Kategori: Sundhed

Fastekure er populære, og der er mange helbredsfordele ved dem. Men at man kan spise, hvad man vil og stadig tabe sig, skal man ikke regne med, siger forsker fra Syddansk Universitet, der har gransket den videnskabelige litteratur.

Institut For Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet: Fakta om intermittent fasting  

Lad være med at spise noget i 16 eller 18 af døgnets timer, eller lad være med at spise noget to dage om ugen. Det er et par eksempler på periodisk faste, som mange overvejer for at opnå vægttabhopper på for at få vægten ned. Ideen er, at kroppen begynder at tære på fedtdepoterne, når den ikke får mad i fasteperioden, og det skulle så resultere i et vægttab efter et stykke tid.

"Der er virkelig mange helbredsfordele ved at faste, men periodisk faste i sig selv fører ikke til vægttab," siger Philip Ruppert, der er postdoc på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet, hvor han forsker i kroppens omsætning af energi iform af ketogenese; dvs den tilstand, hvor kroppen forbrænder fedt i stedet for kulhydrater.

Sammen med Sander Kersten, der er professor på hollandske Wageningen University and Research, har han forfattet en såkaldt review artikel, dvs. en artikel, der opsummerer og diskuterer eksisterende forskning på et område; i dette tilfælde gælder det stofskifte-mekanismerne ketogenese og iltning af fedtsyrer, der træder i kraft, når vi faster.

Faste, stofskifte og vægttab

"Også under periodisk faste gælder hovedreglen, at vi skal indtage færre kalorier, end vi forbrænder. Man kan altså ikke bare spise, hvad man har lyst, når man ikke faster. Man kan heller ikke spise, som man plejer, hvis man plejer at spise flere kalorier, end man forbrænder. Det er grundlæggende fysiologi, og det kan periodisk faste ikke ændre på," siger Philip Ruppert.

Selvom periodisk faste i sig selv ikke har nogen slankende effekt, er Philip Ruppert fortaler for den nye fastetrend. Kroppens evne til at deponere fedt og dermed kalorier i perioder med begrænset adgang til mad er et resultat af evolutionen, forklarer han, og det har sikret vores overlevelse i en tid, hvor vi ikke havde adgang til opbevaring og konservering af fødevarer, som vi har det i dag.

"I dag forskes der rigtigt meget i, hvad der går galt i vores stofskifte, når vi bliver fede. Men der er langt mindre opmærksomhed om, hvad der sker med stofskiftet, når vi faster. Jeg tror, at mere forskning på det område kan føre til mere effektive behandlingsstrategier for fedme og de følgevirkninger, som den har," siger Philip Ruppert.

Selvom periodisk faste ikke i sig selv fører til vægttab, er der en række helbredsfordele, mener han. De er bl.a.:

  • Man lærer, hvordan kroppen reagerer på at spise og faste, og får dermed føling med, hvad kroppen har brug for.
  • Man får mere energi.
  • Man kommer i sync med sin naturlige døgnrytme og sover bedre. Dette justerer metaboliske processer og forskning antyder, at de bliver mere effektive.
  • Andre fordele, som beskrives i den videnskabelige litteratur, er forbedret blodtryk, insulinfølsomhed, blodsukkerniveau og hud samt lavere hvilepuls.

Langtidsfastere kan blive næsten euforiske

Nogle mennesker faster i længere perioder; i flere dage eller sågar uger. Forskning har vist, at disse fastere kan opleve et markant skift efter 2-3 dages faste.

"I starten er de sultne, men det forsvinder efter 1-2 dage, og så kan de blive næsten euforiske. Det er lidt ligesom runner’s high, og det kan vare, indtil de begynder at spise igen," siger Philip Ruppert og henviser til den helt særlige følelse af lykke og fravær af smerte og anstrengelse, som mange motionsdyrkere får under længerevarende motion.

Selv faster han i syv dage en gang om året og har også selv oplevet, at sulten forsvandt og velværet satte ind.

"Man oplever en klarhed i hjernen, som er svær at beskrive," siger han.

