Man kan nemt miste overblikket over hvor meget sukker barnet får
Mens mange forældre sætter pris på og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger omkring børns sundhed og opdragelse, så er ikke altid nogen nem opgave for forældrene at begrænse børnenes indtag af sukker. Det skyldes blandt andet, at børn ofte har adgang til søde sager i skolen, daginstitutionen, hos bedsteforældrene eller hjemme hos kammeraterne.
Men med erfaringerne fra DTU Fødevareinstituttets og Fødevarestyrelsens projekt, og med hjælp fra kommunale sundhedsplejersker og tandlæger, så vil forældre fremover have adgang til metoder og overskuelige tips, der kan en hjælp for dem med at få skåret ned på familiens sukkerforbrug.
Myslibar i madpakken, saftevand til aftensmaden og slikskåle med top på om fredagen
"Det søde er ikke forbudt. Problemet er, at det fylder så stor en del af børnenes kost, at det tager pladsen fra den sunde mad," siger enhedschef i Fødevarestyrelsen Anne Pøhl Enevoldsen. Hun henviser til de nye tal, der viser, at omregnes forbruget af slik og søde sager til kalorier, så svarer det til, at hver dansker får ca. 20 pct. af det daglige energiindtag dækket af søde sager - mod de anbefalede maks. 5 pct.
Hvis der i det samlede sukkerindtag ikke tages højde for de søde sager, som barnet får tilbudt udenfor hjemmet, så får man hurtigt overskredet det anbefalede forbrug. Derfor handler det, ifølge Fødevarestyrelsen, om at forældrene forsøger at vurdere i hvilket omfang, der skal skæres ned på sukkerindtaget hjemme, så forbruget ikke overskrider det anbefalede forbrug.
Ifølge Anne Pøhl Enevoldse kan man starte med de lavthængende frugter og fx erstatte eftermiddagskiksen og mælkesnitten i madpakken med skåret frugt, bær eller knækbrød. Måske er det også muligt, at skære halvdelen af fredagsslikket fra, uden at det går ud over familiehyggen, og skære ned på sukkerholdige saft og sodavand, foreslår Anne Pøhl Enevoldse.
"Vi behøver ikke undvære det søde, men skære ned dér, hvor det er nemmest," siger hun.
Projektet støttes af Nordea-fonden