Kategori: Jul

Mindsk mislyd omkring juletræet - Øv jer på julesangene 

Ligesom julens dufte, så kan lyden af julemusik også vække stærke minder fra barndommen. Men selvom vi straks genkender en julesang, så famler de fleste af os rundt i teksten og har svært ved at finde tonen, når turen går omkring juletræet. Problemet er, ifølge Klaus Møller, sangcoach hos Voicestudio, at mange af os alt for sjældent bruger vores sangstemme.

”Det at synge rent kræver en hel del muskulært og neurologisk koordination – så hvis man kun synger den 24. december, så er det rigtigt svært at ramme tonerne rent,” forklarer han.

Nøglen til en god oplevelse med sang omkring juletræet ligger ifølge Klaus Møller i at fylde december med hyggelig julesang, så vi forbereder stemmen til juleaften, og samtidig oplever glæden ved at synge sammen.

Et land af jule-brummere

Mange danskere vælger ubevidst at synge i et meget dybt toneleje, når de endelig synger.
”Vi brummer os igennem. For når vi brummer, er det nemlig ikke helt så tydeligt og afslørende, hvis vi ikke rammer tonerne helt rent,” forklarer Klaus Møller.
De sange, hvor vi ofte får den bedste lyd frem, er de energifyldte sange, som ”På loftet sidder nissen” og ”Nu er det jul igen”. Tempoet i sangene gør at vores krop kommer mere i aktivitet, og at det bliver lettere og mere naturligt at synge igennem fremfor at brumme.
Men ifølge Klaus Møller kan vi alle sammen blive bedre til at synge. Vi skal bare øve os, så vores muskler og nervesystem bliver mere veltrænet.
”Når vi har øvet os, så vil vi ramme tonerne mere rent, og vi kan synge i et lidt højere toneleje fremfor kun at brumme, fordi vi er bange for, at det lyder falskt.”

Her er de 8 tips, der gør julesangen til en fin oplevelse

  1. Øv julesang og salmer med dine børn hele december (de vil elske det!): vælg 3-5 sange, som I ved, I vil synge juleaften. Og vælg så de vers ud, som I helst vil synge. Og lær disse vers til børnene.
  2. Hvis I har tid, så lær nogle vers udenad, af de sange I skal synge juleaften. Det er meget lettere at synge, hvis man kan teksterne udenad.
  3. Hvis I ikke når at lære nogle sange udenad, så husk at printe teksterne, inden I skal i gang med at danse om juletræet.
  4. Giv evt. jeres gæster besked om, hvilke sange I gerne vil synge juleaften, så de også kan forberede sig.
  5. Overvej eventuelt, om I skal skifte nogle af de traditionelle danske julesalmer og sange ud med en engelsk julesang. I dag lytter vi meget til engelske julesange, så de betyder måske mere for os end nogle af de danske. Især hvis man har større børn eller teenagere, kan det være en god idé at høre, hvilke engelske sange, de måske gerne vil synge. Og derved inspirere de større børn til at deltage i sangen.
  6. Hvis I synger en julesalme, så prøv evt. bare at stå omkring træet i stedet for at gå rundt. Det kan give en helt anden og mere højtidelig stemning.
  7. Prøv at fordele versene i de forskellige sange mellem kvindestemmer og mandsstemmer, så kan man lettere skifte toneleje, og både kvinder og mænd kan få lov at synge i et leje, der passer til dem.
  8. Lad evt. også børnene synge et vers eller to alene. Lyt godt til, hvilket toneleje børnene vælger at synge i. Voksne vil ofte vælge et toneleje, der er for dybt i forhold til børnestemmer.

Skab glæde, tilknytning og fællesskab

Klaus Møller vil gerne slå et slag for at gøre december til en måned fyldt med sang og glæde. Ifølge Klaus Møller viser forskningen nemlig, at sang har en masse positive effekter på os. Når vi synger, frigøres der endorfiner i kroppen, der giver en følelse af lykke og velvære. Og mindst lige så vigtigt skaber sang en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin kan kort beskrives som vores kærligheds- og tilknytningshormon. Hormonet frigøres også under amning, når vi giver hinanden et knus, eller når vi har sex med vores partner.
”Julemåneden er en oplagt måned at synge sammen,” siger Klaus Møller. ”Udover at træne vores stemme, så vi synger bedre juleaften, så skaber sang en dyb følelse af glæde, tilknytning og fællesskab. Det er ganske enkelt sundt for os alle at synge.”
Når familien har sunget julesange sammen i ugerne op til jul, så er den ekstra bonus, at sangen om juletræet kan blive en god, smuk og kærlig oplevelse for både børn og voksne, i stedet for noget, der bare skal overstås.
Det kan godt være, at vi ikke alle synger lige godt, men med lidt træning kan alle blive bedre. Og husk, at sang – uanset hvordan det lyder, er sundt for krop og sjæl, og styrker vores fællesskab med hinanden.

