Du hader at ville indrømme det, men du kan være humørsvingende og forvirret. Du vil gerne være mere målrettet, men du mister energien og bliver træt. Du føler trang til sukker og smider slik og snacks ned i indkøbskurven. Undertiden grovæder du og føler dig ofte deprimeret. Du har måske været hos lægen eller en terapeut, men dit liv er stadig ikke helt, som du ønsker det.
Men din til tider svigtende energi skyldes ikke nødvendigvis dovenskab eller manglende rygrad. For hvis denne beskrivelse passer på dig, er du afhængig af sukker. Din krop reagerer nemlig på sukker, og det er en biokemisk reaktion, som påvirker dit humør og din adfærd.
Der er tre aspekter af din kropskemi, der bidrager til følelsen af træthed, forvirrethed, humørsvingninger og trang til sukker: Koncentrationen af sukker i blodet samt serotin- og betaendorfinniveauet i hjernen. Hvis der er ubalance kan du få ovennævnte symptomer. Derfor er det vigtigt for dit velbefindende, at alle tre systemer er i balance, hvilket du kan opnå gennem enkle ændringer i kost og livsstil.
Forfatter: Kathleen DesMaison
Forlag: Aschehoug
Pris: kr 99,00
Antal sider: 215