Spiser du morgenmad, hører du til den gruppe af personer, som generelt spiser mindre fedt og får flere næringsstoffer, end personer som ikke starter dagen med morgenmad. Morgenmaden er med til at vække kroppen fra fasteperioden natten igennem, og giver start-energi til motoren, således at vi kan komme bedre i gang med dagens opgaver og gøremål.
Både børn og voksne får en bedring af hukommelsen og en større koncentrationsevne ved at spise morgenmad. Hos børn ses især en bedring af indlæringsevnen hos dem som spiser morgenmad i modsætning til de børn som ikke spiser morgenmad.
Et godt morgenmåltid, skal indeholde alle 3 næringsstoffer: kulhydrat, protein og fedt. Men herudover bør der også være en god balance mellem hurtige og langsomme kulhydrater. Det vi praksis kalder sukkerarter kontra kostfibre. Kostfibrene sørger i bogstaveligste forstand nemlig for at morgenmaden ikke bliver brændt af med det samme og holder dit blodsukker oppe i det ”grønne-område” lidt længere.
Sådan vælger du den rigtige morgenmad:
● Er du brødspiser: Vælg brødtyper med min. 8% kostfibre, uanset om vi taler om grovbrød eller rugbrød. Herpå er det godt med et par skiver
ost 30+ og lidt syltetøj eller et par skiver magert pålæg.
● Er du yogurtspiser: vælg en yoghurt, A-38 eller cultura lavet på letmælk, dvs. max 1,5% fedt. Derpå drysser du et fiberholdigt produkt som f.eks
Fibersund, Fiberkost, All bran eller lign. produkter med et højt fiberindhold.
● Er du mælke-spiser: Vælg et morgenmadsprodukt som du kan lide og hæld skummet- eller minimælk på.
Gode morgenmadsprodukter, er de produkter hvor der på næringsdeklarationen, er mest mulig balance mellem kostfibre og sukkerarter.