"Fastelavnsboller er en populær spise og salget af dem har været i gang siden januar. Vi tilbyder en variant med ca. 20% fuldkornshvedemel, som du selv kan bage med den dejlige bløde konsistens vi kender fra fastelavnsboller og med creme og glasur," fortæller Rikke Iben Neess, kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet.
Fuldkorn kan også indgå i de søde sager
De fleste spiser lidt af det søde en gang i mellem, så hvorfor ikke bage fastelavnsbollen med fuldkornsmel – det giver både smag og tekstur til bagværket?
"Vores råd i Fuldkornspartnerskabet, er at du sagtens kan kaste dig ud i at erstatte 5-20% af melet i den opskrift du bager med fuldkornsmel” siger Rikke Iben Neess.
Opskrift på fastelavnsboller
Ingredienser
Dejen
- 2 dl. mælk
- 20 g gær
- 50 g smør
- 3 spsk. sukker
- ½ tsk. salt
- 325-350 g hvedemel
- 100 g fuldkornshvedemel (speltmel eller hvid hvedemel)
- 1 æg
Fyld
- 2 dl. mælk
- 2 æggeblommer
- 2 spsk. sukker
- 1,5 spsk. maizena
- 1 tsk vaniljesukker
- hindbærmarmelade, chokolade eller æbletern
Glasur /pynt
- 1 bæger pasteuriseret æggehvide
- Flormelis
- kakaopulver eller frugtfarve
Sådan gør du
Creme
- Mælk, æg, sukker, maizena og vaniljesukkeret kommes i en gryde og piskes godt sammen.
- Bring nu stille væsken op til kogepunktet under konstant omrøring, indtil cremen er tyknet.
- Når cremen har kogt igennem i et lille minut slukkes for varmen og gryden tages af blusset.
- Hæld cremen i en skål og læg et låg på. Sæt cremen på køl, indtil den skal bruges.
Dejen
- Mælk og smør kommes i en gryde og der tændes ved svag varme.
- Rør rundt indtil smørret er smeltet. Blandingen må ikke bliver for varm. Det skal kun være lunken.
- Mælk og smør blandingen hældes i en røreskål. Lad det køle nogle minutter, hvis det er blevet for varmt.
- Ægget røres i og derefter gæren.
- Nu tilsættes sukker, salt og de to typer mel, og det hele røres sammen. Dejen æltes til den bliver glat og smidig, det tager ca. 8-10 min. på en røremaskine.
- Mængden af mel kan variere og der kan evt. tilsættes en smule mere, men dejen må hellere være lidt for våd end for tør.
- Dejen sættes til at hæve 45 min - 1 time et lunt sted eller til den er vokset til dobbelt størrelse med et låg over skålen.
Formning og bagning
- Tag den færdigt hævede dej ud på et let meldrysset bord og del den i 10 lige store stykker. Hvis du vil have dem lige store kan du veje dejen.
- Nu rulles hvert stykke ud til en kvadratisk flade.
- Derefter lægges 1 tsk. hindbær syltetøj og 1 spsk. creme på midten af hvert stykke.
- Fold hjørnerne af hvert stykke op og klem kanterne sammen, så de lukker tæt.
- Bollerne lægges på en bageplade med bagepapir med samlingerne nedad.
- Når alle bollerne er samlet lægges et klæde over.
- Bollerne skal nu efterhæve 30 min. mens ovnen tændes på 200° varmluft. Inden bagning pensles bollerne forsigtigt med sammenpisket æg. Bollerne bages midt i ovnen i ca. 8-10 min. til de er gyldne.
Glasur
- Et bæger pasteuriseret æggehvider røres op med flormelis til en ønsket konsistens. Vil man have chokoladeglasur erstattes noget af flormelissen med kakaopulver. Bollerne pyntes med glasur og evt. andet pynt.