I Danmark er blommesæsonen for mirabeller juli og august måned. For de blå Hanita-blommer strækker sæsonen sig fra august og ind i oktober, afhængig af vejret.
Danske blommer er søde, sunde og saftige at sætte tænderne i – og så er de også gode i grønne salater, i tærter, i kompot og chutney.
Her bringer vi opskriften på en herlig mirabellemarmelade, som både er skøn at blande i morgenyoghurten og herlig sammen med godt brød og ost.
Ingredienser
- 1 kg blommer
- 500 g sukker
- 1 tsk. flydende Atamon + Atamon til skylning af marmaladeglas
Opskrift
- Vask og skold marmeladeglas og skyl dem med Atamon
- Skyld blommerne grundigt
- Halver dem og fjern blommesten
- Ønsker du marmeladen uden hele blommestykker, kan du blende blommerne
- Læg dem herefter i en gryde og lad dem koge et par minutter
- Tilføj sukker, når blommerne koger
- Kog under låg i 10-15 minutter og lad derefter marmeladen simre uden låg, så blommesaften kan fordampe. Blommer indeholder kun små mængder pektin, som ellers, i fx solbærmarmelade, fungerer som naturligt stivelsesmiddel. I fremstillingen af blommemarmelade skal blommesaften derfor have tid til at fordampe, for at opnå marmeladekonsistens.
- Atamon røres direkte i marmeladen, men først efter kogningen, da en del af konserveringsevnen går tabt, når det koges med.
- Hæld marmeladen på de rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.
Om Atamon
Atamon konserverer marmeladen, sikrer holdbarheden og mindsker risikoen for mugdannelse. Atamon anvendes både i marmeladen og til skylning af glas, flasker og låg. Atamon påvirker hverken udseende, lugt eller smag.