Derfor er honningbien verdens vigtigste dyr
Uden bestøvning kan blomsten ikke producere frø, og uden frø får vi ingen nye planter. Dermed vil mange plantearter gå til grunde, hvilket vil have fatale konsekvenser for både dyr og mennesker.
Uden insekternes bestøvning vil vi ikke længere kunne nyde blomsternes diversitet, og vi vil heller ikke kunne nyde de mange frugter og grøntsager, der er afhængige af bestøvning. Det gælder blandt andet for blommer, pærer og æbler, gulerod, pastinak, squash og løg, hyben, hindbær, solbær og ribs.
For mange smådyr; fugle, pattedyr og insekter er den primære fødekilde frø, og uden dem vil arterne uddø, fødekæden forstyrres og det vil påvirke balancen mellem arter, miljøet og biodiversiteten. At værne om de små insekter er således en indsats, der har en helt grundlæggende betydning for liv på jorden.
Sådan kan du bidrage til biernes trivsel
Fra tid til anden hører vi miljøorganisationer udtrykke bekymring for biers tilbagegang. Det gælder både for vilde bier såvel som de honningbier, der avles i bistader. Eksperterne mangler data, der præcist kan forklare, hvorfor og i hvilket omfang bierne forsvinder, men meget tyder på at blandt andet landbrug og byudvikling betyder færre blomstrende planter.
Derfor er der brug for at alle gør en indsats for at værne om bierne, og, omend det kun er en lille hjælp, byde bierne velkommen på altaner og i haven med bivenlige planter.
Bivenlige blomstrende planter
Ifølge eksperter og biavlere er der en stribe smukke blomstrende planter, som bierne er særligt glade for:
1. Bivenlige blomster der bidrager med både honning, krydderurter og spiselige frø og frugter
- Blommer
- Citronmelisse
- Hindbær
- Kirsebær
- Mirabel
- Oregano
- Purløg
- Pærer
- Ribs
- Salvie
- Solbær
- Solsikke
- Timian
- Æbler
- Ærter
2. Bivenlige blomster, træer, buske og løgplanter, der bidrager med honning
- Asters
- Blåklokke
- Buksbom
- Hvidtjørn
- Kornblomst
- Lavendel
- Liguster
- Lyng
- Løvemund
- Pil
- Roser
- Rønnebær
- Skt. hansurt
- Stokrose
- Vedbend