Vi reagerer alle individuelt på faste

Endnu har videnskaben ingen definitiv forklaring på, hvorfor faste kan føre til en følelse af klarhed i hjernen og måske endda eufori, men et bud kunne være, at der under faste dannes ketoner. Det er nogle særlige energimolekyler, som især hjernen har brug for.

"Hjernen fodres med ketoner, når man faster. Måske er det grunden til, at man kan opleve en klarhed," siger Philip Ruppert og understreger, at der ikke findes nogen definitiv forskning på dette, og at det på nuværende tidspunkt kun er en hypotese.

Alle mennesker er forskellige, og derfor må man forvente, at alle reagerer forskelligt på faste, afhængig af faktorer som alder, køn, gener og livsstil.

"Men også faktorer som årstid kan man forestille sig, har betydning. Om vinteren får vi f.eks. mindre D vitamin end om sommeren, og vi ved, at D vitamin er vigtig for mange stofskifteprocesser. Hormoner kan måske også have betydning, f.eks. om en kvinde er i overgangsalderen eller har menstruation. Alle mulige faktorer kan have indflydelse, og det er noget, som jeg gerne vil fortsætte med at forske i, så hvert enkelt menneske kan få solide, forskningsbaserede anbefalinger, som passer til lige netop det menneske,"  siger Philip Ruppert.

Fakta: Fastens faser

  • Fase 1: Madens næringsstoffer fordøjes, absorberes og lagres.
  • Fase 2: Tarmene er færdige med at optage næringsstofferne, og nu tager leveren sine lagre af glykogen i brug for at vedligeholde blodsukkeret. Samtidig begynder fedtvævet af frigive fedtstoffer.
  • Fase 3: Nu udtømmes leverens lagre af glykogen, og leveren begynder at producere ketoner som energi til kroppen.
  • Fase 4: Nu er der fuld gang i produktionen af ketoner i leveren, og kroppen får næsten kun energi fra fedtvævet. Denne fase kan vare i flere uger.
  • Sidste fase: Nu er der ikke mere fedt i kroppens fedtvæv, og proteiner i muskelmassen er sidste mulighed for at skaffe energi, så kroppen ikke dør.

Afhængig af kroppens fedtprocent kan et menneske tåle at faste fra et par uger op til adskillige måneder.

EU-rapport viser lav risiko for pesticidrester i maden.
Sundhed
Gode nyheder: Færre skadelige pesticidrester i din mad 

Pesticider har ofte vakt bekymring. Vi ved, at de bruges til at beskytte planter mod sygdomme og skadedyr – men vi ved også, at rester kan ende i den mad, vi spiser. Derfor er det opløftende nyt, at risikoen for sundhedsskadelige pesticidrester i fødevarer i EU er lav. Det fremgår af den seneste…

Læs mere
Mikroplastik er en trussel mod folkesundheden
Sundhed
Plastik i blodet: Sådan påvirker mikroplastik din krop 

Mikroplastik er ikke længere kun noget, vi finder i verdenshavene. Det er nu en del af vores hverdag – i den mad, vi spiser, i vandet, vi drikker, og i luften, vi indånder. Forskere har dokumenteret plastpartikler i alt fra fisk og honning til modermælk og menneskeblod. Det er en udvikling, der…

Læs mere
Ultraforarbejdede fødevarer: Hvad betyder det egentlig?
Sundhed
Ultraforarbejdede fødevarer: Hvad betyder det – og bør du være bekymret? 

Færdigretter, sodavand og snacks er en fast del af mange danskeres hverdag. Men hvad vil det egentlig sige, at en fødevare er 'ultraforarbejdet' – og hvilke konsekvenser har det for din sundhed?

Fødevarestyrelsen har samlet svar på de mest almindelige spørgsmål og understreger, at det ikke handler…

Læs mere
Effekt af rødkløver dokumenteret i dansk studie
Sundhed
Fermenteret rødkløver lindrer hedeture og beskytter knoglerne 

Overgangsalderen kan bringe både fysiske og mentale forandringer med sig – og for mange kvinder er det især hedeture, dårlig søvn og bekymringer om knoglesundhed, der fylder. Men dansk forskning viser, at fermenteret rødkløver kan lindre symptomerne markant – helt uden brug af hormoner.

