Mange mangler viden om alvorlig hudsygdom

Kategori: Sundhed

Lider man af psoriasis, er det godt at kende de faktorer, som kan fremprovokere eller forværre sygdommen. Blandt andet gælder det om at undgå stress, rygning, store mængder alkohol samt visse former for medicin.

Mange mangler viden om alvorlig hudsygdom 

Kan sommersol og saltvand kurere psoriasis? Og kan psoriasis medføre diabetes, depression og hjertekarsygdomme? En ny undersøgelse fra Netdoktor viser, at nogle myter er aflivet, men at mange danskere stadig mangler vigtig viden om den udbredte hudsygdom.

Mange danskere ved ikke, at der er en sammenhæng mellem hudsygdommen psoriasis og en række alvorlige følgesygdomme som diabetes, depression og hjertekarsygdomme. I en ny undersøgelse af myter og fakta om psoriasis fra Netdoktor, svarer tæt på halvdelen nej til, at den udbredte hudsygdom kan få de markante konsekvenser. Men svaret er desværre ja.

"For dem, der lider af mild til moderat psoriasis, er det ”bare” en hudsygdom. Men for personer med svær psoriasis, er det også en risikofaktor for blandt andet blodpropper i hjerte og hjerne og pludselig død på grund af hjertekarsygdom" fastslår Peter Jensen, afdelingslæge på hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital.

Psoriasis viser sig ofte som udslæt og synlige skælflager i hårbunden, på albuer og knæ og den nedre del af ryggen. Ifølge Psoriasisforeningen rammes op mod hver anden af de i alt 165.000 danskere, der lever med psoriasis, af minimum én følgesygdom.

Tror psoriasis kan kureres med sollys og saltvand

Mange med psoriasis ser frem til sommeren med masser af sollys og bade i det salte havvand. Mere end halvdelen af de godt 1.000 adspurgte, tror da også, at det kan kurere hudsygdommen. Det gælder både for personer med psoriasis og pårørende. Men svaret er forkert, for psoriasis er en kronisk og uhelbredelig sygdom. Til gengæld ved man, at sollyset har en forebyggende effekt, og at solen også kan mildne symptomerne for nogle af de ramte.

"Mange oplever så, at saltvandet også har en gavnlig effekt mod lidelsen. Men det er nok snarere sollyset, der hjælper dem, da sol og saltvand tit hænger sammen. Der er nemlig ikke meget evidens for, at saltvand i sig selv hjælper mod psoriasis" fortæller afdelingslæge Peter Jensen, Gentofte Hospital.

Myte om smitte aflivet

For tusinde år siden blev psoriasis forbundet med spedalskhed, og tidligere troede man, at psoriasis var en smitsom lidelse. Den myte er aflivet i dag, for ifølge Netdoktors undersøgelse er 97 procent af danskerne klar over, at psoriasis ikke kan smitte. Alligevel oplever flere psoriasisramte at blive set skævt til:

"Det er jo dejligt, at næsten alle godt ved, at psoriasis ikke smitter. Når man taler med patienter med psoriasis, får man nemlig det indtryk, at mange tror det. En patient fortalte mig engang, at når han var i svømmehallen og gik ned i vandet, så gik de andre badende op af vandet" siger afdelingslæge Peter Jensen fra hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital.

Ikke selvforskyldt

Tilsvarende er stort set alle klar over, at psoriasis ikke er en selvforskyldt sygdom. Både sofakartofler og eliteatleter kan blive ramt af hudlidelsen. Det er dog bevist, at såvel arvelige som miljømæssige faktorer spiller en rolle, ligesom overvægt øger risikoen for at få psoriasis, forklarer afdelingslæge Peter Jensen.

Lider man af psoriasis, er det godt at kende de faktorer, som kan fremprovokere eller forværre sygdommen. Blandt andet gælder det om at undgå stress, rygning, store mængder alkohol samt visse former for medicin.

