Kategori: Sundhed

Forskere: Frivilligt arbejde fordobler chancen for høj mental sundhed 

Er man engageret i frivilligt arbejde, har man dobbelt så stor chance for mentalt at have det så godt som muligt. Det konkluderer forskere ved Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af nyt studie blandt 14.000 i Skandinavien.

Sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed

De timer, man lægger i frivilligt arbejde, kommer godt igen. I hvert fald på det mentale plan. Et nyt, omfattende studie viser, at personer, der arbejder frivilligt eksempelvis som spejderleder, fodboldtræner eller besøgsven, har dobbelt så stor sandsynlighed for så god mental sundhed som overhovedet muligt. Det er første gang, man undersøger sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed.

I studiet har forskerne målt deltagernes mentale tilstand ved hjælp af en række spørgsmål om deres følelsesliv, lykkefølelse og hvordan de fungerer mentalt i hverdagen og har holdt svarerne op mod, hvorvidt de arbejder frivilligt eller ej. Resultatet er, at de af deltagerne, der mindst én gang om ugen er engageret i frivilligt arbejde, har dobbelt så stor sandsynlighed for at have såkaldt 'blomstrende mental sundhed' i forhold til dem, der ikke er frivillige. 'Blomstrende mental sundhed' er forskernes udtryk for det højeste niveau af mental sundhed, det vil sige det højeste niveau af positive følelser, velvære og sociale funktioner, såsom hvordan man fungerer i hverdagen og i samspil med andre.

Gør noget meningsfuldt

Resultatet gælder uanset de frivilliges alder, sociale og økonomiske baggrund, helbred og eventuelle funktionsnedsættelser. Og det tyder ifølge forskerne på, at der er sammenhæng mellem frivilligt arbejde og blomstrende mental sundhed, uanset hvem man er, hvor man kommer fra, og hvor meget overskud, man har i hverdagen.

"At der er sammenhæng kan skyldes, at man som frivillig føler, at man gør noget uselvisk, at man hjælper andre mennesker og dermed bidrager til en bedre verden. Man føler, at man arbejder for en større sag og for noget meningsfuldt, og det er med til at styrke éns mentale sundhed. Man får det godt med sig selv," siger forsker i mental sundhed Ziggi Santini fra Statens Institut for Folkesundhed, der står bag studiet.

Ziggi Santini peger desuden på, at frivilligt arbejde ofte betyder, at man lærer nye ting og tilegner sig nye kompetencer, hvilket kan styrke ens selvværd og opfattelse af, hvad man som menneske kan bidrage med.

"Som frivillig får man ofte mulighed for at få nye sociale relationer og indgå i fællesskaber. Og vi ved, at sociale netværk har stor betydning for, hvordan man trives mentalt,” siger Ziggi Santini.

Indstilling til livet betyder også noget

Hvor det primære resultat i studiet er, at frivilligt arbejde mindst én gang om ugen hænger sammen med blomstrende mental sundhed, peger delanalyser i studiet på, at der også er sammenhæng mellem en mindre frekvens af frivilligt arbejde og blomstrende mental sundhed. Det kan ifølge Ziggi Santini betyde, at dén indstilling til livet og til at hjælpe og bidrage, som frivillige ofte har, er vigtigere end hvor ofte, man arbejder frivilligt. Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Social Currents'. Det trækker på data fra tidligere befolkningsundersøgelser, hvor man har spurgt til både frivilligt arbejde og blomstrende mental sundhed. En anden undersøgelse baseret på danske data fra 2016 også fra Statens Institut for Folkesundhed er nået frem til samme konklusion. Undersøgelsen er endnu ikke publiceret.

Sundhed
Forskning: Sammenhæng mellem brug af afføringsmidler og demens 

Et stort videnskabeligt studie, der netop er publiceret i det anerkendte, amerikanske tidsskrift Neurology®, peger på, at mennesker, der regelmæssigt bruger håndkøbspræparater til behandling af forstoppelse, har en øget risiko for at udvikle demens.

Læs mere
Sundhed
Forsker: Sådan bliver du fri af din sukkerafhængighed 

Sukkersøde sager kan være dejlig forkælelse i ny og næ, problemet er at trangen til sukker, og den tilfredsstillelse som sukker giver, kan blive en afhængighed, skriver Anette Sams, farmaceut, forsker, og forfatter til bogen 'Sandheden Om Sukker'.

Læs mere
Sundhed
Børnepsykolog Charlotte Diamant: Forældres helbredsangst påvirker barnet 

Danskerne søger i stigende grad efter helbredsmæssig information på internettet til private formål. Mens det i år gælder for næsten hver tredje dansker, gjaldt det for fem procent færre i 2018, og for ti år siden var det kun lidt mere end hver anden, der søgte efter helbredsmæssig information…

Læs mere
Sundhed
Ernæringsterapeuten: Kostens forunderlige effekt på kolesteroltallet 

Fedtet har længe været skurken, når kolesterolniveauet bliver for højt. Et af sundhedsmyndighedernes råd er derfor, at du skærer ned på fedt. Men i den ernæringsvidenskabelige verden er der bred enighed om, at kolesterolet fra kosten faktisk ikke har meget indflydelse på mængden af kolesterol i…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Viden om hvidløg og sundhed 

Udover at tilføje en delikat løgsmag til maden, og være en fremragende kilde til vitamin B6, vitamin C og mineraler, så har hvidløg gennem tiden været kendt for sine sundhedsfremmende egenskaber. I Mellemøsten og den østlige del af Asien har hvidløg ifølge historikere, været anvendt til behandling…

Læs mere
Sundhed
Er svesker en superfood? 

Svesken er spækket med så mange gode næringsstoffer, at den hører med blandt superfood som chiafrø, gojibær eller broccoli. Her er 5 interessante grunde:

Læs mere
Sundhed
Lugtesansen er kroppens hurtigste advarselssystem 

Har du svært ved at skjule dit ubehag, når din næse opfanger en dårlig lugt, så findes der en god forklaring.

Læs mere
Sundhed
Kan man arve psykiske lidelser?  

Når det skønnes at hver 3. dansker rammes en psykisk lidelse i løbet af livet, så er det ikke underligt, at det er et emne der optager mange. De fleste ved hvor store omkostninger psykisk sygdom kan have for den enkelte, for pårørende og for samfundet.

Læs mere
Sundhed
Ny 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed  

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarks-demokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne har indgået en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.…

Læs mere
Sundhed
Kan man være genetisk disponeret for overvægt? 

Føler du ikke, at din krop afspejler, hvad du spiser – og ikke spiser – mens andre ser ud til at slippe markant nemmere afsted med deres madvaner? Kan din overvægt simpelthen være genetisk betinget?

Ja. Hvis kiloene er særligt genstridige, selvom du følger de almindelige sundhedsråd, kan…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^