 

Læs mere på: <link https: www.voicestudio.dk>voicestudio.dk

 

Jul
4 tips til smukke grenkranse, du selv kan lave 

Smukke kranse af efterårsgrene fra løvtræer gør sig godt i juleudsmykningen. De fine, lette kranse skaber stemning ude og inde, kan hænges på vægge og døre, hejses op i loftet eller stå på bordet som adventskrans. Og så er en smuk krans også alletiders gave, når man skal på julevisit hos venner og…

Læs mere
Jul
Konditorens tips og tricks til julens hjemmebagte småkager 

Med julen ventende lige om hjørnet er der gang i juleforberedelserne, og ikke mindst småkagebagning, som af en eller anden grund ser ud til at blive prioriteret højere i år end tidligere år. Det vurderer trendforsker Mads Arlien-Søborg, som mener at danskernes lyst til bagning formentligt hænger…

Læs mere
Jul
DIY: Hæng juletræet på væggen 

Med et par fif, nogle få materialer og lidt værktøj kan du få det fineste juletræ på væggen, hvor der er plads til både julehjerter og -kugler, glaspynt og glimtende stjerner.

Læs mere
Jul
Prissammenligning: Hvor meget mere koster det at købe økologisk julemad? 

Mens nogle vælger økologiske madvarer, fordi de synes økologi smager bedre, så kan andre ikke rigtigt smage forskel. Til gengæld kan de fleste blive enige om, at det økologiske valg giver en ’bedre smag i munden’, fordi der, som alle ved, tages højde for miljø og dyrevelfærd i produktionen.

Læs mere
Jul
Sådan ønsker du god jul på 20 andre sprog 

Selvom det svenske, norske og danske sprog ligner hinanden, så er det ikke ualmindeligt, at vi slår over i engelsk, når vi skriver sammen. Men når det kommer til at ønske hinanden en god jul, så kan man som trygt skrive 'god jul', for sådan lyder julehilsen også på norsk og svensk.

Til gengæld er…

Læs mere
Jul
Stop Spild Af Mad: Sådan sparer du nemt på julens madbudget - og nedbringer madspild 

I lyset af inflation og stigende fødevarepriser bliver julen i år for mange danskere rigtig dyr. Det fremgår klart af seneste tal fra Danmarks Statistik, der viser at priserne på fødevarer det seneste år er steget med 16,5%.

Som følge af det, svarer 1 ud af 5 danskere, ifølge en undersøgelse…

Læs mere
Jul
DIY: En duftende dejlig julehilsen 

Her får du inspiration til en kær og anderledes julehilsen; små stofposer fulde af julens duftende krydderier, tørrede blomster eller æteriske olier. En både super nem, stemningsfuld og personlig lille gave.

Læs mere
Jul
Julehygge med børnene: 14 sjove og kreative idéer 

December måned kan være nok så fuld af festlige sammenkomster, men intet slår julehygge med børnene. Er man så heldig, at have børn eller børnebørn at dele julemåneden med, så er det bare om at rydde kalenderen. For i selskab med børn er man garanteret ægte, uforfalsket julebegejstring, stort…

Læs mere
Jul
Ville du overveje at give en fremmed plads ved julebordet? 

Vi kender julen som en herlig højtid fuld af glæde og hyggeligt samvær med familie og venner. Men for mange mennesker bringer julen ingen glæde, men er i stedet en tilbagevendende begivenhed præget af tristhed og ensomhed. Og det er rigtigt hårdt at sidde ufrivilligt alene juleaften, og igen i år…

Læs mere
Jul
Generøse mennesker har et rigere, lykkeligere og sundere liv 

Traditionen tro fejres julen i hyggeligt selskab med familie og nære venner, men har man overskud, så er der al mulig grund til også at dele ud af venlighed og generøsitet blandt fremmede. At være imødekommende og hjælpsom har nemlig ikke kun stor betydning for andre, men overraskende nok, ligeså…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^