Kategorier: Sundhed  -  Parforhold

Næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en forælder med skizofreni eller bipolar sygdom, er selv psykisk belastet. Og det kan påvirke familielivet og børnene. Det viser et nyt forskningsresultat fra det store danske psykiatriprojekt, iPSYCH.

Partnere til psykisk syge er ofte selv psykisk belastet 

Vi vælger typisk en partner, som ligner os selv i forhold til social status, uddannelse og til dels også indkomst. Det har forskning tidligere slået fast. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en partner med skizofreni eller bipolar sygdom, selv opfylder kriterierne for en psykisk sygdom. Til sammenligning er det 18 procent af forældrene i kontrolgruppen

”I registeret havde hvert barn kun én forælder registreret med psykisk sygdom, men det diagnostiske interview i vores undersøgelse viste, at næsten halvdelen af partnerne også opfyldte kriterierne for en psykisk sygdom. Derudover havde partnerne et lavere funktionsniveau sammenlignet med kontrolgruppen” fortæller ph.d. og psykolog Aja Neergaard Greve, der står bag undersøgelsen.

Opfyldte selv kriterierne

Resultaterne stammer fra The Danish High Risk and Resilience Study, som er en del af iPSYCH. I alt har 872 forældre deltaget i denne undersøgelse. Forældreparrene var udvalgt således, at den ene forælder var registreret med skizofreni eller bipolar sygdom som diagnose i Landspatientregistret. Deres partner samt forældrene fra kontrolgruppen var ikke registret med disse sygdomme. Alle forældrene havde dét tilfælles, at de på undersøgelsestidspunktet havde et barn på syv år.

”Den hyppigste diagnose blandt partnerne var depression. Vi var overraskede over, at seks procent af partnerne til mennesker med skizofreni også selv opfyldte de diagnostiske kriterier for skizofreni. I kontrolgruppen var det kun én procent,” siger hun.

Omsorgen afhænger ofte af den anden

Resultaterne, der er offentliggjort i det videnskabelig tidsskrift Schizophrenia Bulletin, peger ifølge forskeren på mulige risikofaktorer for børn, der vokser op i familier med en forælder med skizofreni eller bipolar sygdom.

”Når den ene forælder har en svær psykisk sygdom, vil omsorgen for barnet ofte i højere grad afhænge af den anden forælder, som måske også har meget af sin opmærksomhed rettet mod den syge forælder. Hvis den forælder, som vi troede var rask og velfungerende, i nogle tilfælde også har en psykisk sygdom og/eller har et lavere funktionsniveau og er følelsesmæssigt og praktisk belastet af den samlede familiesituation, så kan det få betydning for hele familiens trivsel,” forklarer Aja Neergaard Greve.

Har i forvejen øget risiko

Børn født af forældre med skizofreni og bipolar sygdom har øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom - faktisk er den familiære risiko den højest kendte risikofaktor for senere at udvikle disse sygdomme. Hvis begge forældre har en psykisk sygdom, øges den samlede risiko for at børnene.

”Denne øgede risiko er både genetisk og miljømæssig. Kognitive funktioner som eksempelvis intelligens er arvelige, men det vil også påvirke barnets opvækstmiljø, hvis forældrene har kognitive vanskeligheder og måske derfor ikke har mulighed for at skabe gode stabile rutiner og forudsigelighed eller for at stimulere barnet tilstrækkeligt,” siger hun og fortsætter:

”Nogle af disse familier er særligt sårbare og kæmper med flere vanskeligheder, og de har derfor brug for ekstra hjælp og støtte. Vores undersøgelse peger på, at der er brug for øget opmærksomhed til nogle af de familier, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom. Der er behov for en specialiseret og målrettet indsats til familierne allerede tidligt i barnets liv,” siger Aja Neergaard Greve.

Forskerne følger familierne fra undersøgelsen op gennem barnets opvækst og håber derved at blive endnu klogere på hvordan børnene udvikler sig samt hvilke faktorer, der betyder mest for trivslen i familierne.

