__________________________________
Hej brevkasse.
Jeg har det skidt på mit arbejde og kommer ikke godt ud af det med mine kollegaer. Det er nu snart et år siden at jeg fik jobbet, som rent opgavemæssigt er et drømmejob for mig. Jeg er stadig rigtig glad for mine arbejdsopgaver, men jeg har det til gengæld virkelig svært med mine kollegaer.
Vi er kun kvinder i den afdeling, hvor jeg arbejder, men en lille og meget dominerende gruppe af dem (hvoraf den ene er chef for afdelingen) opfører sig som mænd. Med det mener jeg, at de fylder, praler, insisterer på at bestemme og tager æren for andres arbejde. Det er irriterende og generende, for af en eller anden grund, bruger de mange ressourcer på at få min anerkendelse eller opmærksomhed. Men jeg synes hverken deres arbejde eller måden de opfører sig på er særlig imponerende eller charmerende, og jeg har en grim mistanke om, at hvis de først har min anerkendelse, så vil de sætte sig på mig, som de sidder på andre i afdelingen.
Når jeg skriver til dig er det for at få nogle ideer til, hvad jeg kan gøre for at få det bedre. Jeg kan mærke at det efterhånden går mig så meget på, at det går ud over de arbejdsopgaver jeg har og mit generelle humør.
__________________________________
Kære du,
Tak for din mail, hvor du efterlyser ideer til, hvordan du forbedrer dit forhold til dine kollegaer på arbejdet.
Jeg forstår så godt, at det er irriterende og at du generes af dine kollegaers adfærd. Desværre kan du nok ikke forvente, at dine kollegaer ændrer på deres adfærd, så derfor må du kigge på, hvad du evt. selv kan ændre ved din egen. Her tænker jeg på måden du reagerer på overfor dine kollegaer.
Du skriver, at der udelukkende er kvinder i din afdeling, og at du også har en kvindelig chef. Du skriver, at du synes, at de opfører sig som mænd. Men det må så være den absolut negative udgave, af det maskuline aspekt, for jeg oplever bestemt ikke at alle mænd opfører sig, som du beskriver dine kollegaer opfører sig.
Kollegaernes selvhævdende adfærd dækker sandsynligvis over en dårlig ledelse, som medfører negativ kultur i afdelingen. Det medfører bl.a. at det bliver vigtigt, både at fremhæve sig selv og tage æren for andres arbejde. Det tyder på, at dine kollegaer mangler selvtillid, og mangler at blive rost, set og opkvalificeret af chefen, hvilket kan medføre behovet for at være selvhævdende. En sådan kultur kan også medføre, at det er vigtigt for dine kollegaer at få dig ind i "folden" for at fastholde den negative kultur. For kulturen giver, om end den bygger på et negativt ladet fundament, en form for tryghed og en fællesskabsfølelse.
Mit forslag til dig er, at du forsøger at forstå den kultur, du er havnet i. At du beslutter dig til at være mere anerkendende, når dine kollegaer gør noget, du kan anerkende, og at du undlader at tage stilling til deres negative adfærd (som forhåbentlig er meget nemmere at leve med, når du nu forstår baggrunden).
Jeg tror, at du overfor den enkelte kollega kan få et fornuftigt forhold, ved at du opkvalificerer det, den enkelte gør af positive ting, i stedet for at virke fordømmende. Jeg tror ikke, at det vil ændre alt det negative du oplever, men det kan ændre din oplevelse af den enkelte i gruppen. Gør dig umage for at vise, at du er aktivt med, når der foregår noget konstruktivt i afdelingen, men undlad forsat, at deltage aktivt i alt det negative og selvhævdende.
Et ordsprog siger: At forstå er at tilgive. Hvis du begynder at forstå dine kollegaers adfærd, som et resultat af deres livsbetingelser, vil du bedre kunne sætte dig ud over irritationen over deres pralerier. Måske kan du endda føle lidt medlidenhed med, at nogle mennesker er i en situation, hvor de er nødt til så kraftigt, at gøre opmærksom på sig selv.
Hvis det, på trods af din nye indsigt i dine kollegaers adfærd og et forsøg på at være imødekommende, alligevel ikke resulterer i noget, som du synes er acceptabelt at leve med, ja, så må du nok indse, at selv om det er et drømmejob, så er du tvunget til at søge nye græsgange. At se sine medmennesker i et nyt lys, kan være en stor hjælp, men hvis du er så uheldig at forholdet ikke kan forbedres, må du tage ansvar for dig selv og finde et andet sted at være.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke til at gøre det rigtige for at forbedre din arbejdssituation.
