Kategori: Julemad

Nøddesteg med champignon indbagt i sprød filodej 

Skøn julemenu udviklet af kok Bent J. Megzari Andreasen fra Dansk Vegetarforening: Nøddesteg med champignon indbagt i sprød filodej, rødkål, rosenkål, kartoffelmos og ribssauce.

Nøddesteg 
- med champignons i filodej

Ingredienser:

  • 2 stænger selleri skåret i tern 
  • 1 porre i skiver 
  • 2 løg hakket 
  • 2 fed presset hvidløg 
  • 350 g. champignons (eller blandede svampe efter behag) i skiver 

Sauteres af i 10 min. i:

  • 30 g. olivenolie 

Tilsættes:

  • 2 ½ dl. grønsagsbouillon (1 grønsagsbouillon-terning opløst i varmt vand) 
  • Koges igennem.

Drys i denne masse:

  • 550 g. nødder som er blendet i foodprocessoren (hasselnødder, cashew nødder, mandler u. skind) 
  • 30 g. sojamel 
  • 160 g. rasp 
  • 2 spsk. hakkede krydderurter (du kan bruge 1 spsk. tørrede provencal krydderurter i stedet for friske) 
  • Salt og peber 

Tilsæt:

  • ½ dl. sojafløde (Soya cuisine) 

Tilberedning:

  • Den optøede filodej lægges ud på bordet i 4 lag.
  • Pensl alle lag med olie.
  • Læg nøddemassen som en tyk pølse på filodejen og rul den sammen. 
  • Læg rullen på en bageplade med bagepapir, med filodej åbningen nedad så den ikke åbner sig. 
  • Pensl med olie
  • Bag i ovn i 40 min. ved 180 °C. 



Julekål

Ingredienser:

  • 1 ½ kg. snittet rødkål 
  • 2 stk. fintsnittede æbler (gerne sure Elstar æbler) 
  • 1 stk. fintsnittede løg 
  • 150 g. rissirup (honning kan bruges, brug dog kun ca. det halve) 
  • 1 dl. rødvinseddike 
  • 2 dl. rødvin 
  • 100 g. ribsgelé 
  • 1 dl. appelsin saft 
  • ½ stang hel kanel 
  • 2 laurbærblade 
  • 2 nelliker 

Tilberedning:

  • Alt kommes i en gryde og koges sagte under låg til rødkålen er mør. 
  • Krydderier fiskes op af den færdige rødkål.. 
  • Rødkålen kan holde i ca. én uge i køleskab. 
  • Hvis det skal syltes, kommes det på sterile glas med det samme, dækket med væde, og lukkes med låg.
  • Glassene kommes herefter i en gryde med vand. 
  • Vandet bringes i kog og glassene koges i vandet i ca. 15 min.

 

Kartoffelmos
Ingredienser & tilberedning:

  • 1 kg. Skrællede store kartofler koges i rigeligt vand uden salt til de er kogt helt møre.
  • Vandet hældes fra og gryden kommes tilbage på den varme kogeplade i et par minutter så alt vandet damper fra. 
  • Tag gryden fra pladen. 
  • Tilsæt:
  • 75 g. vegetabilsk margarine (f.eks. Nutana) 
  • Ca. 2 dl. sojamælk (kan variere meget da det kommer an på indholdet af stivelse i kartoflerne)
  • Salt og peber. 

Tilberedning:

  • Pisk det godt igennem. Det gør ikke noget hvis der er lidt klumper i, så kan man se at den er hjemmelavet.
  • Man kan sagtens lave den 1 time før hvis man kommer film og låg på og sætter den på 1/2 -1 på kogepladen. Men hold øje da det nemt kan brænde på.

Ribssauce

Ingredienser:

  • 1 hakket løg 

Sauteres af i:

  • 40 g. olie 

Tilsættes:

  • 25 g. hvedemel som ristes af ved middelhøj varme i 3 min.


Tilsættes yderligere:

  • 50 g. ribsgele
  • 4 dl. grønsagsbouillon (1 grønsagsbouillon-terning blandet i 4 dl varmt vand)
  • Alt koges godt igennem, blendes med stavblender eller i høj blender, sigtes, kommes tilbage i gryden og tilsættes:
  • 50 g. frosne ribs
  • Saucen koges igennem, tilsættes evt. lidt kulør, og serveres.
Julemad
Glaseret juleskinke  

- med grønlangkål og brunede kartofler. En skøn svenskinspireret juleret, som med sikkerhed vil falde i alles smag.

Læs mere
Jul
Jul med børn: Farvestrålende romkugler 

En julekonfektdag vækker altid begejstring blandt børn, man kan hurtigt udvikle sig til en fest med masser af farvestrålende krymmel på gulvet og små chokoladehænder på panelerne.

Det kan derfor være en rigtig god idé, at man forinden enten helt fjerner de møbler og gulvtæpper, man er mest øm om,…

Læs mere
Jul
Klassiske jødekager 

Fine, klassiske jødekager drysset med kanelsukker og hakkede mandler, er storfavorit i julen.

Måske har du undret dig over, hvorfor de små, fine kager hedder jødekager. Ifølge Wikipedia opstod betegnelsen i 1700-tallet, fordi denne type kage blev solgt af jødiske bagerier.

Læs mere
Julemad
Opskrift: Svensk jul-limpa 

Jul limpa er et typisk svensk julebrød. Brødet er sødt og krydret, og smager helt fantastisk dejligt sammen med svensk landskinke, men ligeså godt bare med smør på.

Læs mere
Miljø
En and der giver god smag i munden Mortens Aften 

Ænder har, ligesom alle andre dyr, en række naturlige behov, der er vigtige at opfylde, hvis man skal kunne sige, at de har levet et liv under forhold med god dyrevelfærd. Det gælder ikke mindst for ænder og andet fjerkræ, som er de landbrugsdyr, der lever flest sammen og har mindst plads.

Læs mere
Julemad
Sirupsglaserede kastanjer 

Glaserede kastanjer er godt tilbehør til efterårsretter med kød og vildt, og kan også fint serveres i stedet for brunede kartofler til julemiddagen.

Læs mere
Julemad
12 tips til brug af restemad 

Lav klatkager af risengrødrest, brug rester af steg i en skøn salat, gem skysaucen til bouillon, brug overskydne kartofler i farsen. Her får du Birte Brorsons bedste råd til anvendelse af restemad i julemåneden.

Læs mere
Julemad
Risalamande - Veganerversion 

Her får du opskriften på veganer-versionen af den klassiske juledessert. Opskriften er udviklet og bragt med tilladelse af kok Bent Megzari Andreasen fra Dansk Vegetarforening.

Læs mere
Julemad
Vegetarisk julemenu 

I julen spises der kød i lange baner. Gæs, ænder og flæskesteg er jo traditionel julespise, men selvom den slags traditioner ikke er sådan lige at lave om på, så vælger flere og flere, at droppe kødretterne til fordel for vegetariske alternativer.

 

Læs mere
Julemad
Waldorfsalat 

Julens sprøde salat i ny og trimmet udgave.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^