Bag om resultatet

  • The Danish High Risk and Resilience Study er en landsdækkende, repræsentativ gruppe bestående af 522 børn født af forældre med skizofreni eller bipolar sygdom. Vi har undersøgt børnene og begge barnets biologiske forældre. Resultaterne fra denne undersøgelse stammer fra data fra 872 forældre.
  • Studiet er et samarbejde mellem voksenpsykiatrien i Region Midt samt voksen og børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.
  • Studiet er finansieret af Lundbeckfonden, Aarhus Universitet, Region Midt, Region Hovedstaden og Beatrice Surovell Haskell Fund for Child Mental Health Research of Copenhagen.
Sundhed
Forskning: Sammenhæng mellem brug af afføringsmidler og demens 

Et stort videnskabeligt studie, der netop er publiceret i det anerkendte, amerikanske tidsskrift Neurology®, peger på, at mennesker, der regelmæssigt bruger håndkøbspræparater til behandling af forstoppelse, har en øget risiko for at udvikle demens.

Læs mere
Sundhed
Forsker: Sådan bliver du fri af din sukkerafhængighed 

Sukkersøde sager kan være dejlig forkælelse i ny og næ, problemet er at trangen til sukker, og den tilfredsstillelse som sukker giver, kan blive en afhængighed, skriver Anette Sams, farmaceut, forsker, og forfatter til bogen 'Sandheden Om Sukker'.

Læs mere
Sundhed
Børnepsykolog Charlotte Diamant: Forældres helbredsangst påvirker barnet 

Danskerne søger i stigende grad efter helbredsmæssig information på internettet til private formål. Mens det i år gælder for næsten hver tredje dansker, gjaldt det for fem procent færre i 2018, og for ti år siden var det kun lidt mere end hver anden, der søgte efter helbredsmæssig information…

Læs mere
Sundhed
Ernæringsterapeuten: Kostens forunderlige effekt på kolesteroltallet 

Fedtet har længe været skurken, når kolesterolniveauet bliver for højt. Et af sundhedsmyndighedernes råd er derfor, at du skærer ned på fedt. Men i den ernæringsvidenskabelige verden er der bred enighed om, at kolesterolet fra kosten faktisk ikke har meget indflydelse på mængden af kolesterol i…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Viden om hvidløg og sundhed 

Udover at tilføje en delikat løgsmag til maden, og være en fremragende kilde til vitamin B6, vitamin C og mineraler, så har hvidløg gennem tiden været kendt for sine sundhedsfremmende egenskaber. I Mellemøsten og den østlige del af Asien har hvidløg ifølge historikere, været anvendt til behandling…

Læs mere
Sundhed
Er svesker en superfood? 

Svesken er spækket med så mange gode næringsstoffer, at den hører med blandt superfood som chiafrø, gojibær eller broccoli. Her er 5 interessante grunde:

Læs mere
Sundhed
Lugtesansen er kroppens hurtigste advarselssystem 

Har du svært ved at skjule dit ubehag, når din næse opfanger en dårlig lugt, så findes der en god forklaring.

Læs mere
Sundhed
Kan man arve psykiske lidelser?  

Når det skønnes at hver 3. dansker rammes en psykisk lidelse i løbet af livet, så er det ikke underligt, at det er et emne der optager mange. De fleste ved hvor store omkostninger psykisk sygdom kan have for den enkelte, for pårørende og for samfundet.

Læs mere
Sundhed
Ny 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed  

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarks-demokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne har indgået en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.…

Læs mere
Sundhed
Kan man være genetisk disponeret for overvægt? 

Føler du ikke, at din krop afspejler, hvad du spiser – og ikke spiser – mens andre ser ud til at slippe markant nemmere afsted med deres madvaner? Kan din overvægt simpelthen være genetisk betinget?

Ja. Hvis kiloene er særligt genstridige, selvom du følger de almindelige sundhedsråd, kan…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^