demenssygdomme er nogle af de mest udbredte handicap og dødsårsager blandt ældre. På verdensplan lever mere end 55 millioner mennesker på nuværende tidspunkt med demens, og man vurderer, at antallet vil være tredoblet i 2050.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen medicinsk behandling af demens,…

Læs mere
Sundhed
Forskning viser honnings skjulte egenskaber 

Gennem historien har honning været hyldet som vidundermiddel mod alverdens lidelser. Den gule nektar har blandt andet haft ry for at være et effektivt elskovsmiddel, ligesom den har været brugt til behandling af sår og betændelsestilstande i huden, til lindring af astma-, gigt-, hjerte- og…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre skal have væske i rigelige mængder 

Oplever man problemer med fordøjelsen som fx forstoppelse kan det skyldes, at der er for lidt fibre i kosten, men det kan også skyldes, at man ikke indtager tilstrækkelig væske i forhold til mængden af kostfibre.

Læs mere
Sommer
Undgå legionella-smitte: Forholdsregler for rejsende til Sydeuropa 

Udlandsrejser til destinationer med ekstrem varme, kan betyde, at flere danskere er udsættes for legionella-bakterier, skriver Statens Serum Institut. Bakterien er svær at få bugt med, men nogle få enkle råd kan mindske risikoen for at blive ramt af den potentielt livstruende sygdom.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^