Læs mere
Stor undersøgelse: Teknologi beskytter hjernen hos ældre
Sundhed
Stor undersøgelse: Teknologi beskytter hjernen hos ældre 

Er skærme og teknologi skadeligt for hjernen – eller kan det i virkeligheden have en beskyttende effekt? En ny, stor international undersøgelse peger klart på det sidste. Ældre, der bruger computer, tablet eller smartphone, har lavere risiko for at udvikle kognitiv svækkelse og demens.

Forskerne…

Læs mere
Flavonoider fra frugt og te styrker sund aldring
Sundhed
Ny forskning: Kvinder har særlig gavn af te og bær i kosten 

Kan te og en håndfuld bær gøre en forskel for vores helbred i alderdommen? Ja, viser ny forskning. En stor, international undersøgelse peger nu på, at især kvinder, der spiser flere flavonoid-rige råvarer som sort te, bær, æbler og citrusfrugter, har lavere risiko for både fysiske skavanker, nedsat…

Læs mere
Human Forever – en dokumentar om demens og menneskelighed
Sundhed
Human Forever – En film om værdighed, relationer og håb 

Hvordan ser livet ud, når man lever med demens? Ikke som diagnose, men som menneske. Det spørgsmål er omdrejningspunktet i den tankevækkende dokumentar Human Forever, instrueret af Jonathan de Jong og skabt i samarbejde med den unge hollandske sygeplejerske og aktivist Teun Toebes.

Læs mere
Danmark – Europas cykelnation hele året rundt
Sundhed
På cykel gennem Danmark: Små perler, stor frihed 

Når sommerferien nærmer sig, og Tour de France kører over skærmene i juli, stiger cykelglæden i hele landet. Danmark bliver ofte fremhævet som en af verdens førende cykelnationer – og med god grund. Herhjemme foregår hele 15% af alle rejser på cykel, hvilket bidrager til både sundhed, klima og…

Læs mere
Skovflåter i Danmark: Vigtig information om symptomer og behandling af borreliose.
Forår
Skovflåter og Borreliose: Tegn og symptomer du skal holde øje med 

Når vi færdes i naturen, risikerer vi at få besøg af en uvelkommen gæst: skovflåten. Selvom et flåtbid sjældent mærkes, kan det føre til alvorlig sygdom, hvis flåten bærer borrelia eller TBE-virus. Se billeder af skovflåt, flåtbid og borrelia-udslæt.

Læs mere
Myter om solen: Hvad er sandt, og hvad er forkert?
Sommer
10 myter om sol og sundhed – hvad holder, og hvad gør ikke? 

Der er meget, vi gerne vil tro om solen: At vi bare kan 'vænne huden til den', at solcreme er farligt, og at vi ikke behøver beskytte os i Danmark. Men flere af de råd, der cirkulerer online og i private samtaler, har ikke hold i virkeligheden. Her gennemgår vi nogle af de mest udbredte…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Anette Sams: Slip for vægttabsmedicin – brug kroppens egne hormoner til vægtregulering
Anette Sams - Kroppen Kan Selv - Aktiver Dine Naturlige Vægttabshormone

Vægttabsmedicin som Wegovy og Saxendaer er blevet en global trend, men hvad hvis din krop allerede har det, der skal til? Anette Sams, lægemiddelforsker og forfatter, viser i 'Kroppen kan selv – aktivér dine naturlige vægttabshormoner', hvordan vi fra naturens hånd kan danne vores egne…

Læs mere
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
Gaven til maven - Den videnskabelige vej til sund fordøjelse

Gennem 20 år har Anette Harbech Olesen arbejdet med formidling af mad og sundhed. Det er blandt andet blevet til bestsellerbøger som 'Mad, mening & magiske øjeblikke', 'Den glutenfri kogebog' og 'Søvnhormonet melatonin'.

Med sin nye udgivelse 'Gaven til maven', deler hun ud af sin store viden om…

Læs mere
Shopping
^