Kategori: Forbrugernyt
Flystrejke: Hvad har jeg ret til? 

Med SAS-piloternes strejke, står rigtig mange danskere tilbage uden transport til sommerens feriedestination, og så melder spørgsmålene sig: 'Kommer jeg afsted med et andet luftfartselskab?', 'Kan jeg udskyde rejsen til strejken er ovre?', 'Kan jeg få refunderet min billet?'

For at komme alle de rejsende, der er ramt af strejken, til undsætning, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samlet gode råd og relevant information om forbrugernes rettigheder.

”Når medierne fortæller om forsinkede fly og strejker, så er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad det præcis har af betydning for ens egen rejse. Det er ikke nødvendigvis alle, der bliver berørt ens. For eksempel kan flyselskaberne have underleverandører, hvor afgangene kan blive påvirket forskelligt. Så følg med, og hold dig orienteret forud for rejsen”, siger Lars Arent, der er leder af Forbruger Europa, som har til huse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

”Hvis du bliver berørt af en strejke, kan dine rettigheder afhænge af flere forskellige regelsæt – afhængig af rejsetypen og de konsekvenser strejken får for rejsen. Er du utilfreds med den løsning, du bliver tilbudt af flyselskabet eller rejsebureauet, så søg vejledning på forbrug.dk eller via Forbruger Europas hotline”.

Flystrejke: Gode råd her og nu

  • Hold dig informeret om netop din afgang.
  • Sørg for at møde op i lufthavnen ved check-in i rette tid, med mindre flyselskabet på forhånd har oplyst dig om, at flyafgangen er flyttet til et andet tidspunkt eller aflyst.

Alternativ rejse ved aflysning

  • Vent med at søge alternative rejser til du ved, om dit fly er aflyst, hvis du vil have mulighed for at få eventuelle ekstra udgifter dækket.
  • Hør, hvad det strejkende flyselskab tilbyder dig. Det skal tilbyde dig at komme med en anden eller senere flyafgang – eventuelt med et andet flyselskab eller en anden transportform. Du kan også vælge at få pengene retur.
  • Hvis flyselskabet ikke kan tilbyde dig en løsning, og du selv har fundet en alternativ afgang, så bestil den ikke, før du har været i kontakt med flyselskabet. Hvis du ikke kan komme i kontakt med flyselskabet, så kan du ikke være helt sikker på, at få erstattet dine ekstraudgifter. Som udgangspunkt har du dog krav på at få dækket udgifter til en alternativ afgang, også hvis det er en ny billet hos et andet flyselskab.

Vær godt klædt på til eventuel senere klage

  • Gem kvitteringer og anden dokumentation for eventuelle ekstraudgifter.
  • Sørg for at have mest mulig dokumentation på skrift, herunder dine klager og øvrige henvendelser til flyselskabet.
  • Få styr på din ret til at afbestille hoteller og andet forhåndsbestilt på destinationen. Hvis du skal kræve erstatning herfor, er det dit ansvar, at du har begrænset tabet så meget som muligt.

Værd at vide om strejke på flyrejsen

  • Når der opstår et problem i forbindelse med din rejse, skal du med det samme kontakte den, du har købt billetten af. Det kan være et flyselskab eller et rejsebureau.
  • Sørg for at have mest mulig dokumentation på skrift, herunder dine klager og øvrige henvendelser til flyselskabet eller til den du har købt rejsen af.
  • Ved flystrejke har du som udgangspunkt ret til at komme afsted med en anden eller senere flyafgang – eventuelt med et andet flyselskab. Du kan også vælge i stedet at få pengene tilbage for flybilletten.
  • Er flyet mere end fem timer forsinket, kan du aflyse turen og få pengene igen.
  • Hvis dit fly er forsinket, kan du have krav på måltider, der står i rimeligt forhold til ventetiden og til kompensation. Du har desuden krav på hotelophold, hvis du må overnatte, og transport til og fra lufthavnen.

 Værd at vide om forsinkelser og aflysninger

  • Hvis dit fly er forsinket kan du have krav på måltider, der står i rimeligt forhold til ventetiden. Du har også krav på hotelophold, hvis du må overnatte og transport til og fra lufthavnen. Desuden kan du have krav på kompensation, hvis flyet er over tre timer forsinket.
  • Er flyet mere end fem timer forsinket, kan du aflyse turen og få pengene igen.
  • Hvis ikke flyselskabet kan eller vil tilbyde en alternativ afgang, har du som udgangspunkt krav på at få dækket dine udgifter til en alternativ afgang eksempelvis en ny billet hos et andet flyselskab.
  • Bliver dit fly aflyst, har du altid krav på omlægning af rejsen eller billetprisen retur – efter eget valg. Du kan desuden have krav på få dækket måltider, hotelophold og eventuelt også få kompensation.