I alt 1.028 personer har svaret på Netdoktors undersøgelse om psoriasis. Svargruppen består både af danskere, der selv har psoriasis, pårørende, fagpersonale og danskere uden særlig viden om sygdommen.

Det kan du gøre, hvis du har psoriasis:

  • Prioritér en sund livsstil, det kan holde sygdommen nede
  • Undgå rygning, store mængder alkohol og visse former for medicin
  • Pas på vægten og undgå stress
  • Søg solen, det kan forebygge udbrud og mildne symptomerne
  • Tal med din læge, hvis den behandling, du får, ikke virker

Kilde: Netdoktor.dk, Maj 2018

Sundhed
Sådan du bakker op om World Mental Health Day og afstigmatiseringen af psykisk sygdom 

I Danmark udfordres mere end 700.000 voksne hvert år af psykisk sygdom blandt andet angst og depression. Men også den unge generation af danskere er hårdt ramt, for i modsætning til livsstilssygdomme, som primært rammer voksne, så er antallet af børn og unge med psykiske udfordringer, stigende. I…

Læs mere
Sundhed
Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag - og der er rigtigt meget at fejre 

Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag, og der er meget at fejre. Fakta er nemlig, at flere danskere vælger en vegetarisk livsstil med overvejende eller udelukkende vegansk kost.

At fravælge kød kan i nogles øjne synes radikalt, men med de efterhånden talrige studier, der bekræfter de…

Læs mere
Sundhed
Champignon: En lille beskeden svamp med ekstraordinære egenskaber 

Den ser måske ikke ud af så meget, men den lille, hvide champignon er lidt af et vidunder. Med sin nøddeagtige smag tilføjer champignonen den fineste umami til alt fra gryde- og pastaretter til tærter og salater, og så er den samtidig en vitaminrig superfood, som med et lavt kalorieindhold og højt…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Reducér risikoen for demens med 10 livsstilsvalg 

Demenssygdomme er nogle af de mest udbredte handicap og dødsårsager blandt ældre. På verdensplan lever mere end 55 millioner mennesker på nuværende tidspunkt med demens, og man vurderer, at antallet vil være tredoblet i 2050.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen medicinsk behandling af demens,…

Læs mere
Sundhed
Forskning viser honnings skjulte egenskaber 

Gennem historien har honning været hyldet som vidundermiddel mod alverdens lidelser. Den gule nektar har blandt andet haft ry for at være et effektivt elskovsmiddel, ligesom den har været brugt til behandling af sår og betændelsestilstande i huden, til lindring af astma-, gigt-, hjerte- og…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre skal have væske i rigelige mængder 

Oplever man problemer med fordøjelsen som fx forstoppelse kan det skyldes, at der er for lidt fibre i kosten, men det kan også skyldes, at man ikke indtager tilstrækkelig væske i forhold til mængden af kostfibre.

Læs mere
Sommer
Undgå legionella-smitte: Forholdsregler for rejsende til Sydeuropa 

Udlandsrejser til destinationer med ekstrem varme, kan betyde, at flere danskere er udsættes for legionella-bakterier, skriver Statens Serum Institut. Bakterien er svær at få bugt med, men nogle få enkle råd kan mindske risikoen for at blive ramt af den potentielt livstruende sygdom.

Læs mere
Sundhed
Danske børn er de mest slikspisende i verden 

Danske børn får op til fire gange flere søde sager end Fødevarestyrelsen anbefaler, og Danmark er det land i verden, hvor vi køber mest slik. Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, som sammen med Fødevarestyrelsen har gennemført et 3-årigt projekt, hvor man har udviklet metoder, der kan hjælpe…

Læs mere
Sundhed
Mindsk risikoen for ’turistmave’ 

Går sommerens rejse til eksotiske rejsemål, er det klogt at indstille sig på at man måske skal tilbringe et par feriedage med maveonde og diarré. En mave-tarm-infektion er nemlig den sygdom, rejsende oftest rammes af på ferie i udlandet i sommermånederne. SOS International vurderer, at hver anden…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^