Ingen lyst til sex 

Hun elsker sin kæreste, men har absolut ingen lyst til sex - og har kun sex for hans skyld.

Jeg skriver til dig i håbet om, at du kan hjælpe mig. Jeg er en pige midt i tyverne, der har en kæreste, som jeg har boet og været sammen med i 2 år. 

Mit problem er (og har altid været), at jeg ikke har lyst til sex.  Det er ikke fordi, jeg ikke elsker min kæreste, for det gør jeg - virkelig højt!  Jeg er bare slet ikke til sex, og jeg har aldrig været det. Jeg synes sex er klamt, og når jeg tænker på det, bliver jeg utilpas. Sex tænder mig overhoved ikke, og derfor har min kæreste og jeg kun sex en gang om ugen. Når vi har sex føler mig virkelig skidt tilpas, for jeg gør det kun for hans skyld.
Det er et kæmpe problem for mig, og jeg kan se, at det på sigt nok kommer til at gå ud over mit parforhold. Det er jeg ked af, for vi har det ellers rigtig godt sammen og kan snakke om alt. Han kender godt til mit problem og han synes jeg skal søge hjælp.
Hvad mener du?
____________________________________________________

Tak for dit brev til brevkassen.

Din frustration over, at du og din kæreste har så forskellige behov når det kommer til sex, er helt forståelig. Og du har nok ret i, at det på sigt kan få konsekvenser for jeres forhold.
Det fremgår ikke af din mail, hvad der eventuelt kan være årsag til, at du slet ikke har lyst til seksuelt samvær.  Jeg har i min lange karriere som psykolog, kun mødt ganske få kvinder, som man vil kunne definere som egentlig aseksuelle, dvs. kvinder, som slet ikke tænker i de baner. De fleste af disse kvinder har levet alene, men til gengæld ofte være så optaget af nogle glødende interesser, specifikke opgaver eller mål, at der ikke rigtig har været plads til andet. Når jeg har spurgt ind til deres sexliv, har jeg fået indtryk af at de har følt en ligegyldighed omkring sex, til gengæld har ingen af dem, med mindre der var en årsag til det, udtrykt direkte væmmelse ved tanken om sex.
Jeg kan derfor, med den erfaring jeg har, ikke lade være med at tænke, at der ligger noget til grund for, at du aldrig har haft lyst til sex. Her tænker jeg, om du kan have haft oplevelser i din opvækst, der har gjort, at du ikke vil have noget med den side af livet at gøre.  Den afsky, du føler udspringer måske af noget, du har hørt eller set i din opvækst eller noget, som du personligt har været udsat for, men som nu er fortrængt…

Under alle omstændigheder, så er det ikke holdbart for nogen af jer, at du føler så meget ubehag ved sex. Det er urimeligt, både for dig og din kæreste, at du kun går med til sex for hans skyld. Det ødelægger den glæde og følelse af samhørighed, som gerne skulle være en stærk del af et godt samliv.

Jeg har to forslag til dig: 

  • Det første er, at du skal mærke efter om du tror, at du formår at ændre de negative tanker, du har omkring sex. Når jeg foreslår det, så skyldes det, at du i din mail lyder meget fastlåst omkring, at du ikke tænder på sex, at du syntes det er klamt, at du kun indvilliger i at gøre det en gang om ugen, og at det kun er for din kærestes skyld. Prøv at se, om det vil hjælpe dig at forsøge at tænke anderledes om sex. Prøv at visualisere, at det kan være smukt, når du er sammen med et andet menneske, som du elsker højt og som elsker dig. Sæt dig for (om end blot for eksperimentets skyld) at tænke på sex, som en dejlig måde at give og modtage kærlighed på. Se om du ved tankens kraft kan ændre noget. Mange har held til at ændre livet radikalt, ved at ændre deres tankemønstre og vælge en mere konstruktiv tankeretning.  
  • Hvis din modvilje mod sex skyldes, at du har været udsat for noget ubehageligt, der har virket som et overgreb mod dig, så er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Gennem samtaler kan du få hjælp og støtte til at forstå og bearbejde alle de følelser, der kan være omkring fortrængte oplevelser.

Mit gæt er, at du nok har brug for både at forsøge at ændre dine tanker, men også har brug for hjælp til at blive bevidst om, hvad der er årsagen til dit ubehag ved sex.
Du er heldig, at du har en forstående kæreste, som vil stå sammen med dig. Så fat modet til at komme i gang med at løse dit problem nu - inden det er for sent.


Sjæl & psyke
Guide til nye venskaber 

Fra brevkassen: Hun skriver til brevkassens psykolog om sin ensomhed og sit ønske om at lære, hvordan man får og opbygger venskaber ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Kan tidligere overgreb være årsag til manglende sexlyst? 

Fra brevkassen: Hvad gør man når man gerne vil have et aktivt sexliv, men oftest ikke føler nogen egentlig lyst?

Læs mere
Sjæl & psyke
Han holder hende hen 

Fra brevkassen: Hun har ventet på ham i to år. Men nu da han endelig er single og fri, holder han hende hen ...

Læs mere
Er sex en rettighed i parforholdet?
Sjæl & psyke
Er sex en rettighed i parforholdet? 

Fra brevkassen: Hun er frustreret over deres manglende sexliv og presser på, for at få ham til at prøve potensstimulerende medicin. Men det vil han ikke, og nu overvejer hun at give ham et ultimatum …

Læs mere
Ud af et psykisk voldeligt forhold
Sjæl & psyke
Ud af et psykisk voldeligt forhold 

Fra brevkassen: Hun forlod ham for halvandet år siden, men føler stadig en voldsom vrede og frustration - som hun, for deres lille søns skyld, undertrykker ...

Læs mere
Savner livsenergi
Sjæl & psyke
Savner livsenergi 

fra brevkassen: Hvordan genvinder man sin energi og lyst til livet ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Han håner og nedgør hende 

Fra brevkassen: Han er ellers sød, kærlig og forstående, men når de ind imellem har et skænderi, bliver han ekstremt vred, og håner og nedgør hende ...

Læs mere
Rummelighed over for sårbare mennesker
Sjæl & psyke
Rummelighed over for sårbare mennesker  

Danskernes syn på psykisk syge er meget mere positivt og nuanceret end mediernes udlægning ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Hun har en parallel fantasiverden  

Fra brevkassen: Mange har selv, eller kender andre, der som børn har haft en fantasiverden. Men kan man også leve med en parallel fantasiverden når man er voksen?

Læs mere
Sjæl & psyke
Han kan ikke acceptere hendes lyst til piger  

Fra brevkassen: Hun vil have et fast forhold til en mand, men har også lyst til kvinder ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^