Ifølge Røde Kors er flere end 400.000 danskere ramt af ensomhed, og antallet er stærkt stigende. Med så mange ensomme borgere, er det et stort samfundsmæssigt problem, der kræver handling. Hos Dansk Røde Kors og andre danske hjælpeorganisationer, afsættes der mange ressourcer af til initiativer og fællesskaber, der skal forebygge ensomhed, og de mange konsekvenser det har, at være ensom.
Del julen med én der trænger til samvær og en rar oplevelse
Blandt initiativerne etablerede Røde Kors i 2012 indsatsen 'Julevenner', som er en opfordring til at invitere en fremmed gæst hjem juleaften til nogle hyggelig timer i fællesskabets tegn.
”Julevenner er en indsats, hvor mennesker, der savner og mangler et netværk, får øje for, at der er mange mennesker rundt omkring i landet, som gerne vil invitere dem ind i et fællesskab. Forhåbentlig kan det inspirere til at søge andre fællesskaber også,” siger Lise Lind. Sidste år var stillede mere end 1.500 danskere op som julevært og åbnede deres hjem for mennesker, der mangler et sted at fejre jul. I år, er håbet, at endnu flere vil tilslutte sig.
En ny dansk juletradition?
Selvom det at invitere fremmede på besøg juleaften ikke er en del af den danske juletradition, så er de fleste enige i at jul også handler om omsorg for mennesker uden for vores private omgangskreds.
I mange andre lande er denne form for næstekærlighed en mere integreret del af juletraditionen. I Polen er der fx altid dækket op med en ekstra stol og tallerken ved julebordet i tilfælde af at der skulle komme en uventet gæst. Dukker nogen op ved døren, så står værterne klar med mad, julehygge og husly.
Har man mod på, at gå i polakkernes fodspor, og gerne vil invitere en fremmed indenfor juleaften, så opfordrer Røde Kors til at man tilmelder sig som juleven på Julevenner.dk.