Værd at vide om klager over flyrejsen

  • Som flypassager i EU er du sikret grundlæggende rettigheder, hvis flyet er forsinket eller aflyst.
  •  Du skal først og fremmest klage til flyselskabet eller rejseudbyderen, som du har købt din billet af. Hvis du har købt billetten via en bookingside, skal du stadig klage direkte til flyselskabet.
  • Klag skriftligt – eksempelvis per mail eller via formularer på flyselskabets eller rejsebureauets hjemmeside – og gem dokumentationen.
  • Hvis du ikke er tilfreds med den løsning, flyselskabet tilbyder dig, skal du klage til Trafikstyrelsen. Det gælder både klager over alternativ afgang og klage over ekstra ydelser som eksempelvis måltider og hotelophold som følge af forsinkelserne.
  • Hvis forsinkelsen eller aflysningen er opstået i et EU-land, så du ikke kan komme hjem til Danmark som planlagt, skal du kontakte Forbruger Europa.
  • Hvis du mener, du har krav på at få erstattet hotelophold eller andet, du har forudbestilt på destinationen og ikke nåede frem til i tide, så klag til flyselskabet. Hvis ikke du er enig i dets afgørelse, så skal du klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager.
  • Pakkerejse-Ankenævnet behandler klager over køb af pakkerejser.

Kilde: forbrug.dk – den offentlige forbrugerportal

Forbrugernyt
Den nye læringsportal ’Mit liv med statistik’ skal lære at navigere i fakta og fake news 

Statistik er en grundpille i det moderne videnssamfund, som gør os i stand til at forholde os kritisk til alt fra ligestilling og grøn omstilling til folketingsvalg. Med en ny, interaktiv læringsportal målrettet udskolingselever og lærere vil Danmarks Statistik bidrage til både dannelse og…

Læs mere
Forbrugernyt
22 tips til mere luft i husholdningsbudgettet 

Er privatøkonomien lidt stram? Så får du her 22 nemme tricks, der giver dig meget mere luft i husholdningsbudgettet. Listen rummer blandt andet smarte fif til, hvordan du kan spare penge på indkøb af dagligvarer UDEN at skulle udarbejde madplaner og indkøbslister. Tag i stedet et billede af…

Læs mere
Forbrugernyt
Forbrugerstyrelsen: Sådan gør du hvis regningerne hober sig op 

Stigende renter og højere priser på el, benzin, gas og dagligvarer; økonomien strammer, og leveomkostninger og renteudgifter er steget.

Hvis regningerne bliver svære at betale, er det vigtigt at kende sine rettigheder og tage aktive valg om sit forbrug og sin økonomi, skriver Forbrugerstyrelsen.

Læs mere
Forbrugernyt
11 kendte danskere vil lukke pelsindustrien: "Jeg har ondt helt ind i hjertet efter at have set disse optagelser" 

Hvordan ville du reagere på at se dyr i små beskidte bure, med sår og afbidte ben?

Anima har vist 11 kendte danskere dyrenes forhold på Europæiske pelsfarme, og hos vinderen af Bagedysten, jægersoldaten og OL-atleten fremkaldte det stærke følelser, udbrud og gråd. Reaktionerne er samlet i en ny…

Læs mere
Forbrugernyt
Sådan fjerner du effektivt vejsalt fra sko og støvler  

Med det danske vintervejr følger irritationen over at vejsalt, sjap og søle sætter sig i fede hvide og temmelig genstridige rander langs sålkanten. Men fortvivl ikke - her får du opskriften på, hvordan du nemt fjerner spor af vejsalt på støvlerne.

Læs mere
Forbrugernyt
Lakridsfestival 2023  

Tag med og få nogle helt unikke gourmetoplevelser, når årets Lakridsfestival slår dørene op til den skønneste lakridsmesse. Der er lagt op til en sansefuld rejse, hvor lakridseksperter præsenterer et overdådigt lakridsunivers, og hvor lakrids kan smages og opleves på allernærmeste hold.

Læs mere
Forbrugernyt
Sikkerhedsstyrelsen: Oplad aldrig telefonen i sengen! 

Hvert år rykker danske brandvæsener ud til omkring 3.500 brande i boliger. Mindst 10 procent af de brande er relateret til elprodukter- eller installationer. Nu advarer Sikkerhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen samt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og opfodrer til sikker opladning, så…

Læs mere
Sensommer
Fødevarestyrelsen: Spis ikke hyldebær rå 

Opkast, diarré og kvalme. Det er blot nogle af de ubehageligheder man risikerer, hvis man spiser sensommerens saftspændte hyldebær rå. Til gengæld er det lille bær en delikatesse, hvis man tager de nødvendige forholdsregler.

Læs mere
Forbrugernyt
Spisesvampe og bærs giftige dobbeltgængere 

I den danske natur gror mange gode spisesvampe, men da flere af dem har giftige dobbeltgængere, er det vigtigt altid at sikre sig, at det er en spisesvamp, du har fundet.

Læs mere
Forbrugernyt
Inflation: 20 tips der får pengene til at række længere  

Nu da priserne på elektricitet er mere end fordoblet, kan inflationen for alvor kan mærkes på pengepungen, og med prisernes fortsatte himmelflugt,så gælder det om at huske alle de gode spareråd. Med tips og kloge bidrag fra læserne, får du her 20 råd, der kan få pengene til at række lidt længere.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^