Principperne bag intermittent fasting
Intermittent fasting (IF) kan foregå på flere forskellige måder, hvoraf den såkaldt time-restricted eating (TRE) er den mest effektive. TRE bygger på principper, der handler om at begrænse sit kalorieindtag ved kun at spise i et fast og afgrænset tidsrum i løbet af døgnet. Den store fordel ved principperne bag metoden er, at man i modsætning til andre diætmetoder, ikke dikteres, hvad man må spise, men kun, hvornår man må spise - og netop dét kan for mange være en mere overskuelig, nem og enkel plan, at følge.
Kalorieunderskud er forudsætningen for at opnå vægttab
Selvom studier peger på, at der måske er flere sundhedsmæssige fordele ved intermittent fasting, så er det på nuværende tidspunkt udsigten til vægttab, der først og fremmest motiverer folk til at følge metoden. Vægttabet er resultat af det kalorieunderskud, man opnår, når den tid man har til spisning i løbet af dagen begrænses.
Det lyder måske nemt, men som Philip Ruppert, postdoc ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet, skriver, så forudsætter det naturligvis, at man ikke kompenserer for det kalorieunderskud, man har opnået under fasteperioden med store mængder kalorier i spiseperioden. Og dét kan for nogle være en udfordring, især hvis man i fasteperioderne, udover sultfornemmelsen, oplever irritabilitet og træthed som følge af lavt blodsukker. Nogle undersøgelser viser dog, at IF på længere sigt, kan bidrage til både et mere stabilt blodsukkerniveau, mere overskud og bedre søvn.
Andre mulige sundhedsmæssige fordele ved intermittent fasting
Udover IF-metodens vægtregulerende effekt, så peger studier på, at intermittent fasting kan have nogle metaboliske fordele, som forbedrer insulinfølsomheden og potentielt kan mindske risikoen for type 2-diabetes. Ifølge andre studier kan IF muligvis forbedre hjertesundheden ved at have en positiv indflydelse på kolesterolniveau og blodtryk.
Endelig tyder nogle forskningsundersøgelser på, at metoden kan være med til at stimulere produktionen af de proteiner, der har indflydelse på de hjerne- og nerveceller, der understøtter kroppens kognitive funktioner; vores sanser, hukommelse, indlæring, bearbejdning af information og problemløsning.
Hvilket spise- og fasteinterval er det mest optimale?
Ifølge eksperter er intervallet 16:8 tilsyneladende den mest optimale opdeling af spise- og fasteperioder. Her følger man, i 5 ud af ugens 7 dage, en såkaldt time-restricted eating plan med faste i 16 timer, og 2-3 måltider i løbet af de resterende 8 timer af døgnet. Lægger man det 8-timers vindue, man har til spisning, tidligt på dagen, fra kl. 7 til kl. 15, så opnår man ifølge et nyt studie det største vægttab, fordi fedtforbrændingen påvirkes af stofskiftets døgnrytme.
